Flemming Fuglede Jørgensen

Skatteyderne betaler for landbrugstoppens juridiske proforma slagsmål

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

Landbrugets private lobby-organisationer slipper ofte billigt ude af retssager mod samfundet, selvom de påfører myndighederne betydelige udgifter. Selv når landbruget aflyser søgsmål, man selv har anlagt, slipper landmændene med blot at betale egne udgifter, mens regningen for myndigheder-nes advokatbistand havner hos skatteyderne

Når landbrugets organisationer anlægger retssager mod offentlige myndigheder, sker det ofte under stor ståhej og med bistand fra dyre advokater. Derimod er entusiasmen ofte ikke den samme, når landbruget skal møde op i retten og dokumentere sine anklager. Så trækker de pludselig stævningen tilbage for at søge forlig, hvor de slipper for at betale modpartens udgifter.

To aflyste søgsmål fra henholdsvis Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, som redaktionen har set nærmere på, dokumenterer, at myndighederne accepterer selv at betale millionudgifterne til advokater, til trods for at sagsøgerne selv opgiver deres søgsmål.

Begge lobbyorganisationer lancerede højlydte søgsmål mod det offentlige, men valgte i sidste øjeblik at aflyse sagerne. I en aktuel sag mod Nævnenes Hus endte det offentlige med en regning på 119.000 kr., selvom det var Landbrug & Fødevarer, der annullerede sin egen stævning. I en sag fra 2019, som søsterorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Fødevarestyrelsen, løb regningen op i 2.578.022,68 kr. Fødevarestyrelsen sagde ja til at lade BL slippe for at betale styrelsens udgifter, så også den regning blev sendt videre til skatteyderne.

Hverken Nævnenes Hus eller Fødevarestyrelsen har givet en troværdig begrundelse for rimeligheden i at lade offentligheden betale disse betydelige udgifter, selvom det er sagsøgeren, der selv trækker sin stævning tilbage.

Uhyggelige konsekvenser

Den seneste sag, mellem Landbrug & Fødevarer og Nævnenes Hus, drejede sig om beskyttelse af drikkevandet til 30.000 husstande i nordsjællandske Egedal kommune. Ved Bjellekær Kildeplads ligger der syv vandboringer, som kommunen ville beskytte mod forgiftning fra nedsivning af sprøjtemidler. Derfor forbød kommunen i september 2016 sprøjtning i et område på 67 hektar omkring boringerne.

Det ville Landbrug & Fødevarer ikke finde sig i, uanset at landmændene får erstatning for de tab, som giftforbuddet måtte give dem. Landbrug & Fødevarer indbragte derfor – på vegne af de ni landmænd, der er omfattet af forbuddet mod gift – sagen for det statslige Miljø- og Fødevareklagenævn, men nævnet gav i december 2017 kommunen medhold.

Godsejer Lars Hvidtfeldt, L&F

Det ville Landbrug & Fødevarer heller ikke finde sig i. Til Ritzau erklærede daværende viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt: »Kommunen har udstedt påbud til landmændene på et grundlag, som vi mener ikke er fagligt i orden, og som kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet.«

Læs resten

Støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte – 17 nye støtteordninger! Sådan vil L&F redde Danmark

Adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung er bannerfører for landbrugets nye forslag om flere støtteordninger trods den historisk høje indtjening i erhvervet. Skærmbillede fra landbrugsavisen.dk

Landbrugets største interesseorganisation Landbrug & Fødevarer tilbyder i en pressemeddelelse den 17. april 2020 at ”redde” Danmark, men det skal ske ved at indføre 17 nye støtteordninger – helt overvejende til økonomisk fordel for landbruget.

Uopfordret har Landbrug & Fødevarer lagt en plan for, hvordan Danmark skal åbne op igen, men planen indeholder stort set kun forslag, som skal øge indtjeningen, reducere skattebetalingen og fjerne udgifter fra landbruget, ud fra den tankegang at det vil gavne resten af Danmark.

De 17 forslag uddybes under billedet sidst i artiklen.

»Priserne på grisekød er steget med rekordfart,« siger Danish Crowns adm. direktør, Jais Valeur, som forklaring på den historiske gode indtjening i svineindustrien. Pressefoto

Skovler penge ind som aldrig før

Forslaget om milliardlempelser og nye støtteordninger til landbruget kommer på et tidspunkt, hvor danske landmænd skovler penge ind i en grad, som man skal årtier tilbage for at have oplevet. Her kommer nogle eksempler på de gyldne tider:

Den mindre svineproducent Munkbro Svineavl har opnået et overskud på 8,77 mio. i 2019. Især den gode svinenotering har hævet indtjeningen, der skal sikre noget på kistebunden til trange tider. Selskabet har fordoblet sit millionoverskud fra 4,5 mio. i 2018 til 8,77 mio. i 2019.

Danmarks største svineproducent Martin Lund Madsen præsterede i det forgangne regnskabsår et overskud på 73 mio. kr. efter skat. Regnskabet er netop offentliggjort – med en omsætning, der nærmest er eksploderet fra 164 mio. kr. til 305 mio. kr. En vækst på 86 procent. Svineavler Madsen kalder det selv et “rigtig godt år”.

Læs resten

Fagforeninger er ”dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg”

Det er denne mand (th.), der har indledt forfølgelsen af akademikere og embedsfolk, der ikke makker ret og leverer de “fakta”, som han ønsker. Han hedder Flemming Fuglede Jørgensen og driver et større industrielt landbrug i Nordjylland og et slot i Frankrig. Foto: Skærmbillede fra DR2.

Bæredygtigt Landbrug vil give professor mundkurv på. Nu går Akademikerne og Dansk Magisterforening ind i sagen

Hovedorganisationen Akademikerne og Dansk Magisterforening går ind i sagen, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod professor Stiig Markager, Aarhus Universitet. I sagen hævder Bæredygtigt Landbrug, at Stiig Markager har gjort sig skyldig i ærekrænkelse efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets kvælstofudledning.

Det skriver de to foreninger i en fælles pressemeddelelse 9. marts 2020.

Stiig Markager har ytringsfrihed. Desuden har han pligt til at dele sin viden med samfundet. Akademikerne og Dansk Magisterforening er derfor dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg.

Lars Qvistgaard

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard udtaler: ”Det er svært at komme i tanke om fortilfælde, hvor en interesseorganisation har skredet ind med sagsanlæg over for forskere, hvis faglige synspunkter ikke passede den. Vi ser fra Akademikernes side med største alvor på sagen.”

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen udtaler, at ”det i højeste grad vil være en glidebane, hvis forskere, der udøver deres faglige ytringsfrihed, skal kunne hives i retten, så domstolene kan give dem mundkurv på.”

Læs resten

Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få

Formand Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening. Foto: Signe Flensted-Jensen

Selv de værste bøllemetoder må ikke presse forskningsfriheden, skriver Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, den 23.10 i omnibus.dk med henvisning til, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har valgt at stævne professor Stiig Markager fra AU. Omnibus er den officielle avis for ansatte og studerende ved Aarhus Universitet.

Professor Stiig Markager, AU

Hvis det ikke var så beskæmmende, ville det være svært at undgå at trække på smilebåndet, når man hører om Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg mod AU-forsker Stiig Markager. For der er noget komisk og barnagtigt over at hive folk i retten, fordi man er blevet fornærmet og ikke evner at modargumentere på normal og redelig vis.

Men desværre er der ikke rigtigt noget at grine ad. For Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg er en bølleagtig tilgang, der har til formål at true folk til tavshed, og der er således tale om et alvorligt angreb på ytringsfriheden og på forskningsfriheden.

Læs resten

Trusler, løgne og chikane i dansk landbrug

Tryk her for at læse artiklen

Læs her den spændende beretning om balladen i dansk landbrug og hadet til økologien. God weekend!

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.