Biodiversitet er ikke en trussel mod os, den beskytter os faktisk mod de arter, der med størst sandsynlighed vil gøre os syge
Oversat og bearbejdet af Hans Thiil Nielsen, biolog
Hjemmesiden phys.org er en nyttig hjemmeside for folk, som interesserer sig for de seneste, betydningsfulde, naturvidenskabelige opdagelser. I de følgende forsøger jeg at give et resumé af et studium refereret på phys.org. Den drejer sig om sammenhængen mellem tab af biodiversitet og sandsynligheden for at vi mennesker bliver ramt af nye zoonoser.
Zoonoser er infektionssygdomme, der overføres mellem dyr og mennesker – dvs. fra dyr til mennesker – og fra mennesker til dyr. De overføres af parasitter lige fra virus over bakterier til højerestående dyr som eksempelvis mange forskellige orme.
Oversat fra engelsk til dansk lanceres artiklen under overskriften: ”Mangfoldighed af vilde dyr er godt for dit helbred”. Den former sig som interviews mellem studiets hovedforfatter, Felicia Keesing, professor ved Bard College og gæsteforsker ved Cary Institute of Ecosystem Studies og medforfatter, Rick Ostfeld, der er sygdomsøkolog ved Cary Institute.
Felicia Keesing fortæller: ”Der er en vedholdende myte om, at vilde områder med høj biodiversitet er hotspots for sygdom. Mere dyrediversitet menes at betyde farligere sygdomskim, ifølge denne opfattelse. Men det viser sig at være omvendt. Biodiversitet er ikke en trussel mod os, den beskytter os faktisk mod de arter, der med størst sandsynlighed vil gøre os syge.”
Rick Ostfeld uddyber: ”Stadig mere forskning viser, at arter, der trives i forstyrrede og nedbrudte økosystemer, ofte er meget mere effektive til at huse patogener, og overføre dem til mennesker. I mindre forstyrrede landskaber med næsten intakt dyrediversitet er der mindre reservoirerkapacitet for patogener, og biodiversiteten har en beskyttende virkning. Den næste zoonose kommer med stor sandsynlighed fra en dyreart med kort livscyclus frem for en dyreart med lang livscyklus. Samtidig er det sådan, at menneskets indgreb i naturen med forringelse af biodiversiteten som resultat først og fremmest rammer dyr med lang livscyklus, hvorimod arter med kort livscyklus i reglen begunstiges.”
Det er i denne forbindelse vigtigt at forstå den forskel, der er i livsstrategi mellem dyr med lang og med kort generationstid. Et dyr, der har lang livscyklus vil eksempelvis af evolutionen være presset til at have et veludviklet, adaptivt immunsystem. Et adaptivt immunsystem er et system, som hele tiden er i stand til at tilpasse sig og bekæmpe nye parasitiske organismer, som overfører sygdomme.
Med et langt liv udsættes man med stor sandsynlighed for en række infektioner, og man må kunne svare effektivt igen for at opretholde livet. Med den korte livscyklus er et veludviklet adaptivt immunsystem mindre vigtigt, her er det vigtigere at sætte megen afkom hurtigt i verden. Konkurrencesituationen i naturen om føde og livsrum er som hovedregel således, at man ikke har råd til begge dele.
Dyret med den hurtige livscyklus bliver på grund af det mindre godt fungerende immunapparat nemt opformeringssted for parasitter og dermed også med potentiale for at sprede mange parasitter.
“Når vi forringer biodiversiteten, favoriserer vi arter, der er mere tilbøjelige til at være zoonotiske værter, hvilket øger vores risiko for sygdomsangreb,” fastslår Rick Ostfeld. Hertil kommer, at “Styring af denne risiko vil kræve en bedre forståelse af, hvordan ting som habitatforandringer, klimaændringer og overudnyttelse påvirker zoonotiske værter, og hvordan gendannelse af biodiversitet i forringede områder kan reducere deres overflod.”
De to forskere peger i artiklens afslutning på en række strategier, vi bør tage i anvendelse for at opnå større indsigt i, hvilke omstændigheder der med størst sandsynlighed giver grobund for parasitopformering og sygdomsspredning mellem dyr og mennesker.
Læs hele den videnskabelige artikel.
