Da der fra myndighedernes side ikke lægges op til at gøre tiltag, der forebygger problemet med clopyralid, anbefaler vi (Dansk Biavlerforening, red.) klart et fuldstændigt forbud mod midler med clopyralid. Forbrugerne skal fortsat kunne regne med, at dansk honning er et rent naturprodukt. Myndighederne forholder sig ikke til anbefalingerne i den nye rapport
Det skriver sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen hos Dansk Biavlerforening på vegne af foreningen i en udtalelse til gylle.dk:
”I 2017 blev der i honning konstateret små, men målbare mængder af clopyralid, der er aktivstoffet i flere ukrudtsmidler, som bl.a. anvendes i raps. Straks efter lavede Danmarks Biavlerforening i samarbejde med pesticidproducenter, landbrug og myndigheder en handlingsplan, som skulle modvirke problemet. Handlingsplanen omfattede blandt andet anbefaling om anvendelse af et alternativt ukrudtsmiddel i efteråret, og det blev samtidig sikret at der kunne ansøges midler til forskning på området, hvilket har ført til det netop publicerede forskningsprojekt.
”Vi ved, at pesticider har meget negative effekter på bier. Hvad betyder mængden af clopyralid for ynglens udvikling og dermed biernes levedygtighed?”
Siden problemet med clopyralid blev konstateret, er salget af midler indeholdende clopyralid faldet kraftigt. Faktisk er det faldet med cirka 75 %, hvilket særligt kan tilskrives bedre information og øget anvendelse af alternative ukrudtsmidler i efteråret.
Vi har de senere år ikke set problemer med clopyralid i honning. Men denne situation kan pludselig ændre sig i en sæson, hvor vejret ikke tillader efterårssprøjtning, ligesom det stadig er kritisk for biavlere i de områder, hvor clopyralid anvendes.
Selv om der er kommet alternative midler, som er billigere og lettere at have med at gøre, fordi de kan udbringes om efteråret, vil der stadig være tilfælde, hvor man udbringer clopyralid om foråret. I disse tilfælde, og i sådanne områder, vil det stadig være meget kritisk for biavlerene.
Biavlerne er i forvejen pressede økonomisk, og det er på den baggrund svært at opretholde en tilstrækkelig styrke af bifamilier til at sikre bestøvningen. Risikoen ved clopyralid påvirker især hel- og deltidsbiavlere, som overvejende er dem, der står for bestøvningen af afgrøder. Flere har allerede derfor forladt erhvervet eller nedjusteret antallet af bier. Hvis det bliver endnu sværere at producere honning, risikerer man at flere vil lukke ned og dermed at bestøvningskapaciteten bliver for lille til behovet. Det kan få store negative konsekvenser for bestøvningen af danske afgrøder.
Der var væsentligt mere clopyralid i pollen end i honning. Det afføder et vigtigt spørgsmål, som myndighederne ikke har forholdt sig til. Både de vilde biers yngel og honningbiernes yngel lever overvejende af pollen. Vi ved, at pesticider har meget negative effekter på bier. Hvad betyder mængden af clopyralid for ynglens udvikling og dermed biernes levedygtighed? Nogle af de kendte negative effekter af pesticider, der påvirker ynglen: Pesticider kan dræbe bierne, ændre deres udviklingshastighed, påvirke immunforsvaret, æglægning og yngelpleje.”
Overskriften er ændret 12.5 kl. 09:43
Bannerfoto: Der høstes dansk honning, men hvor længe endnu? Foto: Niels Riis Ebbesen
Læs om Miljøstyrelsens planer for at forhøje grænseværdierne…
Køb vi kun økologisk rapsolie af hensyn til bier og miljø.
Nogen burde efterhånden ruske op i pamperne i miljøstyrelsen. Og for den sags skyld Lea Wermelin med.
Resume af bier
Formålet med denne samling af artikler er at bibringe et overblik over udviklingen i bestanden af bier ud fra offentlige tilgængelige kilder. Hidtil har offentligheden kun kendt landbrugets og den kemiske industris velformulerede synspunkter, nemlig at der er masser af bier og neonikotinoider ikke skader bier. Det modsatte synspunkt er fremført, men ikke ud fra en faktuel basis med henvisning til statistikker. I bedste fald kan disse artikler anvendes i den offentlige diskussion om bier og påvirke beslutningstagerne.
Artiklerne henvender sig primært til Dansk Landbrug, biavlere, personer omkring Danmarks Naturfredningsforening, Danmark Botaniske Foreninger og frugtavlere, der er afhængige af en god bestand af bier.
Ved vurdering af udviklingen i en bestand af bier, er det ikke tilstrækkelig at se på primo eller ultimo bestandene. Man skal have mellemregningerne med, dvs. tilgang og afgang af bistader i løbet af året for at få det fulde billede.
https://www.dropbox.com/s/omapbxaeknnh01b/Resume%20-%20bier%20III.docx?dl=0