Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få

Formand Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening. Foto: Signe Flensted-Jensen

Selv de værste bøllemetoder må ikke presse forskningsfriheden, skriver Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, den 23.10 i omnibus.dk med henvisning til, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har valgt at stævne professor Stiig Markager fra AU. Omnibus er den officielle avis for ansatte og studerende ved Aarhus Universitet.

Professor Stiig Markager, AU

Hvis det ikke var så beskæmmende, ville det være svært at undgå at trække på smilebåndet, når man hører om Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg mod AU-forsker Stiig Markager. For der er noget komisk og barnagtigt over at hive folk i retten, fordi man er blevet fornærmet og ikke evner at modargumentere på normal og redelig vis.

Men desværre er der ikke rigtigt noget at grine ad. For Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg er en bølleagtig tilgang, der har til formål at true folk til tavshed, og der er således tale om et alvorligt angreb på ytringsfriheden og på forskningsfriheden.

Ubehageligt og besværligt at blive hevet i retten

Stiig Markager har gennem hele forløbet udvist ro og værdighed. Men det er klart, at et sagsanlæg mod Markager ikke bare er et angreb mod ham, men at det i lige så høj grad kan virke intimiderende på andre. For det er selvsagt både ubehageligt og besværligt at blive hevet i retten – og konsekvensen kan meget nemt blive, at andre forskere fremover vælger at tie stille med ting, der ikke lige passer i Bæredygtigt Landbrugs kram. Lur mig, om ikke Bæredygtigt Landbrug spekulerer i lige netop det.

Det vil betyde en forringelse af den demokratiske debat, som i høj grad bliver beriget af, at også forskere har lyst til at give deres besyv med. I stedet for at bruge tid og penge på fjollede sagsanlæg burde Bæredygtigt Landbrug gøre, som man nu gør i et demokrati: Imødegå holdninger, man opfatter som forkerte, med argumenter – ikke med trusler om bål og brand.

Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg er en bølleagtig tilgang, der har til formål at true folk til tavshed, og der er således tale om et alvorligt angreb på ytringsfriheden og på forskningsfriheden. Det mener formanden for Dansk Magisterforening.

 Desværre tegn på, at forskningsfriheden ikke har det alt for godt

Selvom bøllemetoderne i denne sag er særligt grelle, er der desværre andre tegn på, at forskningsfriheden ikke har det alt for godt.  En analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra 2018 viste, at 16 procent af forskerne på Aarhus Universitet oplever, at deres forskningsfrihed er under pres. Det er et højt tal, synes jeg.

Det handler ofte om resultater, der er ubekvemme i forhold til eksterne samarbejdspartneres interesser. Undersøgelsen peger også på behovet for, at ledelsen bakker op om forskerne, når der opstår pres.  Det er dejligt at se, at ledelsen på AU i dette tilfælde gør netop det – for Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få.

Comments

comments

3 kommentarer til Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få

  • Peder Klausen skriver:

    Ja; det er simpelthen en forfærdelig udvikling fra landbrugets side.

  • Mona Blenstrup skriver:

    På en eller anden måde kommer jeg altid til at fnise, når jeg ser eller læser om den forening “bæredygtigt landbrug”. De er altid ophavsmænd til en god molbo historie. Som de tordner aggressivt frem. Burde vi højt og larmende grine ad dem😂
    Det kan dog være svært, hvis man befinder sig midt i deres udgydelser.

  • Ragnhild Primdal skriver:

    Jeg kan som folkepensionist ikke støtte med stort beløb, men mange bække små…… Og jeg støtter gerne!
    Kan man ikke samtidig stævne BL for falsk varereklame, – Det har sgi aldrig været bæredygtig!
    Bølledygtig Landbrug får også min stemme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.