Med lov skal gris sikres

gris_parteret

I lovens fravær overdrages ansvaret for dyrevelfærd og miljø til den enkelte forbruger. Men denne vrangforestilling om, at den enkelte forbruger skal bære ansvaret for både miljø og dyrevelfærd, har banet vejen for årtiers passivitet og forsømmelse fra de reelle magthaveres side.

Ingen kan hævde en ret til i frihedens navn at vælge andres lidelse, skriver stud.theol. Nina Bjarup Vetter i Kristeligt Dagblad 6. oktober 2016 i debatten om grisevelfærd i Danmark. Med forfatterens tilladelse bringer vi indlægget her:

Tak til Mickey Gjerris for igen i Kristeligt Dagblad den 26. september at bruge sin spalteplads til at tale grisenes sag.

Spørgsmålet er da også, om ikke der skal tænkes på grisens velfærd ud fra helt andre parametre end videnskabelige. Fra Vorherres side er grisens fødselsret et liv med trynen godt begravet i jorden og krølle på halen.

SvinerigeDR

Bemærk de stumpede haler. 98 % af de danske grise får klippet halen af.

Der er ingen tvivl om, at befolkningen direkte adspurgt ville stemme for at forbedre dyrevelfærden markant. At det alligevel ikke sker, hænger som altid sammen med økonomien, som Mickey Gjerris også er inde på.

Da langt hovedparten af svinekødet går til eksport, kan danskeren ikke med pengepungen købe sig til velfærd for grisen og har derfor ad den vej kun ringe indflydelse på produktionen.

Men netop her slår Mickey Gjerris også tonen an ved den myte, jeg kunne tænke mig endegyldigt at få aflivet, nemlig forestillingen om at den enkelte forbruger via pengepungen bærer ansvaret for produktionsforholdene.

Et gennemgående tema i debatter om dyrevelfærd, miljø og økologi er spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret. Jeg ønsker ikke, at nogen skal fravælge det råderum, man som enkeltstående forbruger har, men jeg vil gerne udfordre idéen om ”den politiske forbruger”.

EnMio_slagtesvin

Da langt hovedparten af svinekødet går til eksport, kan danskeren ikke med pengepungen købe sig til velfærd for grisen og har derfor ad den vej kun ringe indflydelse på produktionen.

Igen og igen opfordres der på bedste og mest velmenende vis til, at man som forbruger skal vælge at købe sine varer med både omhu og ansvar for dyrevelfærd og økologi. Bag alle disse velmenende formaninger gemmer der sig desværre verdens bedste undskyldning for både producenter og politikere.

Paradoksalt nok synes forbavsende få, at de allersvageste og mest udsatte har krav på lovens beskyttelse mod udnyttelse og misbrug.

I lovens fravær overdrages ansvaret for dyrevelfærd og miljø til den enkelte forbruger. Men denne vrangforestilling om, at den enkelte forbruger skal bære ansvaret for både miljø og dyrevelfærd, har banet vejen for årtiers passivitet og forsømmelse fra de reelle magthaveres side.

Man må som borger kunne forvente, at man kan overlade det til staten at sikre den grundlæggende sundhed og sikkerhed, ved at den sørger for, at de produkter, man køber, er produceret på en etisk og forsvarlig måde, hvor der blandt andet tages de helt nødvendige hensyn til dyrevelfærd og produktionsforhold.

Frem for at lade det enkelte individ tage kampen op mod landbrugets industrimastodonter, burde vi kunne have tillid til, at det mandat, vi har givet de folkevalgte, bliver løftet, så det afspejler vores reelle ønsker og behov. Særligt må lovens intention om at yde beskyttelse til de allersvageste mod misbrug og udnyttelse vægtes højt.

NinaVetter

Nina Bjarup Vetter er stud.theol.

Apatien og ansvarsfralæggelsen har skabt optimale vilkår for spredningen af for eksempel MRSA. Dyrlæger har i årevis pumpet penicillin i smågrise, hvis redning såmænd blot havde været at die hos deres mor. Den menneskelige afstumpethed, som viser sig i alle ”produktionens” faser, er en skamplet på hele vores samfund, og i den forstand er MRSA en helt naturlig følge af lige dele grådighed og afstumpethed.

At tale om forbrugerfrihed er at skamride begrebet frihed. Ingen kan hævde en ret til i frihedens navn at vælge andres lidelse. Samme misbrug af frihed er på spil, når det handler om at købe giftfrit og økologisk. Valget ligger alene hos den, som forurener. Ergo er der ikke noget valg tilbage.

Vi har ikke to jordkloder, en for dem, som fravælger pesticider, og en til de gifttro; ej heller kan den enkeltes fravalg af industrikød sikre alle grise deres gudgivne ret til et liv i frihed med krølle på halen.

Hvis frihed er frihed til at vælge andres lidelse, vil jeg gerne være fri.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.