Nedsivningen af sprøjtegifte er stor fra kartoffelmarker på sandjord, men den ser ud til at være endnu værre på lerjord.

Overvågningen af grundvand og sprøjtemidler viser, at flest stoffer slipper igennem lerjord. Det skriver Politiken, 20. december 2016.

Lerjord kan virke stiv og uigennemtrængelig, men i virkeligheden er den fuld af regnormehuller og sprækker, der virker som ’motorveje’ ned til grundvandet for de sprøjtemidler, som ikke nedbrydes med det samme, når de er bragt ud på markerne. Derfor fhttp://politiken.dk/indland/art5749302/Lerjordens-motorveje-sender-pesticider-ned-i-grundvandetinder geologerne flere sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter under lerede marker end under marker på den ellers løsere sandjord.

Det er en af konklusionerne i dette års rapport fra det såkaldte VAP-program, et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand.

På vej ned gennem sandjord er der større chance for, at pesticiderne binder sig til eller bliver nedbrydes på overfladen af nogle af alle de sandkorn, de passerer.

Der er også udvaskning fra sandjord, understreger rapportens redaktør, seniorforsker Annette E. Rosenbom fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Geolog Anette E. Rosenbom, GEUS.

»Der er nogle stoffer, som vi finder meget, meget hyppigt under sandede marker. Men der er flere forskellige stoffer, der medfører udvaskning fra marker på lerjord«, siger Annette E. Rosenbom.

De midler, der smutter ned gennem sandjorden, er især stoffer, der bruges på kartoffelmarker, og netop kartofler dyrkes hovedsagelig på sandjord.

Opsprækket lerjord, som geologerne kalder det, udgør omkring 40 procent af jorden i Danmark.

Forsøgsmarker dyrkes som almindelige marker
VAP bygger på fem forsøgsmarker på forskellige jordtyper. De dyrkes på samme måde, som landmænd på egnen dyrker deres marker, med forskellige afgrøder fra år til år og dermed også brug af forskellige sprøjtemidler. Udvaskningen af pesticider måles ned i fire-otte meters dybde under markerne.

På grund af de særlige problemer på lerjord er programmet nu blevet udvidet med endnu en mark på lerjord. Den ligger på Stevns og er af den type, som muligvis er særlig sårbar, fordi der er tale om et relativt tyndt lag ler med kalk under. En jordtype, der udgør 5-10 procent af landets areal.

Kontorchef Lea Frimann, Miljøstyrelsen.

Den nye VAP-mark følges med interesse i Miljøstyrelsen, som fastsætter reglerne for brug af pesticider.

»Hvis transporten ned til grundvandet viser sig at gå endnu hurtigere her, skal der muligvis en særlig indsats til i forhold til brugen af pesticider. Men det ved vi ikke, før vi har nogle resultater fra den nye mark«, siger kontorchef Lea Frimann Hansen fra styrelsens kontor for pesticider og genteknologi.

Årets rapport bygger på analyser for 15 pesticider og 22 nedbrydningsprodukter fra pesticider, foretaget fra juli 2013 til juni 2015. Af de 37 stoffer er 13 fundet i vandprøver under forsøgsmarkerne, heraf seks i koncentrationer over den tilladte mængde.

 

Visited 27 times, 10 visit(s) today

Comments are closed.