Lunde Larsen (V) får sin forhadte havbrugslov vedtaget i næste uge

Takket være støtten fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne får Lunde Larsen (V) mulighed for at fylde sit økologiske råderum i Kattegat medforurening fra nye havbrug.

Trods massive protester fra borgere og borgmestre, fra forskere, miljøorganisationer og fra den grønne opposition får Esben Lunde Larsen (V) sin lov om flere storforurenende havbrug vedtaget i næste uge – dog med lidt strengere krav. Det sikrer stemmerne fra regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Som  frygtet bliver den omstridte lov nr. 111 om flere havbrug i Kattegat vedtaget ved 3. behandling i Folketinget i næste uge, nemlig torsdag den 1. juni. Dog bliver kravene skærpet til havbrugene om de såkaldte kompenserende foranstaltninger.

Muslingeopdræt skal opsuge forureningen fra havbrugene, men det er tvivlsomt om muslingerne vil egne sig til human ernæring.

Det vil sige muslingeopdræt og tangproduktion, der skal opfange forureningen fra havbrugene. Havbrugene skal kunne dokumentere, at disse kompenserende foranstaltninger lever op til kravene om at fjerne forureningen. Hvis de ikke gør det, kan havbrugene – antageligt – ikke køre videre. Heller ikke med 50 produktion produktion, som de skal begynde med for at se, om f.eks. muslingeopdræt lever op til kravene. Men alt i alt meget blødt formuleret.

Udvalgsbehandlingen har ikke flyttet meget

Men ellers flyttede 3. behandlingen onsdag eftermiddag den 24. maj i Miljø- og Fødevareudvalget ikke meget. Heller ikke,  selv om mindretalspartierne, der er imod lovforslaget, er stærkt utilfredse med miljø- og fødevareminister Esben lunde Larsens svar til  borgmestrene i Nord – og Syddjurs kommuner.

Tyndt svar fra ministeren

Begge borgmestre er  imod placeringen af havbrug ud for Djurslands kyster. Miljø – og fødevareministeren udtrykker forståelse for deres modstand på grund af forureningen fra havbrug. men så rækker forståelsen heller ikke længere.

Søren Egge Rasmussen (EL).

– Det er et meget tyndt svar, siger en af de kraftigste modstandere mod lovforslaget, Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Dette parti har udarbejdet et såkaldt betænkningsbidrag til loven i forbindelse med udvalgsmødet onsdag. Det kan de øvrige modstanderpartier, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og De radikale tilslutte sig, hvis de vil.

Mange argumenter imod lovforslaget

Enhedslistens betænkningsbidrag er på seks punkter, men vi har valgt at dele dem op i flere punkter i et forsøg på at gøre dem mere overskuelige:

1.     Enhedslisten anerkender skrappere krav til kompenserende foranstaltninger som nævnt i indledningen til denne artikel, nemlig at havbrug ikke uden videre kan køre videre med 50 produktion, hvis f.eks. muslingeopdræt ikke opfylder kravene.

2.     Enhedslisten anerkender dog, at ministeren har åbnet mulighed for at lukke nye havbrug, hvis de ikke opfylder kravene efter det første års drift.

3.     De ekstra foranstaltninger, der skal sikre miljøet, er ikke tilstrækkelige til at afværge de forventede negative effekter i naturen og kystturismen, siger Enhedslisten.

4.     Ministerens svar ændrer ikke ved det grundfæstede princip om rensning ved kilden. Derfor kan havbrug føre til en massiv lokal forværring af miljøet på grund af en voldsom ekstra påvirkning fra næringsstoffer, hjælpestoffer, medicinrester og iltforbrugende materiale fra de kommende havbrug.

Værsgo – at sejle udenom!

5.     Det er dybt bekymrende, at man giver grønt lys for, at kompenserende tiltag ikke nødvendigvis skal ligge i nærheden af havbrugene.

6.     Det er et problem, at man acceptere, at havbrug kan anlægges, inden effekten af kompenserende anlæg er bevist og dokumenteret. Ved eksperthøringen i Miljø- og Fødevareudvalget blev det gjort klart, at der ikke er plads til yderligere udledning, og at der ikke findes et miljøråderum.

7.     Også selve kompensationsopdrættet – muslinger – vil forurene. Det nævner stemmeaftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke noget om. Der kan altså ikke kompenseres fuldstændig fra udledningen af kvælstof og fosfor fra muslingefarme.

8.     Ministeren negligerer et reelt ønske fra borgmestrene i Nord og Syddjurs kommuner om at gennemføre en socialøkonomisk konsekvensanalyse, inden der gives tilladelse til etablering af industrihavbrug.

Her er hele stridens genstand: Kattegat skal belastes med merforurening, så japanske velhavere han sætte den dyre ørredrogn på menuen. Værsgo, at spise!

9.     Kommunernes langsigtede planer for udvikling af turisterhvervet bliver påvirket i en markant negativ retning, ligesom landbrugets forventes at blive begrænset på grund af havbrugs-udvidelserne.

10.  Der er ingen garanti for, at problemet med lakselus håndteres. Det fremgår ikke klart, at der skal indføres et egentlig overvågningsprogram i lighed med det norske overvågningsprogram.

11.  Der er ikke et klart fagligt grundlag for kommunerne, når de skal give tilladelse til nye havbrug inden for 1 sømil fra kysten.

Samlet set  mener mindretallet – i første omgang Enhedslisten – at partierne bag aftalen om at stemme ja til Lov nr. 111 om flere havbrug (regeringen,  Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti)– fortsat sætter nogle få aktørers indtjeningsmuligheder over risikoen og de store usikkerheder ved udvidelser af havbrug og deres negative påvirkninger af miljø, natur og kystturismen og arbejdspladserne der, som det hedder

Men altså ikke desto mindre ser det ud til, at det omstridte lovforslag vedtages på torsdag den 1. juni trods de konsekvenser, det kan få for ikke mindst Djursland.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.