Landbrug_MariaLad os give landmændene gode muligheder for at komme over i et mere bæredygtigt spor, der kan føre dansk landbrug sikkert ind i fremtiden. Sådan skrev Enhedslistens Maria Reumert Gjerding 4. april 2015 i kronikken i Politiken. Her bringer vi indledningen og et link til hele kronikken.

Landbrugspakken, som regeringen for nylig fik vedtaget med blå bloks støtte, bygger på en alvorlig vildfarelse. Vildfarelsen er, at dansk landbrug bliver nødt til at forurene mere og sende regningen videre til alle andre for selv at overleve. En tankegang, der hører fortiden til og ikke rækker ind i fremtiden.

Landbrugets bedste mulighed er i virkeligheden at skifte til et bæredygtigt spor og bidrage aktivt til natur, miljø og lokalsamfund.

Lige nu er dansk landbrug i store problemer. Og det konventionelle landbrug er ikke den kæmpe eksportsucces, lobbyorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt landbrug gerne vil give indtryk af. Den rene landbrugsproduktions betydning for dansk økonomi har i årtier været i frit fald. I 1990 udgjorde primærlandbruget 4 procent af Danmarks bnp. I dag er tallet kun 1 procent, fordi andre sektorer modsat landbruget er vokset støt og roligt.

Marie Reumert Gjerding 2
Forfatteren er MF for Enhedslisten og ordfører i miljø- og landbrugsspørgsmål.

Næsten dagligt kan vi læse om gældsramte landmænd og dyrevelfærdsskandaler, samtidig med at det fyger med beskyldninger om forurening og social dumping i landbruget. Det er symptomer på et erhverv i dyb, dyb krise. Danske landmænd har en samlet gæld på 370 milliarder kroner, en tredjedel af alle landmænd er truet af konkurs, og i øjeblikket lukker der i gennemsnit fem landbrug om ugen.

Når landbruget i årtier har haft svært ved at tjene penge, og når betydningen for økonomi og arbejdspladser støt har været faldende, skyldes det ikke nidkær miljøregulering og dårlige rammevilkår. Det skyldes derimod, at store dele af dansk landbrug nu i årtier har været på vej ned i en blindgyde.(forts.)

Læs hele kronikken.

Visited 18 times, 9 visit(s) today

Comments are closed.