Mere sludder og vrøvl fra landbrugets fynske ekkokammer

En avisklumme kan være skarp og vinklet, men påstande og eksempler skal altid være sande. Den regel respekteres ikke af naturklummeskribent og landmand Bent Juul Sørensen fra Ærø, viser et tredobbelt faktatjek

Flere landmænd er blandt Fyns Amts Avis’ klummeskribenter, som måned efter måned brillerer med de mest utrolige tekster. Vi har for nylig fremhævet landmand Hans Jakob Clausen fra Langeland, der bruger sine klummespalter på forvrøvlet sludder uden hold i virkeligheden, men nu tager landmand Bent Juul Sørensen prisen, som den hidtil mest utroværdige klummeskribent i sin seneste artikel ”Naturklumme: Står de gode tanker mål med indsatsen?”

Det er mest af alt en dårlig joke, at Bent Juul Sørensen fra Ærø kalder sine skriverier for ”naturklummer”, men mere alvorligt er det, at han fremsætter stribevis af usande påstande. Sørensen forsømmer sig mod den klare regel, at vel kan en klumme være skarp og vinklet, men påstande og eksempler skal altid være sande.

I Bent Juul Sørensens seneste naturklumme fra den 12. januar fremsætter han tre usande påstande, som kun kan tjene til at vildlede læserne. Vi skal gennemgå dem her og levere dokumentation for, at de er falske.

Påstand nr. 1: FALSK

”En hektar med veldyrket hvede optager 16750 kilo CO2 på et år. Inklusiv halm der afbrændes. Disse tal er fratrukket det forbrug, der sker ved at dyrke hveden. Den gode historie er, at dette kan vi gøre overalt på Ærø. Vi kan blive et foregangssamfund.”

Påstanden stammer fra en vandrehistorie, der blev søsat af Anker J. Jacobsen i landbrugsbladet Effektivt Landbrug den 8. august 2020. Jacobsen er administrerende direktør i virksomheden Ammongas, der leverer biogas- og ammoniakanlæg til landbruget, og hans urigtige påstande nåede at cirkulere rundt i landbrugskredse i to måneder, før professor Jørgen E. Olesen, fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet aflivede dem:

”Det er en misforståelse, at en hvedemark skulle kunne fjerne CO2 fra luften. Anker Jacobsen anfører i et indlæg i Effektivt Landbrug den 8. august 2020, at en hvedemark fjerner 15 ton CO2 pr. hektar. Dette er grundlæggende forkert. Hvede og andre afgrøder fjerner kun midlertidigt CO2 fra atmosfæren. En mere permanent fjernelse af CO2 sker kun, hvis dette kulstof gemmes væk i lang tid, fx jorden. Det sker ikke i en hvedemark.”

Afgrøder som hvede optager CO2 fra atmosfæren og lagrer dette i kerne, halm og rødder, men den CO2, der lagres som kulstof i plantemassen, bliver ledt ud igen efter kort tid. Plantemassen udnyttes nemlig af mennesker, dyr og mikroorganismer, og i denne proces udåndes CO2 atter til atmosfæren.

Påstand nr. 2: FALSK

”Mange signaler og delvis tavshed tyder på, at regeringen og miljøministeren i disse dage søger gammelkendte løsninger, der kan købes for penge. For eksempel kan man opnå de samme CO2-reduktioner ved at bruge hybridbiler og langt billigere, fremfor at bruge udelukkende el-biler? Så kan der blive økonomisk sammenhæng i vores indsats.”

Selvom teksten kan forekomme noget uklar, er der ikke tvivl om, at naturklummeskribenten påstår, at hybridbiler er lige så CO2-besparende som el-biler. Det er ikke sandt. Klimarådet konkluderer i sin rapport fra 2018, at elbiler, der bruger dansk produceret elektricitet, som i høj grad er baseret på vedvarende energi, udleder betydeligt mindre CO2 end både hybrid-, benzin-, og dieselbiler.

Påstand nr. 3: FALSK

”De danske skove producerer verdens mest bæredygtige materiale, nemlig træ. Urørt skovdrift markedsføres voldsomt, som en mulig løsning. Dyrkning af gavntræ og flis bortfører store mængder CO2. Moderne skovdrift bortfører mange kilo CO2 pr. hektar om året. Alt efter formål og trætyper. Urørt skovdrift bortfører intet. Skal man ovenikøbet til at importere træ fra sydamerikanske skove for at holde vores savværker og arbejdspladser i gang, bliver CO2-regnskabet næppe særlig kønt at kigge på.”

Dyrkes der gavntræ og flis i skovbruget, bortfjernes der store mængder CO2 fra atmosfæren, påstår Juul Sørensen, men det er ikke sandt. Træer binder ganske vist CO2 i væksten, men når træet brændes af, frigives den samme mængde CO2 igen, og så går regnskabet i bedste fald i nul, hvis der ikke lige er anvendt store dieselslugere i produktion og transport, for så går det i minus. Det gælder for flis, mens træ, der anvendes som gavntræ, for eksempel til byggeri, straks er mere positivt for CO2-balancen.

Ærøs Fremtid

Hvem er han så denne utroværdige naturklummeskribent? Her får du et uddrag af TV2’s præsentation af landmanden bag klummen:

Bent Juul Sørensen er kommunalbestyrelsesmedlem i Ærø Kommune, hvor han er valgt for lokallisten ”Ærøs Fremtid”. Her er han bl.a. mangeårigt medlem af Økonomiudvalget i kommunen. Han har været kommunalbestyrelsesmedlem i Ærø Kommune siden valget i 2009, hvor han var valgt for Venstre som partiets spidskandidat. I 2013 forlod Bent Juul Sørensen dog Venstre, og siden har han været kommunalbestyrelsesmedlem for ”Ærøs Fremtid”.

Foruden sit kommunalpolitiske virke ernærer Bent Juul Sørensen sig til daglig som gårdejer med kvægbruget Dunkærgård, som han har drevet siden 1980. Han har desuden bestyrelseserfaring fra en række bestyrelser, bl.a. 15 år i bestyrelsen for Arla Foods, Formand for Ærø Landboforening, og Formand for Danske Andelsselskaber og for Mejeriforeningen. Og medlem af Det økonomiske Råd. Samt diverse landbrugspolitiske udvalg i EU.

FAKTA for klummeskribenter

 ”En klumme er en tekst i en avis, som behandler et emne og udtrykker en holdning. Klummen kan i princippet handle om alt, men handler for det meste om emner, der rører sig lige nu: altså noget aktuelt. En klumme fastholder læseren ved at være interessant, lærerig og underholdende læsning. Klummen kan også have en provokerende eller humoristisk tone. En klumme har en klar holdning til sit emne, og forsøger at redegøre for den. Den er fyldt med eksempler, argumenter og begrundelser og skal være troværdig og overbevisende. Afsenderen har derfor sat sig ordentligt ind i det, der skrives om. Kilde: indidansk.dk”