Ministeren har afleveret et mangelfuldt notat udarbejdet af Fødevarestyrelsen til Folketinget, og det er klar misinformation. Det mener biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød.
Den 20. april 2016 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet to grundnotater, bilag 410 og 411 til Folketingets Udvalg for Miljø- og Fødevarer. Begge bilag omhandler et forslag fra EU-Kommissionen om anvendelsen af zinkforbindelser i svinefoder.
Årsagen er den, at der længe har været bekymringer vedrørende specielt svineindustriens anvendelse af zink og kobber som et tilsætningsmiddel til foderet. Begge tungmetaller er nødvendige i små mængder. Men en overdreven brug af de to stoffer har resulteret i krav om reduktioner i anvendelsen. EFSA, European Food Safety Authority, fremlagde i 2014 et notat om en reduktion af anvendelsen zink i dyrefoder. For slagtesvin ville det betyde en reduktion af zinkindholdet på 33 % pr kilo foder. EFSA anførte, at zinktilsætninger til slagtesvin kan reduceres med yderligere 30 %, dersom foderet tilsættes fytase. Dette enzym gives til grisene for at opnå en bedre fosforudnyttelse og for at få mindre fosforudledning til miljøet.
EU lukker øjnene
Normalt følger EU-Kommissionen EFSA’s anbefalinger, men i tilfældet med zinktilsætningerne følger Kommissionen ikke EFSA’s anbefalinger om mindre zink i svinefoderet. Kommissionen følger derimod den tankegang, som er fremlagt af svineindustrien. I følge den skal fodertilsætningerne til dyrene gennemføres på en sådan måde, at dyrene tilpasses produktionssystemerne og ikke til, at dyrenes fysiologiske behov dækkes.
Det foreliggende forslag fra Kommissionen sikrer en næsten fortsat uhindret anvendelse af zink som tilsætningsstof til svinefoder. Tilsætninger af zink sikrer derfor bevarelsen af et produktionssystem som muliggør, at smågrise fravænnes alt for tidligt i uge 3-4, hvor det naturligt sker efter 7-8 uger. Smågrises reelle fysiologiske behov for zink er på blot 6 mg zink pr. kilo foder. Men en al for tidlig fravænning betyder, at der er et behov for en tilsætning af 25 gange mere zink end dyrene har behov for, for at øge tilvæksten, bl.a. ved at nedsætte hyppigheden af diarré, som er induceret af produktionssystemet.
Kommissionens forslag er fremsendt til orientering til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg bilag to notater notater fra Fødevarestyrelsen. I notatet henvises der til en vurdering fra Århus Universitet, ÅU, om anvendelsen af zink, der beskriver smågrisenes store behov for zink i fysiologisk set kritiske perioder. ÅU undlader at omtale, at den omtalte fysiologisk kritiske periode er induceret af produktionssystemet.
Ligeledes undlader Fødevarestyrelsen og de adspurgte institutter på ÅU at omtale de problemer, som er påpeget i en anden ÅU’s rapport: ”Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord” fra 2015. I rapporten beskriver, at tilsætningen af zink og kobber resulterer i en produktion af gylle, der var så forurenet med kobber og zink i 4 ud af 11 prøver, at gyllen burde være destrueret, dersom ”Slambekendtgørelsens” regler havde været gældende for gylle.
Her i landet produceres der over 30 millioner svin om året. Det har resulteret i, at et areal på over 200.000 hektar er forurenet med bekymrende mængder af zink.
Kritisk viden fremlægges ikke
Det er kritisabelt, at denne massive forurening ikke nævnes i Fødevarestyrelsens notat. Men hvad værre er, at hverken Fødevarestyrelsen eller ÅU omtaler, at svenske undersøgelser har påvist, at et øget indhold af zink og kobber i jorden resulterer i et forøget indhold af zink og kobber i vort korn.
Det er tankevækkende, at de offentliggjorte værdier for zink i fx. havregryn i, der er udarbejdet i et samarbejde med bl.a. Fødevarestyrelsen, ikke er opdateret men stammer fra 1984, 1987 og 1992!
Jeg finder det uheldigt, at det ikke er hensynet til menneskets ernæring og sikkerhed, som skal styre fodertilsætningerne, men at det alene er svineindustriens indtjening, der bestemmer de anvendte mængder af tilsætningsstoffer.
Det er beskæmmende, at Fødevarestyrelsen ikke anvender forsigtighedsprincippet af hensyn til mennesker på dette område. For der er ikke igangsat nye undersøgelser af kobber- og zinkindholdet i vore fødevarer eller undersøgelser, der belyser, hvad det betyder for biodiversiteten. I stedet synes styrelsen at anvende et helt nyt forsigtighedsprincip for at sikre et produktionssystem, som stresser grisene. Det princip synes helt grotesk.
Vildtforvaltningsrådets flertal bestående af landbrugere og jægere afviste allerede i 2013 kritiske undersøgelser af landbrugets forbrug af tungmetaller.
De grønne medlemmer af rådet bør snarest tage spørgsmålet om en mulig tungmetalforureningen op i Vildtforvaltningsrådet igen. For hvor længe kan dette mummespil om svineindustriens svineri fortsætte, uden at der kommer flere fakta på bordet om zink og kobbers mulige skadevirkninger på mennesker og biodiversitet?
Forsigtighedsprincippet skal beskytte mennesker og natur
EU har indført et forsigtighedsprincip, der skal beskytte mennesket og naturen. Det skal ikke anvendes, som foreslået af ministeren til at beskytte et utidssvarende produktionssystem.
