EU’s landbrugsministre har indgået aftale om reformen af den fælles landbrugspolitik, og den danske fødevareminister Mette Gjerskov lægger ikke skjul på sin skuffelse i ministeriets pressemeddelelse.
Det blev et kludetæppe af godt og skidt, hvad især angår arbejdet med fortsat markedsorientering af det europæiske landbrug, og det er Mette Gjerskov slet ikke tilfreds med:
”Jeg havde gerne set en fortsættelse af den markedsorientering, der har været en rød tråd i reformeringen af landbrugspolitikken de seneste mange år. Det er beklageligvis ikke lykkedes”, siger fødevareministeren med henvisning til, at afskaffelsen af sukkerkvoterne er udskudt til 2017, og at det igen bliver muligt at gøre flere dele af støtten produktionsafhængig. Det kan komme til at betyde nye usælgelige smørbjerge, vinsøer, rådnende tomater og svinekød på frys for skatteydernes penge.
Ministeren er dog alligevel tilfreds med øget særstøtte til de urentable driftsgrene, som får fremtiden for de danske kvægproducenter til at tegne lysere. Hun fremhæver desuden elementer, der ikke bremser den grønne omstilling, men belønner landmænd, der giver sig i kast med ” frivillige” miljøtiltag.
Efter halvandets døgns forhandlinger indgik EU’s landbrugsministre kort før midnat aftalen om en reform af den fælles landbrugs politik. Den skal nu forhandles med Europa Parlamentet.
En af de danske mærkesager har været spørgsmålet om fordeling af støtten indenfor hvert land. Her havde Kommissionen lagt op til en fordeling, der ville indebære dramatiske indtægtsforskydninger mellem danske landmænd, og som kunne rive gulvtæppet væk under de underskudsplagede danske mælkeproducenter. Men det har Mette Gjerskov og hendes EU kolleger haft held til at afværge. Noget loft over hvor meget den enkelte agroproducent kan indkassere i støtte bliver der heller ikke tale om.
Aftalen i ministerrådet betyder dog lidt bedre muligheder for at yde støtte til investeringer med gavnlige effekter på miljø og klima. Støtten til sådanne projekter øges betydeligt, da der kan opnås et EU tilskud på 75 pct. Det kan imidlertid komme til at betyde, at skatteyderne bliver tvunget til at finansiere f.eks. de nye megasvinefabrikker under dække af, at det skulle være klimavenlig teknologi.
”Den grønne omstilling er et andet af mine hjertebørn, som vi har fået tilgodeset med muligheden for 75 pct. EU finansiering til grønne investeringer. Det kan komme projekter som for eksempel ’Månegrisen’ – den forureningsfrie svinestald til gode”, siger Fødevareministeren.
Med denne udtalelse erkender ministeren for første gang, at det såkaldte “Månegris-projekt” aldrig vil blive rentabelt. Det forudsætter statsstøtte fra første skridt.
Et positivt led i reformen er, at 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte vil blive betinget af, at landmanden overholder nogle grønne krav. Blandt andet skal i første omgang fem pct. – med mulighed for en stigning til syv pct. – af landbrugsjorden udlægges til miljøfokusområder, dvs. natur- brak eller randzoner.
En anden af reformens nyskabelser er indførelsen af engangsbetaling for frivillige miljøvenlige tiltag:
”I fremtiden får landmanden mulighed for at langtidsplanlægge miljø- og klimavenlige tiltag og at få hele støttebeløbet udbetalt på én gang. Det er en kæmpe fordel. Både fordi det giver en sikkerhed i planlægningen og fordi det er en byrdelettelse for den enkelte landmand. Desuden er det også en administrativ forenkling for systemet”, siger Mette Gjerskov.
Den overordnede budgetramme for landbrugspolitikken fra 2014 til 2020 blev aftalt af stats- og regeringscheferne på topmødet i februar. Og med dagens aftale om indholdet i reformen af den fælles landbrugspolitik kan det irske formandskab nu indlede forhandlinger med Europa Parlamentet. Formandskabets forhåbning er at nå frem til en fælles beslutning mellem ministerrådet, Kommissionen og Europa Parlamentet i juni måned.
