Dansk landbrugsjord bliver ødelagt af tunge maskiner og rovdrift, skriver Ingeniøren.dk 10. juli 2015. Flere steder på Sjælland er dyrkningsjorden stort set uden muldlag, og gyllevogne på op til 55 ton har pakket jorden, så planternes rødder ikke kan sprede sig, advarer forskere.
Undersøgelser gennem de seneste 10 år af dansk landbrugsjord viser, at mængden af organisk stof især på Sjælland er i tilbagegang, og det efterlader jorden »knoldet« og ofte umulig at bearbejde.
»Landmændene kan kun arbejde med jorden på ganske få tidspunkter, for enten er jorden stenhård eller også er den så fugtig, at den er helt plastisk og opfører sig som en lerklump, man ælter sammen til juledekorationer,« siger seniorforsker Per Schjønning fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Han er ansvarlig for det fem-årige EU-projekt Recare, der har samlet et tværvidenskabeligt team til at afdække problemerne med landbrugsjorden i Europa og komme med løsninger sammen med landbruget. Teamet består af 27 forskere fra organisationer og virksomheder, herunder fra Aarhus Universitet og Kongskilde Industries, der leverer landbrugsmaskiner.
Ifølge Per Schjønning er muldlaget i tilbagegang, fordi nogle landmænd satser for ensidigt på at dyrke korn, i værste fald kombineret med, at halm bliver sendt til afbrænding til energiformål, så der intet bliver efterladt på marken.
»Når jeg hører folk tale om energiafgrøder som pil og halm, så kan jeg ikke lade være med at tænke… ja, ja, men hvor grønt er det lige. Det risikerer at udpine jorden,« siger han til Ingeniøren.dk.
Udfordringen med den manglende muldjord afhænger af mængden af ler i jorden, og det er en af hovedårsagerne til, at Sjælland har større problemer end Jylland, hvor jorden er mere sandholdig. En tommelfingerregel, som også landbrugskonsulenter er begyndt at arbejde ud fra, siger, at har man 10 procent ler i sin jord, så skal man sikre minimum 1 procent organisk stof. Har man 15 procent lerjord skal man sikre 1,5 procent organisk stof osv.
Men det manglende muldlag er ikke det største problem, ifølge Per Schjønning. Det er derimod kørsel med tunge maskiner såsom gyllevogne på markerne.
I dag kører gyllevogne på op til 55 tons rundt, og selvom de fordeler vægten over adskillige hjul, så er trykket per dæk typisk på cirka seks ton. Det pakker jorden så tæt, at planternes rødder ikke kan trænge længere ned end 20 til 25 centimeter.
»Den sammenpressede jord er et problem i årtier, måske længere. Hvor vi forholdsvis hurtigt kan løse problemet med manglende muld, hvis vi vil, så står vi mere magtesløse overfor den pakkede jord, og mange landmand er ikke bevidst om problemet, fordi det ikke er til at se,« siger Per Schjønning.
