Visioner for fremtidens natur

Med tilladelse fra forfatteren og forlaget bringer vi her et opløftende uddrag fra Kaj Sand-Jensen nye bog maj 2017: Mit liv med bondelandets natur. Gyldendal. ISBN 978-87-02-23415-2.

Sammenlignet med andre lande har Danmark ingen stor, vild natur at byde på. Lidt men godt har dog også sin ret. Håbet kunne være, at foråret på landet igen kunne byde på stærefløjt og sanglærker og viber i sangflugt. Ørredvandløbene blev skattede fremfor forhadte. Og skoven – vores mest artsrige naturtype – bedre kunne levere sine biologiske kvaliteter.

Optimisme

Det er for trist at afslutte en bog med noget så visionsløst som Landbrugspakken fra februar 2016, der ikke løser erhvervets grundlæggende problemer, umiddelbart øger kvælstof- og fosforforureningen, og som kun kan forventes at øge brugen af sprøjtegifte og bringe os så langt væk fra målene om god økologisk tilstand i kystvandene, så de ikke kan opnås i 2021 og ej heller i 2027, som er EU’s ultimative frist.

Danskerne og deres politikere må igen finde realisme og visioner frem, så de kommende år ikke skal tegnes af æstetikken i sprøjtesporene gennem kornet og kunstigt nedvisnede marker med Roundup helt ud til kanten af snorlige vandløb og vejbaner, men i stedet kan tilbyde naturligt liv og oplevelser til borgerne, så vi ikke behøver at flygte til Spanien for at opleve flotte landskaber.

Naturen i hovedet og i skoven

Der er oprettet en lille uformel klub af +50-herrer, som under navnet Dinoerne, mødes i naturen på enkelte hverdage om sommeren mellem klokken 16 og 19 for at besøge interessante nye eller gammelkendte steder i naturen. Besøgene er oftest henlagt til skovparceller, nye småsøer, genoprettede moser eller skovenge i Grib Skov. Den blandede skare af forstfolk og biologer har en baggrund i skovdrift, naturgenopretning, historisk naturudvikling, artskendskab og økologi.

Forleden gik turen til Sandkredssletten oven for Sandskredssøen midt i Grib Skov. Søen opstod for en del år siden, da man lukkede afvandingsgrøfterne. Sletten er et blandet græs- og hedeland, som opstod på den magre bund, da rødgranerne blev fældet, og der blev sat islandske heste på arealet året rundt. Hestene får en smule hø om vinteren, for at de ikke skal blive alt for kede af det, æde for lidt og komme ud af form, men ellers æder de udelukkende den naturlige vegetation.

Landskabets bakkede konturer, som tidligere var skjult af granerne, træder nu tydeligt frem. Vegetationen er typisk for surt græsland med hedelyng, fåresvingel og rødknæ, men også med en god blanding af arter mellem bakketoppene og de fugtige dale. Fingerbøl er almindelig, for den er giftig med sit indhold af hjertemedicinen, digitalis, så den går hestene uden om. Men de æder de vedagtige træer og buske og holder dermed vegetationen lav og lysåben.

Efter den obligatoriske kaffe og kage fik gruppen tid til at studere viberne, svaleklirerne og hvinænderne ved søen. Nu da viberne er forsvundet fra bondelandet, er de heldigvis dukket op her midt inde i Grib Skov. Svaleklirer er ganske almindelige i skoven. Det gælder også hvinænder, som her har fået sin største bestand i landet, efter at Johannes Bang begyndte at sætte kasser op til dem omkring søerne og dammene, nu da der ikke var gamle hullede træer at ruge i.

Fiskeørnen i afspærret område

I dag ser vi ikke fiskeørnen, men den yngler i et afspærret område lige i nærheden, hvor der er fred og ro til rugning og opfostring af ungerne. Dagens højdepunkt blev i stedet nymfer fra adskillige guldsmedearter i Sandskredssøen, som er brun, sur og fattig på fisk, men rig på store guldsmede og vandbiller. En smuk rødfarvet han af nordisk kærguldsmed landede på en flydende træstok i søen og blev mit første sikre bekendtskab med denne art. På næste tur skal gruppens mosekspert fremvise en mosart på dens eneste kendte voksested i Norden i netop Grib Skov.

Et fællestræk hos deltagernes er deres naturglæde på trods af meget forskellig erhvervsbaggrund. Naturglæden sidder inde i hovedet og er grundlagt helt tilbage i barndommen og dyrkes stærkere nu, hvor man er nået til skelsår og har mere fritid. En af dinoerne kommer i skoven hver eneste dag og har tjek på alle de gamle træer og hullerne til sortspætten. Flere deltagere har ødegård i Blekinge, og nævner på dagen, at de for nylig har set poppelsommerfugl, svalehale og sørgekåbe flyve ”hinsidan”.

Nu da sommerfuglene har forladt Danmark, repræsenterer bestandene i Blekinge et håb om, at arterne engang i fremtiden kan forcere Øresund og atter etablere sig i hjemlandet, hvis bedre levevilkår gives.

Rigere skov

Det fine ved Grib Skov er, at man her ganske mange steder har inviteret naturen tilbage ved at indstille jagten på grantømmer til fordel for biodiversitet i genskabte søer, moser, enge og græsland. Den våde natur er kommet tilbage, fordi man har lukket drængrøfterne for at genskabe naturlig hydrologi. Også urørt skov kommer der nok i enkelte områder i fremtiden, hvor råddenskab og forfald kan få lov til at råde. Det må en del almindelige folk lige vende sig til mentalt.

Det er uvant for mange at tænke på misvækst og forfald som noget positivt. Man forbinder sundhed med høje ensaldrende træer på lige rækker med ranke opadstræbende stammer som i en katedral. Man forbinder nytte med tømmer fremfor mental sundhed, fremkaldt af glæden hos folk ved at opleve mange arter i et naturligt rod af nedfaldende grene og vindfældede stammer og ældgamle træer med huller i. Men kernesunde rette stammer fældet i en ung alder har begrænset værdi som levested for andre arter. Derimod byder veterantræer på mosser og laver i barken, særlige svampe og biller i de svækkede grene, saftslikkere i træets sår, andre arter i de døde grene og til slut atter andre, når den døde stamme dejser omkuld og formulder over flere årtier.

I den oprindelige skov var alle stadier til stede fra nyopvækst til modent træ og videre til veterantræ og hensygnende kolos. Derfor har evolutionen udviklet arter til alle stadier, men langt flest til veteran- og formuldningsstadiet. Hvor større stykker af barken har løsnet sig fra stammen har træløberen rede, hvis den ellers kan få plads for flagermus, der gerne vil sidde her i dagtimerne. I skovbunden rundt om træet dukker frugtlegemerne op af de svampe, som træet samarbejder med for at sikre forsyningen med næringsstoffer.

Hvad kræves?

I foråret 2016 udgav forskere i biodiversitet fra Københavns Universitet en rapport, hvor man vurderede, at der skulle udlægges 75 tusinde hektar (13 procent af det samlede skovareal) som urørt skov, hvis tilbagegangen i biodiversitet skulle stoppes. Regeringen rumsterer i øjeblikket med planer om at oprette 10 tusinde hektar urørt skov.

Politikerne kender udmærket præmisserne, økonomisk er det ikke særligt dyrt i tabt tømmerproduktion, men den ideologiske modstand er betydelig i toppen af Naturstyrelsen, men mindre ude på distrikterne og hos de menige medarbejdere. Hvem vinder? Den traditionelle forstideologi eller biodiversiteten, eller bare en mere balanceret blanding med 87 procent af skovarealet målrettet til tømmerproduktion og 13 procent til biodiversitet.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.