Den danske statsadministration hører til de mest lukkede i den vestlige verden. Lunde Larsens organisatoriske fif øger problemet…

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt på sin blog, hvor vi har lånt denne artikel fra 13. marts 2018. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager – skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

Oluf Jørgensen.

Det bliver ikke hele Miljøstyrelsen, der flytter til Odense. Vigtige opgaver overgår nemlig til departementet i Miljøministeriet. Denne organisatoriske ændring betyder, at grundlag for vigtige beslutninger fremover kan holdes internt i departementet uden aktindsigt. Der er dog stadig visse muligheder for aktindsigt, og det bliver desto vigtigere at bruge disse.

Den organisatoriske ændring betyder ifølge Informations oplysninger, at Miljøstyrelsens opgaver vedrørende EU-regulering, love og bekendtgørelser flyttes til departementet bl.a. regulering af vandmiljø og natur, der har konsekvenser for fiskeri og landbrug.

Artikler i Information 3/3 – 5/3 2018 af journalist Louise Schou Drivsholm har belyst ændringen. I denne blog følger jeg op med nogle juridiske forklaringer.

Interne rum i flere størrelser

Ved ændringen af offentlighedsloven i 2013 blev de lukkede, interne rum udvidet kraftigt og omfatter nu kommunikation mellem departementer, mellem departementer og styrelser og mellem departementer og folketingsmedlemmer i forligskredse (§ 24 og § 27 nr. 2).

Planen var, at miljøoplysningsloven skulle ændres tilsvarende, men denne plan blev opgivet, fordi den ville være i strid med Aarhuskonventionen og EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger.

Miljøoplysningsloven henviser derfor fortsat til den gamle offentlighedslov, og den bygger på den klassiske afgrænsning af interne rum. Undtagelsen for interne arbejdsdokumenter i den gamle lov omfatter ikke kommunikation mellem to myndigheder f.eks. mellem en styrelse og et departement.

MF Trine Torp, SF.

Folketingsmedlem Trine Torp (SF) spurgte Miljø- og fødevareministeren, om han vil opretholde offentlighedens muligheder for aktindsigt i de områder, der flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet. Ministeren svarede straks 7/3, at “undtagelsesregler vil naturligvis også omfatte interne arbejdsdokumenter i Miljø- og Fødevareministeriets departement efter flytningen af arbejdsopgaverne.” Læs svar.

Aarhuskonvention og EU

Miljøoplysningsloven henviser ikke blot til den gamle offentlighedslov men også til Aarhuskonvention og EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger. Ifølge konventionen og direktivet skal undtagelser anvendes restriktivt, og kun efter konkret afvejning mod samfundets interesse i offentlighed. Kun klare og stærke hensyn til beskyttelse kan begrunde afslag på aktindsigt i miljøoplysninger.

Når Miljø- og Fødevaredepartementet afvejer hensynet til offentlighed mod hensynet til fortrolighed om beslutningsprocessen kommer offentlighed ofte til kort. Det vil typisk gælde i sager, hvor departementet mener, ministeren vil få vanskeligheder ved offentliggørelse.

En anden mulighed er at anmode EU-kommissionen om aktindsigt i kommunikationen mellem Danmark og EU om miljøsager.

Miljøoplysningsloven og den gamle offentlighedslov

Den organisatoriske ændring betyder, at den gamle offentlighedslovs undtagelse for interne dokumenter kan bruges til at begrænse aktindsigt, men retten til indsigt i oplysninger om faktiske forhold gælder (den gamle lovs § 11 og den nye lovs § 28).

Retten til aktindsigt i det faktiske grundlag omfatter den del af beslutningsgrundlaget, der beskriver og vurderer miljøproblemerne, men ikke faglige vurderinger af løsningsforslag f.eks. lovændringer.

Mørklægningen fortsætter…

Den nye offentlighedslovs undtagelse for udveksling af dokumenter mellem ministerier og folketingsmedlemmer i forligskredse eksisterede slet ikke i den gamle lov, og den gælder derfor ikke for miljøoplysninger.

Den organisatoriske ændring i Miljø- og fødevareministeriet kan ikke forhindre aktindsigt i dokumenter, der er videregivet fra Miljø- og fødevareministeren til forligskredse inklusive oplysninger og vurderinger af løsningsforslag.

Ved behandling af lovforslag kan aktindsigt dog forhindres, indtil lovforslag fremsættes for Folketinget efter den særlige undtagelse for lovgivningssager ( § 2 i den gamle lov og § 20 i den nye). Ved andre sager f.eks. implementering af love og planer gælder retten til aktindsigt, så snart dokumenter er udvekslet.

Revision af offentlighedsloven

I debatten om offentlighedsloven har det været foreslået at vende tilbage til den gamle lov, der fortsat gælder for miljøoplysninger. Begrænsningen af aktindsigt gennem organisatoriske ændringer i Miljø- og fødevareministeriet viser, at det ikke er en god løsning, hvis man blot vender tilbage til den gamle lov.

De seneste meldinger tyder på, at SF og RV vil opsige forliget om offentlighedsloven, medmindre regeringen kommer med forslag til væsentlige forbedringer senest i april måned (DR Deadline 24/2). Opsigelse vil give et folketingsflertal muligheder for at gennemføre forbedringer efter et valg.

Offentlighedsloven kan blive et tema i valgkampen, hvis en række partier før valget præsenterer en bindende politisk aftale med minimumskrav til en revision.

Comments are closed.