Landbruget svigter totalt – og Ellemann-Jensen fifler med tallene for kvælstof

Eva Kjer Hansen (V) stod bag den kontroversielle landbrugspakke i 2015, der ikke bare kostede hende selv en ministerpost, men som siden da har slået dybe skår i danske landmænds troværdighed og selvrespekt.

”Vi står stadig vagt om landbrugspakken”, forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale 14. januar 2019 til de omkring 850 sønderjyske landmænd med familier i Agerskovhallen. Så klar var meldingen om den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, som Løkke Rasmussen og hans regering stod bag i 2015.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede i med begge ben, da han forsikrede de sønderjyske landmænd om sin fulde opbakning til landbrugspakken. Foto: Wikipedia.

Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen været tvunget til i en pressemeddelelse at kritisere, at landbruget ikke har levet op til den lovede indsats mod kvælstofforureningen. Aarhus Universitet oplyste den 7. januar 2019 Miljøstyrelsen om de seneste udledningstal for 2017. Modsat den tidligere forventning viste tallene ikke et fald i kvælstofudledningen, som det var forudsat i aftalen om landbrugspakken.

I et faktaark til pressemeddelelsen gav ministeren en ”Aktuel status for kollektive virkemidler”, dvs. de frivillige tiltag fra landbrugets side. Målsætningen for 2021 var bortfjernelse af 2.450 tons kvælstof og ifølge ministerens faktaark var der ”aktuelt realiseret” 284 tons eller 11,6 procent af den lovede indsats.

Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede.

Her er de famøse tal fra Jakob Ellemann-Jensens svar til Folketinget. Med rødt er indsat måltallene for 2021, som landbruget var gået ind på at levere. Den sidste kolonne viser, at der indtil i år er givet tilsagn om økonomisk finansiering af en reduktion på 293 tons kvælstof, men at landbruget reelt kun har leveret en fjernelse på 12 tons. Se hele svaret her.

MF Ida Auken afslørede landbrugets manglende indsats. Foto: Sten Brogaard.

Ellemann-Jensen må krybe til korset

Først en uge efter statsministerens forsikringer til de sønderjyske landmænd, lagde Jakob Ellemann-Jensen det sande billede frem. Det skete, da han skulle besvare et spørgsmål fra MF Ida Auken (RV), der er sit partis miljø- og klimaordfører.

Helt tilbage i slutningen af november 2018 havde Ida Auken stillet dette spørgsmål:

”Vil ministeren (…) redegøre for, hvor mange ton kvælstofreduktion Fødevare- og landbrugspakkens kollektive indsat (vådområder, skov, udtagning af lavbund og minivådområder) har ført til i henholdsvis 2016, 2017 og 2018, hvor tallene bedes opgjort i ton kvælstof og reflektere de reelt gennemførte indsatser/projekter, som har ført til reel reduktion af kvælstof i naturen fordelt på de forskellige indsatsområder (vådområder, skov, udtagning af lavbund og minivådområde)?”

Her hjalp ingen kreative formuleringer eller smarte bemærkninger. Når Folketinget spørger, skal ministeren tale sandt, så miljø- og fødevareministeren måtte krybe til korset og meddele, at ”de reelt gennemførte indsatser/projekter” kun havde leveret en besparelse på 12 tons.

Da Berlingske afslørede landbrugets løftebrud på forsiden 9. februar 2019, havde Jakob Ellemann-Jensen haft kendskab til skandalen i en måned, men uden at reagere med andet end “en masse bandeord.”

Forskellen fra de 12 tons til de 284 tons, der ifølge pressemeddelelsen en uge tidligere var ”aktuelt realiseret”, var til at tage og føle på. Det stærkt afvigende tal blev forsøgt bortforklaret med en undertekst, der lagde skylden på ”konsolidering af tilsagn siden den tidligere opgørelse.”

Merrild snakker sort

Ifølge et interview med DR Nyheder var Ida Auken ”ved at falde ned af stolen”, da hun så tallene. Hun havde denne kommentar: – Det er jo en regulær skandale! At basere aftalen om landbrugspakken på frivillighed fra landmændenes side var naivt, mener Ida Auken.

– Landbrugspakken byggede på frivillighed, og det har ikke virket de sidste tyve år, så jeg har heller ikke forståelse for, hvorfor regeringen troede, det skulle virke nu, siger hun.

I Politiken 9. februar 2019 forsøgte formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, at snakke sig udenom det fatale svigt. Tilsyneladende anede journalisten ikke, hvad sagens kerne er, så Martin Merrild fik lov at plapre løs om efterafgrøder, til trods for at skandalen handlede om manglende vådområder, skovrejsning, minivådområder og lavbundsjorder.

Men døm selv – her er, hvad Merrild forklarede til avisen:

Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer, løber fra aftalen med landbruget om den frivillige indsats for vandmiljøet. Foto: L&F.

»I 2017 startede det med at regne i august, og høsten blev senere end planlagt. Det gjorde det svært at så efterafgrøderne og vintersæd, der skal samle kvælstoffet op. I år står efterafgrøderne allerede store og flotte og strutter af kvælstof. I februar sidste år var vi i tvivl om, om de overhovedet overlevede vinteren. Det er et dramatisk klimaudsving, der gør, at det er gået så anderledes, end vi havde regnet med.«

Politiken spørger: Skyldes det forsømmelse fra landmændenes side?

»Nej, det mener jeg ikke, for langt de fleste efterafgrøder blev sået. Men man kan jo ikke tvinge planterne til at gro, hvis det regner hver dag. Vi er i fuld gang med at få lavet nogle mere permanente løsninger, såsom at etablere vådområder, men det er rimelig kompliceret. Det kan godt være, det lyder som en masse undskyldninger, men det er faktisk nogle rigtig gode forklaringer på, hvorfor det ikke er gået, som politikerne havde forudsat, og som vi havde ønsket og håbet.«

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) holder meget af det grønne, men han agter ikke at gøre noget ved landbrugets løftebrud. Foto: Pressefoto.

Ministeren føler sig såret

Da Berlingske 9. februar afslørede det enorme løftebrud, udtalte Jakob Ellemann-Jensen (V), der havde kendt tallene siden 7. januar 2019 uden at foretage sig noget i den anledning:

”Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord. Det er nok udtryk for den frustration og skuffelse, som jeg føler i forhold til, hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler.”

Men bortset fra denne kække bemærkning om ministerens sårede følelser havde han intet at sige. Han ønskede ikke at lægge sig fast på noget som helst, selvom det er åbenlyst umuligt for landbruget at levere den manglende 2.438 tons kvælstoffjernelse inden 2021.

Denne holdning er i lodret modstrid med den aftale om miljøreguleringen af landbruget, som et flertal i Folketinget indgik i januar 2018.

Dengang udtalte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at “den enkelte landmand får nu mere frihed og kan frit vælge det virkemiddel, der er mest omkostningseffektivt på lige netop hans bedrift. Erfaringer har vist, at danske landmænd gerne frivilligt påtager sig et stort ansvar for miljøet, og jeg har store forhåbninger til, at vi også med denne ordning kan nå langt ad frivillighedens vej.”

Det var den forkætrede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der stod bag troen på landbrugets frivillige indsats. Foto: Pressefoto.

Lunde Larsen påstod også, at:

“Med målrettet regulering skaber vi nu miljøreglerne for fremtidens landbrug. Fra 2019 bliver landbruget reguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle i stedet for de samme miljøregler i hele landet. Vi passer på vores grundvand og vandmiljø, samtidig med at landmænd ikke længere bliver mødt med urimelige krav om at gøre en miljøindsats, hvor det ikke giver mening. Jeg er glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen sikrer, at vi både har rent vand og et stærkt erhverv.”

Ifølge aftalen vil landmænd, der frivilligt melder sig til at gøre en indsats, få kompensation (skatteyderne betaler deres udgifter, red.), men hvis den nødvendige kvælstofreduktion ikke nås ad frivillighedens vej, vil landbruget derefter blive mødt af en obligatorisk forpligtelse uden at kunne få kompensation.

Intet tyder på, at regeringen agter at tvinge landbruget til at leve op til deres del af aftalen.

Pres på Venstre

Flemming Fuglede Jørgensen, BL.

I protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug har man ikke længere den store fidus til Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

“Ministeren sår tvivl om landbrugets indsats og vilje. Det er det værste, han kan gøre for os. Jeg er ved Gud ikke tilfreds med ham som minister. Han tænker på, hvad der i nuet kan give flest stemmer. Vi landmænd er kommet noget i tvivl om, hvorvidt Venstre fortsat er landmændenes parti. Mange af mine medlemmer er rystede over, at det parti, vi troede var landbrugets parti, ikke vil behandle landbruget ordentligt,” siger formand Flemming Fuglede.

 

Her er, hvad de sagde om aftalen

Aftalekredsen bag aftalen om målrettet regulering udtalte i januar2018:

MF Lise Bech, DF.

Lise Bech, DF: “Det har været væsentligt for os at sikre, at landmændene kan hjælpe miljøet, uden at det koster dem lige så mange penge, som det gjorde tidligere. Jeg er glad for, at landmændene nu selv kan vælge mellem forskellige virkemidler, og at vi ikke bare regulerer alle på den samme dumme måde. Det er meningen at den målrettede regulering tilrettes med nye virkemidler, efterhånden som vi får ny viden og målinger. Det er en god aftale, vi har lavet. Aftalen er i øvrigt, sådan som Socialdemokraterne ønskede sig, og derfor ærgrer det mig, at de har valgt ikke at være med i den.”

MF Erling Bonnesen (V) er den mest markante landbrugslobbyist på Christiansborg, og som Venstres miljø- og fødevareordfører leverer han en stor indsats for at skåne landbruget for krav.

Erling Bonnesen, Venstre: “Målrettet regulering er for mig en videreførelse af det paradigmeskifte, vi indledte med fødevare- og landbrugspakken, da aftalen sikrer mere frihed til landmændene – uden at vi går på kompromis med miljøet.”

Carsten Bach, Liberal Alliance: “Med målrettet regulering sikrer vi, at landmændene kan leve op til de forpligtelser vi stiller til dem på en mere omkostningseffektiv måde end hidtil. Det peger fremad.”

Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti: “Med denne aftale om målrettet regulering sikrer vi miljøet uden at vi stiller unødvendige og rigide krav til landmændene. Derudover er jeg glad for, at vi har kunne prioritere midler til en grøn pulje. Jeg glæder mig til at være med til at beslutte, hvordan vi får mest miljø for pengene.”

 

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.