Motorsavene hyler hysterisk i statens skove i disse uger. Landet over skal der hentes tømmer ud, før det er for sent. Hvorfor denne hektiske aktivitet? Skovene skal tømmes for træer, før de skal fredes som urørlige.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) proklamerede stolt i maj 2016, at ”vi er nu i mål med vores løfte. Vi leverer 25.000 hektar biodiversitetsskov, og der kommer 10.000 hektar ny urørt skov. Det viser, at vi har lyttet til biodiversitetsforskere, som har givet os nogle virkelig gode råd.”
Imidlertid undlod ministeren at fortælle, at det med leveringen af de ”urørte” skove er en morbid vittighed. De udpegede skove vil blive tømt for træer, før de udlægges som aftalt med Mette Abildgaard fra de konservative, Carsten Bach fra Liberal Alliance og Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti. Så meget for det ”urørte”.
Fem træer pr. hektar tilbage
Det fremgår af aftalen om Naturpakken 2016, at den skal være selvfinansierende. Derfor er Naturstyrelsen nu gået i gang med at tømme parcellerne for hugstmodne træer i de skove, som styrelsen senere skal udlægge som urørt skov. Skovarbejderne skal blot efterlade fem træer per hektar, dvs. for hver 100 x 100 meter skov vil der kun stå fem træer tilbage, men ellers kan de fjerne rub og stub.
Der står også i ”Naturpakken 2016”: Udlægningen (af urørt skov) sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 50 år for at sikre højere biodiversitetspotentiale ved bl.a. at konvertere nåleskoven og samtidig udtage økonomiske værdier.
Der betyder i praksis de urørte statslige løvskove i de kommende 8 år skal tømmes for værdifuldt træ inden den får lov til at henligge som urørt skov, mens det taget 42 år før de statslige nåleskove får fred for øksen.
Så det varer mange år inden biodiversiteten får et udbytte af ”Naturpakken 2016”.
Fra skov til flis
Økonomien i hele projektet er baseret på, at næsten alle gamle træer i den “urørte skov” bliver fældet og hugget til flis til varmeværkerne, før udpegningen sker. Med garanti er det en hovedløs fremgangsmåde, der ikke er anbefalet af – endsige aftalt med – nogen biodiversitetsforsker. Hvad værre er, skovene vil blive tømt for træer, før udpegningen får betydning. Læs selv teksten i aftalen: ”Der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 50 år.”
De tre aftalepartnere bag Naturpakken 2016 har været orienterede om dette fupnummer, så de bærer deres del af ansvaret. Især Liberal Alliances Carsten Bach gjorde et stort nummer ud af sin egen indflydelse på skovprojekterne, som han gerne ville have hele æren for. Ved lanceringen i maj 2017 sagde han:
”Målet om urørt skov var nok ikke blevet indfriet uden Liberal Alliance. Jeg vil sige så meget, at regeringens første udspil til det her i min optik ikke var nok til at leve fuldt og helt op til intentionen i vores fælles forslag fra før valget.”
Carsten Bachs begejstring overdøves nu af de hylende motorsave i Gribskov, på Møn og Langeland og i andre udpegningstruede ”urørte skove”. Først når de værdifulde træer er fældet og kørt ud gennem flismaskinerne, vil alle kunne se, hvor falsk denne aftale var. Til den tid er løbet bare kørt, skoven fældet og udpegningen en ligegyldig vittighed.
Pingback: Regeringen og aftaleparterne bag finansloven sætter turbo på urørt skov | Gylle.dk