”Vi står stadig vagt om landbrugspakken”, forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale 14. januar 2019 til de omkring 850 sønderjyske landmænd med familier i Agerskovhallen. Så klar var meldingen om den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, som Løkke Rasmussen og hans regering stod bag i 2015.
Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen været tvunget til i en pressemeddelelse at kritisere, at landbruget ikke har levet op til den lovede indsats mod kvælstofforureningen. Aarhus Universitet oplyste den 7. januar 2019 Miljøstyrelsen om de seneste udledningstal for 2017. Modsat den tidligere forventning viste tallene ikke et fald i kvælstofudledningen, som det var forudsat i aftalen om landbrugspakken.
I et faktaark til pressemeddelelsen gav ministeren en ”Aktuel status for kollektive virkemidler”, dvs. de frivillige tiltag fra landbrugets side. Målsætningen for 2021 var bortfjernelse af 2.450 tons kvælstof og ifølge ministerens faktaark var der ”aktuelt realiseret” 284 tons eller 11,6 procent af den lovede indsats.
Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede.
Ellemann-Jensen må krybe til korset
Først en uge efter statsministerens forsikringer til de sønderjyske landmænd, lagde Jakob Ellemann-Jensen det sande billede frem. Det skete, da han skulle besvare et spørgsmål fra MF Ida Auken (RV), der er sit partis miljø- og klimaordfører.
Helt tilbage i slutningen af november 2018 havde Ida Auken stillet dette spørgsmål:
”Vil ministeren (…) redegøre for, hvor mange ton kvælstofreduktion Fødevare- og landbrugspakkens kollektive indsat (vådområder, skov, udtagning af lavbund og minivådområder) har ført til i henholdsvis 2016, 2017 og 2018, hvor tallene bedes opgjort i ton kvælstof og reflektere de reelt gennemførte indsatser/projekter, som har ført til reel reduktion af kvælstof i naturen fordelt på de forskellige indsatsområder (vådområder, skov, udtagning af lavbund og minivådområde)?”
Her hjalp ingen kreative formuleringer eller smarte bemærkninger. Når Folketinget spørger, skal ministeren tale sandt, så miljø- og fødevareministeren måtte krybe til korset og meddele, at ”de reelt gennemførte indsatser/projekter” kun havde leveret en besparelse på 12 tons.
Forskellen fra de 12 tons til de 284 tons, der ifølge pressemeddelelsen en uge tidligere var ”aktuelt realiseret”, var til at tage og føle på. Det stærkt afvigende tal blev forsøgt bortforklaret med en undertekst, der lagde skylden på ”konsolidering af tilsagn siden den tidligere opgørelse.”
Merrild snakker sort
Ifølge et interview med DR Nyheder var Ida Auken ”ved at falde ned af stolen”, da hun så tallene. Hun havde denne kommentar: – Det er jo en regulær skandale! At basere aftalen om landbrugspakken på frivillighed fra landmændenes side var naivt, mener Ida Auken.
– Landbrugspakken byggede på frivillighed, og det har ikke virket de sidste tyve år, så jeg har heller ikke forståelse for, hvorfor regeringen troede, det skulle virke nu, siger hun.
I Politiken 9. februar 2019 forsøgte formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, at snakke sig udenom det fatale svigt. Tilsyneladende anede journalisten ikke, hvad sagens kerne er, så Martin Merrild fik lov at plapre løs om efterafgrøder, til trods for at skandalen handlede om manglende vådområder, skovrejsning, minivådområder og lavbundsjorder.
Men døm selv – her er, hvad Merrild forklarede til avisen:
»I 2017 startede det med at regne i august, og høsten blev senere end planlagt. Det gjorde det svært at så efterafgrøderne og vintersæd, der skal samle kvælstoffet op. I år står efterafgrøderne allerede store og flotte og strutter af kvælstof. I februar sidste år var vi i tvivl om, om de overhovedet overlevede vinteren. Det er et dramatisk klimaudsving, der gør, at det er gået så anderledes, end vi havde regnet med.«
Politiken spørger: Skyldes det forsømmelse fra landmændenes side?
»Nej, det mener jeg ikke, for langt de fleste efterafgrøder blev sået. Men man kan jo ikke tvinge planterne til at gro, hvis det regner hver dag. Vi er i fuld gang med at få lavet nogle mere permanente løsninger, såsom at etablere vådområder, men det er rimelig kompliceret. Det kan godt være, det lyder som en masse undskyldninger, men det er faktisk nogle rigtig gode forklaringer på, hvorfor det ikke er gået, som politikerne havde forudsat, og som vi havde ønsket og håbet.«
Ministeren føler sig såret
Da Berlingske 9. februar afslørede det enorme løftebrud, udtalte Jakob Ellemann-Jensen (V), der havde kendt tallene siden 7. januar 2019 uden at foretage sig noget i den anledning:
”Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord. Det er nok udtryk for den frustration og skuffelse, som jeg føler i forhold til, hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler.”
Men bortset fra denne kække bemærkning om ministerens sårede følelser havde han intet at sige. Han ønskede ikke at lægge sig fast på noget som helst, selvom det er åbenlyst umuligt for landbruget at levere den manglende 2.438 tons kvælstoffjernelse inden 2021.
Denne holdning er i lodret modstrid med den aftale om miljøreguleringen af landbruget, som et flertal i Folketinget indgik i januar 2018.
Dengang udtalte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at “den enkelte landmand får nu mere frihed og kan frit vælge det virkemiddel, der er mest omkostningseffektivt på lige netop hans bedrift. Erfaringer har vist, at danske landmænd gerne frivilligt påtager sig et stort ansvar for miljøet, og jeg har store forhåbninger til, at vi også med denne ordning kan nå langt ad frivillighedens vej.”
Lunde Larsen påstod også, at:
“Med målrettet regulering skaber vi nu miljøreglerne for fremtidens landbrug. Fra 2019 bliver landbruget reguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle i stedet for de samme miljøregler i hele landet. Vi passer på vores grundvand og vandmiljø, samtidig med at landmænd ikke længere bliver mødt med urimelige krav om at gøre en miljøindsats, hvor det ikke giver mening. Jeg er glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen sikrer, at vi både har rent vand og et stærkt erhverv.”
Ifølge aftalen vil landmænd, der frivilligt melder sig til at gøre en indsats, få kompensation (skatteyderne betaler deres udgifter, red.), men hvis den nødvendige kvælstofreduktion ikke nås ad frivillighedens vej, vil landbruget derefter blive mødt af en obligatorisk forpligtelse uden at kunne få kompensation.
Intet tyder på, at regeringen agter at tvinge landbruget til at leve op til deres del af aftalen.
Pres på Venstre
I protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug har man ikke længere den store fidus til Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
“Ministeren sår tvivl om landbrugets indsats og vilje. Det er det værste, han kan gøre for os. Jeg er ved Gud ikke tilfreds med ham som minister. Han tænker på, hvad der i nuet kan give flest stemmer. Vi landmænd er kommet noget i tvivl om, hvorvidt Venstre fortsat er landmændenes parti. Mange af mine medlemmer er rystede over, at det parti, vi troede var landbrugets parti, ikke vil behandle landbruget ordentligt,” siger formand Flemming Fuglede.
Her er, hvad de sagde om aftalen
Aftalekredsen bag aftalen om målrettet regulering udtalte i januar2018:
Lise Bech, DF: “Det har været væsentligt for os at sikre, at landmændene kan hjælpe miljøet, uden at det koster dem lige så mange penge, som det gjorde tidligere. Jeg er glad for, at landmændene nu selv kan vælge mellem forskellige virkemidler, og at vi ikke bare regulerer alle på den samme dumme måde. Det er meningen at den målrettede regulering tilrettes med nye virkemidler, efterhånden som vi får ny viden og målinger. Det er en god aftale, vi har lavet. Aftalen er i øvrigt, sådan som Socialdemokraterne ønskede sig, og derfor ærgrer det mig, at de har valgt ikke at være med i den.”
Erling Bonnesen, Venstre: “Målrettet regulering er for mig en videreførelse af det paradigmeskifte, vi indledte med fødevare- og landbrugspakken, da aftalen sikrer mere frihed til landmændene – uden at vi går på kompromis med miljøet.”
Carsten Bach, Liberal Alliance: “Med målrettet regulering sikrer vi, at landmændene kan leve op til de forpligtelser vi stiller til dem på en mere omkostningseffektiv måde end hidtil. Det peger fremad.”
Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti: “Med denne aftale om målrettet regulering sikrer vi miljøet uden at vi stiller unødvendige og rigide krav til landmændene. Derudover er jeg glad for, at vi har kunne prioritere midler til en grøn pulje. Jeg glæder mig til at være med til at beslutte, hvordan vi får mest miljø for pengene.”
