Landbruget og et par grønne organisationer har sammen skabt 27 kilometer såkaldte “naturstriber” i Herning Kommune, men der er fiflet livligt med både naturbegrebet og det økonomiske tilsagn.
47 landmænd i Herning Kommune har med økonomisk støtte fra kommunens miljøforvaltning lagt jord til i alt 27 km såkaldte naturstriber i kommunen. Projektet har kastet meget positiv omtale af sig i både elektroniske og skrevne medier, men en nærmere gennemgang har afsløret, at landmændene fupper med naturindholdet og det økonomiske tilsagn.
På trods af en klar aftale om kun at anvende frøblandinger fra vilde planter, der er hjemmehørende i området, har landmændene isået store mængder af især korn, solsikker, fodermarvkål og andre eksotiske afgrøder, der skal tjene som vildtfoder. Ifølge aftalen om økonomisk støtte fra kommunen var det en betingelse, at der udelukkende blev anvendt “naturlige” plantearter fra egnen. Formålet med at bruge skatteyderpenge på frøblandingen motiveres i en mail 15. september 2015 af miljøchef Lotta Sandsgaard fra Herning Kommune med disse ord:
“Udvikling af agerlandet i en retning, der giver mulighed for højere naturværdi og bedre levevilkår for dyr og planter tilknyttet agerlandet, er netop et indsatsområde under Herning Kommunes naturpolitik. Det ansøgte projekt vurderes at have stor værdi i forhold til udvikling af småbiotoper i agerlandet. Samtidig kan de etablerede striber fungere som ledelinjer i landskabet, og virke for en spredning af planter og insekter.”
I samme mail oplyser miljøchefen vedr. frøblandingen: “Vi har stillet krav i tilsagnet om, at frøblandingen består af hjemmehørende danske arter, som ikke optræder aggressivt i den danske natur (…) og at naturpletterne ikke må anlægges på § 3-beskyttet jord.”
Det kommunale tilskud har været knap 20.000 kr. til udsæd.
Frø af ugræs
På anmodning fra gylle.dk har miljøchef Lotta Sandsgaard indhentet oplysninger om den anvendte frøblanding, og her er det gået galt. Blandingen viser sig helt overvejende – både i vægtmængde og artsantal – at bestå af ikke-hjemmehørende arter, der især er beregnet til udfodring af vildtarter.
Dette gælder både for frøblandingerne til konventionelle såvel som økologiske landbrug, og paradoksalt nok er den økologiske frøblanding helt uden hjemmehørende plantearter.
Her er frøblandingen (de ikke-hjemmehørende arter er markeret med rødt:
Naturpletter (konventionel)
Honningurt 5 %
Boghvede 10 %
Oliehør 10 %
Stauderug 40 %
Solsikke 5 %
Cikorie 10 %
Hvidkløver 5 %
Gul Stenkløver 5 %
Kællingetand 5 %
Fodermarvkål 5 %
OBS: Udsås denne blanding i randzoner skal den iblandes 75 g timothe /kilo på grund af indholdet af N-fikserende planter.
Naturpletter (økologisk)
Havre 30 %
Sand havre 25 %
Boghvede 12 %
Solsikke 8 %
Honningurt 5 %
Radise DT/TR 5 %
Gul sennep 5 %
Sæddodder 5 %
Oliehør 5 %
Forelagt denne liste med markering af den store andel af ikke-hjemmehørende arter i frøblandingerne indrømmer miljøchef Lotta Sandsgaard, at hun personligt ikke var bekendt med dette misforhold, før gylle.dk spurgte til sagen. I en mail den 16. september skriver miljøchefen:
“Du har ret i, at der er en række arter der ikke er hjemmehørende – men det var det kompromis vi fandt det rimeligt at indgå. Ret beset burde det nok have heddet vildtstriber i stedet for naturstriber, men vi mener det er godt at landmændene omtaler det som natur – så derfor. Vi har vurderet at arterne var ok, da ingen af dem er invasive, sortlistede eller kendt for at optræde aggressivt i den danske natur.
Set i forhold til den hidtidige drift af arealerne (majs, korn, græs og kartofler), hvor naturindholdet har været stort set ikke eksisterende, vurderer vi at projektet har været til stor gavn for naturen – også set i forhold til den forholdsvist lille investering for kommunen. At landmændene også synes godt om projektet er jo rigtigt positivt – de har lært, at det er helt fint at have lidt natur rundt omkring på markerne. På den lange bane er det måske holdningsændringen og ikke så meget den enkelte frøblanding, der er den største naturgevinst i projektet.
Men vi har selvfølgelig talt om at hvis projektet skal fortsætte, så skal det også et skridt videre, I næste skridt både vil, kan og skal vi stille yderligere krav til sammensætningen af frø.”
Hvad siger de grønne organisationer?
Naturstriberne er resultatet af et samarbejde mellem Herning-Ikast Landboforening og en række grønne organisationer: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Biavlerne og De Stående Jagthundeklubber. Initiativet til naturstriberne og det brede samarbejde kommer dog fra Herning-Ikast Landboforening.
Hos Danmarks Naturfredningsforening indrømmer projektets kontaktperson Christian Flinker den 8. september i en mail, at han ikke aner, hvilken frøblanding, der er anvendt. Derimod skriver DN-præsidenten Ella Maria Bisschof-Larsen i en mail 8. september til gylle.dk, at hun er enig i det “det lyder mærkeligt”, at DN kalder det naturstriber, når foreningen ikke har sikret sig, at det er hjemmehørende planteater. Efterfølgende har præsidenten i en mail 16. september meddelt, at hun vil rejse sagen i Vildtforvaltningsrådet.
