Sådan svinder landbruget, som vi kender det

landbrugSaedskifteI løbet af de næste 20 år vil landbruget svinde ind i den form, der dominerer landskabet i dag. Det skriver lektor Mogens Ove Madsen, ÅU, i et blogindlæg på featuring.dk 30. marts 2016. Med forfatterens tilladelse bringes hele teksten her.

Dansk landbrug er undergivet en jernhård udviklingstendens, som kommer til udtryk i den såkaldte strukturudvikling. De seneste 40 år er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra 120.000 til 40.000 på hel- og deltid. Landbrugenes størrelse er steget fra gennemsnitligt 30 hektar til 80 hektar.

Da der nærmest er tale om en lineær udvikling, vil en fremskrivning indebære, at der om 20 år kun er én landbrugsbedrift tilbage, som til gengæld sidder på al dyrket landbrugsjord i hele Danmark. Hvis det ikke skal ske, kræver det et ret dramatisk skift i udviklingstendensen.

Landbrugene vokser, men indtjeningen svinder

Som udgangspunkt har landbruget et indkomstproblem. Det indebærer, at udbuddet af landbrugsvarer gennemgående øges hurtigere end efterspørgslen. For dansk landbrug er de reale priser faldet med omkring 90% over perioden 1966-2007 (1).

landbrugets_gaeld-02-10-2014-20-40-581Erhvervet producerer meget og er derfor meget afhængig af verdensmarkedsprisen – og på verdensmarkedet er konkurrencen stigende. Sammenholdt med stagnerende produktivitetsstigninger siden midten af 90’erne betyder dette, at driftsresultatet og indkomsterne er under alvorligt pres. Der er spredning i landmændenes indkomster, men det gennemgående træk er, at de fleste kører i en trædemølle, hvor produktionen hele tiden skal øges. Nogle klarer ikke disse strukturændringer, hvorfor de fejlende bedrifter løbende bliver kannibaliseret af stærkere bedrifter, som dermed bliver endnu større.

Stordriftsfordele bliver også jagtet ved hjælp af ny teknologi, og for at investeringerne i teknologi skal kunne betale sig, kræver det meget jord eller mange dyr, som teknologien kan arbejde med – man køber ikke en dyr malkerobot til tyve køer.

Store investeringer i jord og teknologi forudsætter et velfungerende finansieringssystem, der bakker op om udviklingen. Det har der været før i tiden, men det har skabt en meget stor gældsbyrde i landbruget, som nu er svær at håndtere pga. lav indtjening. Kun på grund af en historisk lav rente og afdragsfrie lån mm. har landbruget indtil videre udsat de konsekvenser, en så høj gæld ellers kan have.

Politisk bliver strukturudviklingen mod stordrift også understøttet. Oprindeligt blev EU-landbrugsstøtte givet i form af prisstøtte. Der blev produceret på livet løs, og det endte med smørbjerge og vinsøer. Støtten blev omlagt senest i 2005 og landmændene blev i stedet tildelt hektarstøtte. Nu belønnes man altså for størrelse.

Fra dansk politisk side har diverse love om ejerskab, samdrift af ejendomme og selskabsformer tidligere begrænset strukturudviklingen, men denne lovgivning er nu totalt liberaliseret.

Alt dette har været med til at drive landbrugene i jagten på stordriftsfordele. Men på trods af de enorme bedrifter er landbrugets samfundsøkonomiske betydning aftagende. Beskæftigelsen er faldet fra 420.000 i 1960 til 80.000 i dag (2), og fødevareerhvervet udgør en faldende andel af bruttonationalproduktet og eksporten.

Landbrugsindtjening001Udfas EU’s landbrugsstøtte og få lavere jordpriser

Det virker sikkert, at verdensmarkedsprisen for landbrugsvarer vil fortsætte med at falde. Det er mere tvivlsomt, om produktiviteten vil blive hævet op på et niveau, der kan kompensere for dette – på trods af den seneste landbrugspakke.

Indtjeningsproblemerne bliver altså ikke mindre.

Dernæst er generationsproblemet blevet mere åbenlyst. Man kan iagttage en stadig større afgrund mellem et landbrug med kæmpe bedrifter, der er til salg for mange millioner, og en ung, ambitiøs landmand, der har sparet en halv million kr. op til udbetaling. Det hænger ikke sammen.

Forsøg på tiltrækning af udenlandsk eller anden kapital, som ser landbruget som en investeringsmulighed, har ikke for alvor slået an – men det kan måske blive en løsning, hvis jordpriserne kommer langt nok ned.

Dette kan ske, hvis EU’s støtteordning udfases eller ændres til ”bond schemes”, hvor støtten følger den aktuelle ejer, men udfases med den næste køber. Dermed ophører hektarstøtten med at holde hånden under jordpriserne. Det følgende fald i jordpriserne ville udløse en byge af tvangsauktioner men også gøre landbrug mere attraktive at investere i.

Samtidig ville faldet i jordpriserne medføre, at de landbrugsarealer, der har det ringeste afkast, vil blive udtaget af landbrugsdrift og udlagt i skov og naturområder. Uden hektarstøtten vil det ikke gælde om at have mest mulig jord, men bedst mulig jord.

LandbrugsSprøjteDN

Hvis de miljømæssige omkostningerne ved brug af gødning, sprøjtemidler, medicin mm. blev straffet økonomisk, ville de konventionelle landbrugsprodukter blive dyrere.

Fælles jordfond med salg til hjemmemarkedet

En anden mulighed for at løse generationsproblemet, der bør overvejes, er om den grundskyld, som landbruget betaler, bør indbetales til en jordfond. Fondens jord kan stilles til rådighed for unge landmænd, som vil prøve landbrugserhvervet af uden straks at investere millioner i en stor gård. De unge landmænd bør lægge vægt på hjemmemarkedet, hvor kvalitetsvarer kan sælges til økonomisk holdbare priser.

Danske forbrugere ønsker mere kvalitet og omhu i deres fødevarer, køber mere økologisk og vil gerne have lokale varer. Det kan blive startskuddet til en anden udviklingstrend i landbrugslandet, som kan modvirke den først beskrevne, hvor vi ender med én landmænd, der ejer al dansk landbrugsjord.

I øjeblikket er landbruget i vid udstrækning undtaget fra princippet om, at ”forureneren betaler”, som gælder i andet dansk industri. Hvis de miljømæssige omkostningerne ved brug af gødning, sprøjtemidler, medicin mm. blev straffet økonomisk, ville de konventionelle landbrugsprodukter blive dyrere og de økologiske varer mere prismæssigt konkurrencedygtige.

Usunde jordbrug bør få lov at gå ned

De næste 20 år kommer vi til at se en omfattende ændring af dansk landbrug. Flere gange har det været nævnt, om dansk landbrug står til at skulle igennem den samme afvikling, som man havde med de danske skibsværfter. Væk med støtten og udfasning af de traditionelle værfter.

Jeg tror, at det vil være sundest for landbruget, hvis EU netop droppede støtten snarest og landbruget skulle betale for forurening ligesom andet industri. Det vil være en hård proces, men når støvet har lagt sig, vil der rejse sig et andet, mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt landbrug.

MogensOve

Mogens Ove Madsen arbejder som lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Under alle omstændigheder ser situationen vanskelig ud. Det nuværende landbrug er for økonomisk sårbart til at fortsætte de næste 20 år. Derfor skal der udvikles en anden form for landbrug, som skal afløse store dele af især det konventionelle brug. Det nye landbrug skal primært være rettet mod hjemmemarkedet. De konventionelle landmænd, der gør sig gældende i den internationale konkurrence og som har økonomisk sunde landbrug, kan sideløbende fortsætte deres fremmarch på markeder som f.eks. Polen og Hviderusland.

1: Det økonomiske Råd, Forår 2010, s. 58

2: Niels Kærgaard og Tommy Dalgaard (2014): Dansk landbrugs strukturudvikling siden 2. verdenskrig. Landbohistorisk Tidsskrift, 2014:1-2

Dette debatindlæg er del af et større tema om landbrug, som Featuring.dk kører i anledning af virakken om landbrugspakken.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.