Verdensarvens fugle i Vadehavet forsvinder med foruroligende hast, påpeger Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 2. september 2014.
Den danske del af Vadehavet er udpeget af UNESCO som Verdensarvsområde, og den fornemme titel er beskrevet som en anerkendelse af årtiers indsats for at beskytte Vadehavets natur. Udpegningen er fejret med pomp og pragt, men samtidig er beskyttelsen af Vadehavets ynglefugle slået fejl, siger foreningen.
To ud af tre vibepar er forsvundet fra de privatejede dele af marsken siden 1996. Bestanden af klyder i Vadehavet er mere end halveret siden 1990, hvor cirka 1000 par klyder ynglede i den danske del af Vadehavet. For strandskaden ser det ikke bedre ud. På fastlandet er her kun en tredjedel tilbage, mens bestanden på Mandø og Rømø “blot” er halveret siden 1996.
– Det er foruroligende, at de ellers vidt udbredte og såkaldt almindelige arter forsvinder fra Vadehavsregionen, siger Marco Brodde, næstformand i Dansk Ornitologisk Forening, DOF.
Hos den mere krævende store kobbersneppe er antallet af ynglepar forholdsvis stabilt, men fuglene koncentreres på meget færre områder. Siden 1996 er arten forsvundet fra halvdelen af de 34 områder i Vadehavet, hvor den tidligere ynglede.
Utilstrækkelig lov om naturbeskyttelse
Det er den hensynsløse udvikling i landbruget, der ødelægger fuglelivet. Tidligere var store områder af marsken afgræssede enge med et rigt fugleliv, men nu er køerne lukket inde i staldene, og marskengene bliver drænet, pløjet op og tilsået med byg eller majs. Det kan ingen vadefugle leve med.
– Naturbeskyttelseslovens paragraf 3, der ellers beskytter enge, klitter, strande og heder mod tilstandsændringer, er ofte utilstrækkelig i Vadehavets marsk, da mange arealer slet ikke er paragraf 3-registrerede, siger Marco Brodde.
Agroproducenter kræver flere millioner
Selvom der gennem tiden er brugt 80 millioner kroner på aftaler med landmænd om mere fuglevenlig drift, har aftalerne været få og midlertidige, og skal der indgås nye aftaler for at styrke fuglelivet i området, er en markant økonomisk gulerod nødvendig.
Det kræver svineproducent Henrik Frandsen, bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening og 2. viceborgmester (V) i Tønder Kommune, i følge Ritzau.
»Skal nye aftaler have nogen gang på jorden, skal der også være en gevinst for landmanden, og ikke kun naturen,« siger Frandsen til Ritzau.
