Her er en ramsaltet kronik om dansk landbrug, som blev bragt i dagbladet Information 26. september 2014. Den er skrevet af Erik Boel og Holger Øster Mortensen. Læs denne appetitvækker:
“Engang var det anderledes. Vi skal ikke engang tilbage til H.C. Andersens tid, for at der var så dejligt på landet. Efter Anden Verdenskrig var foretagsomheden på landet på højeste niveau. Bl.a. med Marshall-hjælpen lykkedes for dansk landbrug at øge produktionen. Store nye avlsbygninger skød op, og maskinparken blev fornyet. Først og fremmest blev traktoren almindelig alle steder ude på landet.
Da overtegnede voksede op på fødegården på Samsø, var den på kun 15 hektar, men kunne alligevel brødføde en familie på to voksne og seks børn. Samt en farfar, der boede på aftægt. Som alle landbrug på den tid var det et alsidigt brug med malkekøer, grise og høns. Der var kun to heste, da traktoren allerede var indkøbt i 1959. Herefter gik mekaniseringen hurtigt, og karle var nu kun hvervet i kortere perioder. Selvbinder og tærskeværk blev afløst af mejetærskeren. Gården var selvforsynende med de fleste basale fødevarer fra kød, flæsk og æg til kartofler, grøntsager og bær i læssevis. Og salget af æg fra 300 høns betalte stort set Brugs-regningen. Mælk gik naturligvis til det nærliggende andelsmejeri i Brundby, som havde vundet mange priser for bedste smør, og grisene kom på det lokale andelsslagteri i Ballen.
Luftkasteller
Siden da har skiftende præsidenter i Landbrugsrådet bygget luftkasteller i dansk landbrug. Udadtil manede de til besindighed, mens de på de indre linjer uhæmmet opfordrede til større investeringer, sammenlægninger af landbrug og større produktivitet – med dansk miljø og natur som gidsler.
I de seneste 60 år er den samlede gæld i landbruget steget med flere hundrede procent. I nutidspriser udgør den samlede landbrugsgæld cirka 370 milliarder kroner. Hertil skal lægges en fremskudt skattegæld i landbrugserhvervet på andre 40-50 milliarder kroner.
I årene op til Danmarks indmeldelse i EF i 1973 blev gælden mangedoblet i landbrugserhvervet. I forventning om, at bønderne snart ville spinde guld, når Danmark kom ind i de gyldne haller på Fællesmarkedet, investerede dansk landbrug i uset omfang i nye maskiner, stalde og jordopkøb.
Den tendens er kun blevet værre i de forløbne 40 år. Efter devisen ’stort er godt’ blev de danske gårde større og større – og naturligvis færre og færre. Siden 1973 er antallet af danske landbrug faldet med 100.000, så der i dag er under 10.000 heltidsbrug samt cirka 40.000 deltidsbrug.”
