Håb i en håbløs tid
Klimaet er under forandring, arterne forsvinder i rivende hast og milliarder af dyr lever trøstesløse tilværelser i et produktionssystem, hvis eneste mål synes at være at lave mere og mere billigere og billigere.
Problemerne er til at tage at føle på, dybt sammenvævede og meget komplekse. Så det er let at føle sig lille og betydningsløs og miste troen på, at man kan gøre en forskel i det store billede. Vi ender let med prøve at fortrænge det hele, leve videre som i går og langsomt mærke håbet sive ud af livet.
Men den enkelte kan gøre en forskel. Det kan godt være, at vi kun er dråber i havet, men det består ikke af andet end dråber. Hver for sig og i fællesskab står vi foran en etisk udfordring: Vi skal til at forstå os selv og vores forhold til dyr og natur på en ny måde.
Foredrag: 11. november, kl. 13-15, SØNDERBORG, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15.
Køb din billet ved at indbetale beløbet på MobilePay 25419 sammen med teksten ”Foredrag Sønderborg 11/11”.
Æglæggende høner har kroniske smerter i brystet – avlerne er på gale veje
Mange æglæggende høner har skader på deres brystben – og det er uanset produktionsform. Foto: Anja Brinch Riber, DCA.
Forskere fra Aarhus Universitet fastslår i en redegørelse, at skader på æglæggende høners brystben udgør et dyrevelfærdsproblem. Årsagen til de mange brud er ikke entydig, men det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produktion og fodereffektivitet. Det betyder blandt andet, at de har minimal brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange æg fra en tidlig alder. Det skriver DCA i en pressemeddelelse 23.04.2018.
En betydelig andel af æglæggende høner får skader på brystbenet i løbet af deres liv. Det gælder for både skrabe- og burhøner i konventionelle systemer og for fritgående og økologiske æglæggere, som har adgang til udearealer. Bruddene kan for eksempel opstå, når hønerne flyver ind i inventar eller hinanden, eller når de lander forkert. For hovedparten af skaderne gælder dog, at man endnu ikke kender den bagvedliggende årsag. Læs resten
Godt Nytår til burhønsene – nu mangler vi bare kalvene og grisene!
Klik på billedet og se Coop’s nytårhilsen til alle tilhængere af bedre dyrevelfærd!
Fra 1. januar i år er buræggene blevet fortid i Fakta og Dagli’Brugsen, og derfor kan du ikke længere købe dem der – eller i andre af Coops butikker. Coop giver æren til de mange kunder, der efterspørger dyrevelfærd og gør en forskel for flere og flere dyr 🐔
Vil du gøre en ekstra forskel for hønerne, så husk at kigge efter æg med dyrevelfærdshjertet, når du køber ind 💚 siger Coop. Læs mere på coop.dk/dyrevelfærdshjertet.
Lunde Larsen (V) besværliggør øko-fjerkræhold
Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på flere ”centimeterregler” for de økologiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, som undrer sig over ministeriets linje. Det skriver Økologisk Landsforening, 1. marts 2017.
Miljø- og Fødevareministeriet har 1. marts offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde. De skal fra nu af leve op til specifikke krav til vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører. Læs resten
Nej til buræg i 190 kantiner
ISS er parat til at tage ansvar for de råvarer, der serveres i koncernens kantinedrift. Foto: Copyright ISS World Services A/S.
Æg fra burhøns er fra den 1. august 2016 ikke længere at finde i ISS’ kantiner og personalerestauranter. ISS vil gerne være med til at støtte produktionsformer, hvor der tages hensyn til dyrevelfærd. Derfor anvender ISS fremover ikke længere æg fra burhøns i de 190 kantiner, som firmaet driver. Det meddeler ISS i en pressemeddelelse 5. juli 2016.
Hovedmotivet er, at ISS ønsker at fremme ansvarlig produktion af råvarer. – Vi håber, at vi på den måde kan være med til at forstærke markedets positive udvikling henimod mere ansvarlige produktionsformer, forklarer chef for ISS Catering Excellence, Thomas Lendrell.
Se den vanvittige vækst i dansk agroindustri
Intet land i verden er så ekstremt opdyrket som Danmark. Med 62 pct. af arealet under plov bliver der virkelig gået til stålet i det yndige land. Der findes næppe heller nogen nation, der producerer så mange svin som os – på så lille et areal. Også i minkindustrien er vi verdensklasse, mens kyllinger, æg, mælk og dambrugsfisk frembringes i gigantiske mængder.
Bagsiden af medaljen er det enorme forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte til markerne og antibiotika og zink til de mange millioner af syge husdyr.
Se her, hvad der leveres fra de danske agroindustrier, sekund for sekund…
Tryk her.
EU overlader bedre dyrevelfærd til forbrugerne
Burhøns i flere etager. Foto: Wikipedia Commons.
Små lande kan ikke satse hårdt på forædling og kvalitet i stedet for kvantitet. De lande har ikke kun fordel af EU’s indre marked og globaliseringen. Det skriver dyrlæge Lene Kattrup i et debatindlæg 11. december 2014 i Jyllands-Posten og fortsætter:
Ifølge New York Times vedtog Californien i 2010 en lov om, at alle æg inkl. importæg skulle komme fra en høne, der havde kunnet strække sine vinger ud uden at berøre andre fugle eller væggene. Et rimeligt dyrevelfærdsmæssigt krav.
Det ville næppe kunne vedtages i EU, hvor lande, der ikke vægter dyrevelfærd, er i overtal. Et land som Danmark kan heller ikke vælge at gå foran. Det vil i de fleste tilfælde stride mod EU-lovgivningen, og det vil normalt være ulovligt at indføre minimumskrav for importvarer.
Luk dansk landbrug
Her er en ramsaltet kronik om dansk landbrug, som blev bragt i dagbladet Information 26. september 2014. Den er skrevet af Erik Boel og Holger Øster Mortensen. Læs denne appetitvækker:
“Engang var det anderledes. Vi skal ikke engang tilbage til H.C. Andersens tid, for at der var så dejligt på landet. Efter Anden Verdenskrig var foretagsomheden på landet på højeste niveau. Bl.a. med Marshall-hjælpen lykkedes for dansk landbrug at øge produktionen. Store nye avlsbygninger skød op, og maskinparken blev fornyet. Først og fremmest blev traktoren almindelig alle steder ude på landet.
Da overtegnede voksede op på fødegården på Samsø, var den på kun 15 hektar, men kunne alligevel brødføde en familie på to voksne og seks børn. Samt en farfar, der boede på aftægt. Som alle landbrug på den tid var det et alsidigt brug med malkekøer, grise og høns. Der var kun to heste, da traktoren allerede var indkøbt i 1959. Herefter gik mekaniseringen hurtigt, og karle var nu kun hvervet i kortere perioder. Selvbinder og tærskeværk blev afløst af mejetærskeren. Gården var selvforsynende med de fleste basale fødevarer fra kød, flæsk og æg til kartofler, grøntsager og bær i læssevis. Og salget af æg fra 300 høns betalte stort set Brugs-regningen. Mælk gik naturligvis til det nærliggende andelsmejeri i Brundby, som havde vundet mange priser for bedste smør, og grisene kom på det lokale andelsslagteri i Ballen.
Irma vil droppe alle varer med buræg
Ingen buræg i Irma-pigens kurv fra 2015.
Inden for det næste år fjerner supermarkedskæden Irma alle egenproducerede varer, der indeholder buræg. Det fremgår af en pressemeddelelse 16. august 2014 fra Dyrenes Beskyttelse.
Det er et af målene i et nyt samarbejde mellem Irma og Dyrenes Beskyttelse. Det skal sikre, at Irmas hylder ikke består af produkter som eksempelvis småkager eller mayonnaise, der har buræg på listen af ingredienser.
Beslutningen er truffet for at skabe øget fokus på dyrevelfærd og gøre det lettere for forbrugerne at vide, hvad de sætter tænderne i.
– Vi ved, at dyrevelfærd ligger vores kunder meget på sinde, og vi ønsker at være lokomotiv for store forbedringer inden for dyrevelfærd i detailhandlen i Danmark, fortæller Irma-chef Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse.
Økokyllingen skal på skovtur
Forskere vil bidrage til øget vækst i produktionen af økologiske slagtekyllinger.
Økologiske slagtekyllinger skal gå ude i skoven, øge indtaget af planter og insekter fra attraktive udearealer og friskes op med nye racer, der udviser en mere naturlig fødesøgningsadfærd. Det er nogle af de tiltag, der skal bidrage til en mere diverse, troværdig og robust økologisk slagtekyllingeproduktion, og som forskere undersøger i et nyt projekt med henblik på at øge markedsandelen.
Den økologiske slagtekyllinge-produktion trænger til en opstrammer – både hvad angår markedsandele, dyrevelfærden og andelen af økologi. Det arbejder forskere fra Aarhus Universitet med i et nyt projekt blandt andet ved at undersøge, om slagtekyllingeproduktion kan kombineres med produktion af energiafgrøder, træer, eller andre afgrøder, der også kan bidrage til kyllingernes næringsstofforsyning. Projektet er igangsat i foråret 2014.
– Det er uhensigtsmæssigt, at den nuværende økologiske slagtekyllingeproduktion har problemer med dyrevelfærd og er afhængig af udenlandsk og konventionelt producerede proteinkilder og rugeæg. Der er behov for systemer, der i højere grad tilgodeser de økologiske principper samt forventningen om høj dyrevelfærd og positiv miljø- og klimapåvirkning, siger lederen af projektet, seniorforsker Sanna Steenfeldt fra Aarhus Universitet.
Læs hele historien.
|
|
