Politikerne på Christiansborg føler sig magtesløse. Mange forlader det demokratiske mandat, som borgerne har givet dem, og som de har kæmpet hårdt for. Senest er det Rasmus Jarlov (K) og Jakob Mark (SF), som forlader Folketinget. Hvorfor gør de det?
Alle har selvfølgelig deres private årsager og historie, men ny forskning fra Magtudredningen viser et generelt billede, at det ikke er arbejdspresset på Christiansborg, der er roden af problemerne på Christiansborg.
Det skriver MF Theresa Scavenius (LG) i sit nyhedsbrev 23. oktober 2024.
Det er derimod magtesløsheden og ligegyldigheden af folketingsarbejdet, som folketingsmedlemmerne føler. Udvalgene er blevet tømt for politisk substans, og mange folketingsmedlemmerne anser debatterne i Folketingssalen som politisk teater.
Forligskredsene sætter magtens tredeling ud af kraft. Regeringen har slugt Folketinget og dermed også oppositionen ved at fratage folketingsmedlemmerne den frie demokratiske debat i de åbne rum, som prisen for, at partierne bliver inviteret til lukkede forhandlinger i ministerierne.
Folketingsmedlemmerne fortæller bare ikke åbent og ærligt om, at de er tvunget til at sidde med til alenlange næsten meningsløse møder i forligskredsen om politiske aftaler, som de har meget meget lidt indflydelse på.
Jeg kommer netop fra en høring om en kompleks europæisk sundhedslovpakke, hvor der var ingen andre oppositionsfolketingsmedlemmer end mig til stede. Forklaringen på det er ikke, at der ikke er en masse folketingsmedlemmer, der synes at sundhedspolitik er vigtig. Forklaringen er, at det er meningsløst for de fleste at forholde sig til oplæggene, fordi de alligevel ikke kan eller må stemme efter, hvad de hører.
Derudover møder jeg dagligt folketingsmedlemmer, som snakker om, at de ikke kan komme til møder i Folketinget, fordi der ligger forligskredsmøder ovre hos ministeren samtidig.
Emil Husted konkluderer i artiklen, at det er en gordisk knude at løse, fordi forligsparlamentarismen skaber stabilitet og politisk forudsigelighed, men det fratager folketingsmedlemmerne deres mulighed for at respondere på ny viden.
Men jeg ser det faktisk ikke som en gordisk knude1.
Det er de nuværende partier på Christiansborg, der prioriterer møder hos ministeren og igennem partidisciplinen pantsætter de hele deres partis demokratiske mandat. Det er partiernes kontrol over folketingsmedlemmernes stemme- og ytringsfrihed ift. lovgivning, der muliggør forligsparlamentarismen og gør den til et effektivt instrument.
Det er præcis det, som Grønne Demokrater vil starte et oprør imod.
- Borgernes repræsentanterne skal ikke lukkes munden på igennem partidisciplin, hvor partitoppen bestemmer, hvad medlemmerne skal stemme på.
- Borgernes repræsentanterne skal ikke tvinges til primært at deltage i lukkede meningsløse møder hos ministeren, hvor de lyver om, at de bliver inddraget.
Vi kan sagtens prikke hul til denne tynde fernis. Det kræver blot, at du i dag giver en vælgererklæring – eller spørger en ven eller kollega om de har fået startet og bekræftet deres.
1 gordisk knude er en knude, der ikke kan løses op. I dag bruges udtrykket om et uløseligt problem. Knuden er med al sandsynlighed opkaldt efter kong Gordios, som havde bundet et åg til sin stridsvogn med en uløselig knude. Oraklet lovede herredømmet over Asien til den, der løste knuden. Alexander den Store huggede den over med sit sværd.
Bannerbillede: En gordisk knude hugges over i verdensrummet.
