Baby_allergi
Baby med allergisk reaktion. Foto: mammasside.wordpress.com.

Overalt i Europa udvikler folk nye allergier i rasende fart, fordi vi bliver påvirket af stoffer og kemikalier som aldrig før. Danske og udenlandske forskere er især frustrerede over MI – et meget allergifremkaldende stof, som har erstattet de udskældte parabener. Det skriver Thomas Hoffmann på Videnskab.dk 19. maj 2015.

Hver dag foregår der en sej kamp i laboratorier rundt om i Europa mod et væld af allergifremkaldende stoffer, som industrien tilsætter stort set alle produkter. Du har utvivlsomt hørt om kemikalier i deodoranter, hårfarve, maling og rengøringsmidler, men vidste du, at forskerne også har fundet frem til, at folk har fået eksem og andre allergiske reaktioner af for eksempel:

Syningen i cowboybukser
Benskinner til fodboldspillere
Implantater
Vådservietter
3D-print
Gel til ultralydsskanninger
Motorsave
Gummihandsker
Madrasbetræk mod husstøvmider
Vandsenge
Læderprodukter
Indersiden af sodavandsdåser
Tapet

Forskerne opdager for tiden den ene nye allergi efter den anden, og det er ikke så mærkeligt. Listen herover tegner et fint billede af, at det bliver sværere og sværere at undgå allergifremkaldende stoffer – også kaldet allergener.

MagnusBruze
Proferssor Magnus Bruze undersøger bl.a. kontaktallergi ved moderne fodtøj.

»Vi finder nye allergener, som ikke har været beskrevet før, mens andre er velkendte, men bliver brugt i nye produkter. Nogle af dem kommer hurtigere, og samtidig bliver folk mere udsatte nu end tidligere, så vi ser mere og mere varierede allergier,« fortalte én af Europas førende grundforskere i allergener – Magnus Bruze, professor i enheden for arbejds- og miljødermatologi ved Lunds universitet – under en konference i København, arrangeret af AllergyCertified.

Det største problem i øjeblikket er stoffet MI – methylisothiazolinone. Det har været kendt siden 1980’erne som tilsætningsstof i industrien, men siden 2005 har det også været brugt i kosmetik og senere andre produkter. På den måde er det nu spredt ud til rigtig mange mennesker, fortæller en dansk professor.

»MI er stadig ikke reguleret, måske fordi det er et vigtigt stof i mange vandbaserede produkter, som industrien ikke har fundet alternativer til endnu. Det findes så mange steder, hvor du ikke venter det. Dit opvaskemiddel fra Vel har det også. Det kan selvfølgelig være lige meget, hvis du ikke har allergien, men får du først allergien, er du på spanden, for det er over det hele,« siger Klaus Ejner Andersen, professor ved Syddansk Universitet og Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

Visited 31 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.