Naturen er genstand for markant stigende bevågenhed og interesse fra mange sider herhjemme. Det er godt nyt i et land, hvor produktionshensyn gennem generationer ellers har fået lov til at sætte sit solide stempel på landskaberne. F.eks. er landets kommuner nu ude i en prestigefyldt konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune. ”Vilde Svend” hedder den friske parole i Svendborg kommune, hvis såkaldte naturkapitalindeks ellers ligger i den lave ende af skalaen blandt landets i alt 98 kommuner, på grund af de dominerende landbrugsarealer.
Vejsider – grøftekanter, populært kaldet – er et mere ydmygt, men oplagt indsatsområde for at løfte naturen, og Svendborg kommune har på initiativ af og i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Svendborg sat sig i bevægelse: En række kortere strækninger langs kommunevejene er gennem de foregående par år af DN-Svendborg blevet udpeget ud fra forekomsten af visse arter af vilde blomster. Nu er strækningerne så blevet markeret med lave pæle med små skilte i grønt og hvidt: ”Artsrig Vejkant”, står der, sammen med konturerne af en Blåhat og Blåhat-jordbi, en sjælden bi-art, som er knyttet specifikt til den smukke blomst, en af udpegningsarterne.
Disse strækninger skal undtages fra den sædvanlige drift af rabatterne. I stedet skal slåningen her ske på et tilpas sent tidspunkt og foretages med en såkaldt fingerklipper, som efterlader høet i en form, som et par uger efter kan samles op. Hensigten er at give den vilde flora mulighed for at blomstre og sætte frø, at reducere mængden af næringsstoffer og at forbedre muligheden for at frø kan komme i kontakt med jorden og få lejlighed til at spire. Med en rigere vild flora følger en del andet liv med i form af insekter, inkl. sommerfugle, mange andre smådyr og fugle af forskellige arter. Således øges den meget omtalte biodiversitet
Men der er flere trusler mod vejsidernes natur. Gødning og sprøjtning fra den tilstødende markdrift påvirker arealerne negativt, og fraværet af matrikulering mange steder gør det til en skønssag, hvor grænsen mellem vejside og mark skal ligge. Det fører sjældent til bredere grøftekanter. Og en ulovlig praksis synes at have grebet om sig: Lodsejere på landet, der anvender deres store havetraktorer uden for eget område til at omdanne længere vejsidestrækninger til veltrimmede græsstriber. Ofte med risiko for egen og andres trafiksikkerhed.
Man kan roligt sige, at ”Vilde Svend” har nok at se til – og det er vigtigt at flere og flere trækker i retning af naturens ve og vel. Naturen kan jo ikke tale for sig selv.
Når en mand køber en såkaldt havetraktor, synes der at gå “Forrest Gump” i ham. Alt bliver slået (dog ikke konen), men der køres mest muligt. Ikke bare på egen matrikel, men gerne langs grøftekanter. Ikke bare ud for egen matrikel, men gerne et par hundrede meter til hver side.
Der kan snart spilles golf langs de danske veje. Og fuglene, de må finde deres frø andet steds.
Og Forrest Gump maskinerne er jo særdeles miljøvenlige i brug. De bruger næsten ikke noget benzin, set i forhold til de 2 etagers brølende, turboladede og afgiftsfrie kæmpetraktorer som vel kører 500 meter på liter afgiftsfri diesel.
Per Bennicke
Jeg mener at have læst, at det er forbudt at slå rabatter, også selv om de evt. måtte ligge i “forlængelse ” af ens have – det kunne man jo også gøre opmærksom på!