Svineindustrien, landbrugslobbyisterne, svinedyrlæger og det såkaldte Videncenter for Svin hævder gang på gang, at epidemien med smitsomme MRSACC398-stafylokokker, som overføres fra svin til mennesker, kun kan bekæmpes internationalt.
Denne konklusion støttes ikke af ekspertgruppen bag fødevareminister Dan Jørgensens “MRSA-risikovurdering”, der fremlagde sin redegørelse i december 2014. Den nævner overhovedet ikke det internationale aspekt.
Da regeringen indgik sin aftale om en 4-årig handlingsplan mod MRSACC398 i april 2015 med alle folketingets partier undtagen Liberal Alliance, nævnte man kun det internationale aspekt under sidste punkt i følgende seks indsatsområder:
- Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015 til 2018
- Hygiejnetiltag for alle der arbejder i svinestalde
- Reduktion af smitte i de enkelte besætninger
- Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyr-MRSA
- Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA
- International indsats -herunder pres for at fremme EU antibiotikastrategi
Alligevel fremturede talsmanden for Landbrug & Fødevarer med påstanden om en international indsats som det centrale omdrejningspunkt for al MRSA-bekæmpelse:
”Jeg er glad for, at der er bred opbakning til en målrettet plan om at reducere forekomsten af MRSA. Vi har brug for en stærk fælles og international indsats, som planen lægger op til”, sagde direktør i Videncenter for Svineproduktion, Claus Fertin, 17. april 2015 i en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer. Og Fertin fortsatte med at skyde skylden for smittens udbredelse på “mange andre lande”:
“I Danmark og i den danske svineproduktion har vi haft fokus på problemerne med MRSA længe, men vi må også se i øjnene, at det ikke er højt på dagsordenen i særligt mange andre lande med en stor svineproduktion. Danmark er ikke en isoleret ø, og selvom vi reducerede antibiotikaforbruget med 100 procent herhjemme, så ville vi stadig have MRSA. Så længe dyr og mennesker rejser rundt i verden, vil den markante danske indsats have meget begrænset effekt”.
En rapport fra EU over svineindustrien i de 28 EU-lande udpeger imidlertid Danmark og Holland som MRSA-smittens arnesteder. Dermed bortfalder påstanden om den “internationale løsning” som en nødvendighed. Tværtimod pålægges danske og hollandske svineproducenter et helt særligt moralsk ansvar for at stoppe smitten. Så længe de eksporterer millioner af smittebærende dyr (fig. 1.), vil smitten brede sig og smittetrykket opretholdes i samtlige 28 EU-lande.
Hverken Danmark eller Holland importerer levende grise, så de to landes indbyggere modtager ingen MRSACC398-smitte fra udlandet. De smittes af den hjemlige produktion. Derimod eksporterer Danmark og Holland årligt et to-cifret antal millioner af smittede svin til bl.a. Tyskland, Belgien, Polen, Spanien, Ungarn og Rumænien. Da disse lande ofte eksporterer dyrene videre som slagtesvin til andre EU-lande (fig. 2), kommer smitten fra de danske og hollandske svin vidt omkring.
Danmark er den dominerende eksportør af MRSA-smittebærende levende pattegrise. Den danske svineindustri tegner sig for 56,9 pct. af den samlede handel i EU–28. Eksporten af levende svin fra Danmark udgjorde 11,3 mio. dyr i 2014, hvoraf de 68 pct. (eller knap otte mio. svin) må betragtes som inficerede med MRSACC398-bakterier. Det skyldes, at mindst 68 pct. af de danske svinefabrikker i en stikprøve blev konstateret inficerede i efteråret 2014. Tilsvarende er den årlige eksport af 6 mio. smågrise fra den næststørste eksportør, Holland, også stærkt inficerede, formentlig med op mod 100 pct. Det samme gælder de ca. 4 mio. slagtesvin, der også eksporteres.