Hvorfor tæller afgrødernes optag af CO2 ikke positivt i klimaregnskabet? Afgrøderne på marken optager CO2 fra luften via fotosyntesen for at vokse. Men hvorfor godskrives landmanden og det danske landbrug så ikke for den CO2, som afgrøderne optager?
I den offentlige klimadebat huserer der både forvirring, myter og misforståelser om udledning af drivhusgasser fra husdyrene og fra markerne. Derfor har eksperterne i innovationsvirksomheden SEGES Innovation taget initiativ til at zoome ind på 4 aktuelle spørgsmål i debatten om klima, landbrug og fødevareproduktion. Intentionen er at kvalificere klimadebatten ved at bringe fakta frem i lyset og mane fejlantagelser i jorden.
Det skriver SEGES Innovation i en pressemeddelelse 15. august 2023.
Landbruget bidrager positivt til at opsamle CO2, når planterne vokser, men hvorfor tæller det ikke med i landbrugets klimaregnskab? Det er bare ét af de spørgsmål, som hyppigt stilles til de lokale danske landbrugsrådgivninger. Også på de sociale medier er det et tema, man støder på, såvel som i avisers debatsektioner. Svaret bunder dels i naturens kredsløb og dels i et metodevalg. Vi har udarbejdet en video, hvor vores ekspert i emnet Alice Thoft Christensen forklarer, hvorfor afgrødernes optag af CO2 ikke tæller positivt i klimaregnskabet hos den enkelte landbruger..
For dem, der foretrækker tekst frem for video, har SEGES også forklaringen sort på hvidt her:
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser. I beregningerne fra IPCC medregner man IKKE afgrødernes optag af CO2, og derfor medregner man den heller ikke i den danske opgørelse.
Men der findes også en faglig forklaring på, hvorfor afgrødernes CO2-optag ikke medregnes. Og svaret finder vi ved at kigge på kulstofkredsløbet. Her ser vi, at planterne optager CO2 fra luften og danner plante-biomasse – fundamentet for et godt udbytte. Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder eller til fødevarer, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes CO2 igen til atmosfæren. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år. Når klimabelastningen fra dansk landbrug gøres op, regner man effekten over en 100-årig periode. Derfor er det kun langtidslag-ring af kulstof, der medregnes. Det er f.eks. sådan en langtidslagring man ser ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at den CO2e som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
0+0 er vel 0
Hele regnestykket er et 0 rum spil.
Og det ved landbrugstoppen udmærket!
Fint af SEGES får manet den slags misforståelser i jorden. Jeg foreslår, at de også ser på den hyppigt fremsatte påstand om, at renseanlæggene er hovedsynderen bag kvælstofudledningen til det marine miljø.
Jeg har med interesse set og læst redegørelsen fra SEGES ved Alice Toft Christensen (ATC) samt de tidligere artikler om emnet fra 2020 og 2021, som Gylle.dk tidligere har bragt. Her kritiseres Anker Jacobsen for et andet syn på CO2 problematikken. Jeg har derfor bedt Anker Jacobsen, som jeg kender, om en kommentar til udtalelserne fra SEGES/ATC. Kommentarerne bringes her med tilladelse fra Anker Jacobsen:
”Landbrug og skovbrug sparer kloden for rigtig meget CO2.
Det er rigtigt som Alice Toft Christensen skriver, at følger man IPCCs måde
at regne på, hjælper markernes CO2 optag ikke. Problemet er imidlertid her,
at IPCCs regnemodeller er alt for simplificerede, og vildleder mere end de
vejleder. Foruden at de glemmer landbruget, glemmer de også import og
eksport, så uanset hvor meget CO2 der udledes ved fremstilling af vores tøj
og biler m.v. i udlandet, bliver det ikke indregnet i Danmarks balance.
Før vi begyndte at bruge jordens gemte fossile brændstof, var der balance
mellem det CO2 planterne optager, og det CO2 der atter frigives når
planterne spises eller rådner, altså det perfekte kredsløb. Ved den store
brug af olie og kul m.v. kastes en masse ekstra CO2 ind i kredsløbet, som
planterne ikke har kapacitet nok til at optage. Hvorved CO2 ophobes i
atmosfæren med drivhus virkning til følge.
Vores opgave er således, at nedbringe brugen af fossilt materiale. Hvis ikke
det skal gå ud over vores levestandard, kan vi kun nedbringe brugen
af fossilt materiale , ved at indføre erstatningsprodukter. Disse produkter
kan kun delvis komme fra El produceret med sol, vind eller atomkraft, da vi
så vil komme til at mangle alle kulstofholdige produkter så som plastik,
medicin og polyester m.v.
Landbrug og skovbrug er imidlertid heldigvis allerede storleverandør af
sådanne produkter, der kan erstatte fossile produkter. På energiområdet
handler det om brænde, træflis, biogas, bioætanol og biodiesel m.v. Udenfor
energiområdet er bygningstømmer og møbeltræ mest kendt, men fra land- og
skovbrugsprodukter kan man faktisk lave alt, hvad man i dag lever af olie.
Et typisk kredsløb for et moderne landbrug er i dag, at kornets kerner
bliver brugt til mad for dyr og mennesker, og deltager således i det
beskrevne kredsløb, hvorimod kornets strå samt alle affaldsprodukterne fra
både dyr og mennesker bliver til biogas, der 1-1 kan erstatte fossilt
naturgas. Alle energikilder fra mark og skov forsyner pt. Danmark med over
halvdelen af vores samlede energiforbrug, så når IPCC ser bort fra
landbruget og import/ eksport, vil jeg mene man kan kalde dette regelsæt
komplet ubrugeligt.
Til sammenligning er EU’s kvotesystem noget nær perfekt, idet det præcist
lægger afgifter på brugen af fossil energi, således at de dyrere
alternativer fra vind og landbrug m.v. kan vokse frem.
For de læsere, der skulle være interesseret i den mere nuancerede klimadebat,
har jeg i øvrigt skrevet en bog med titlen ”Ret og Vrang i CO2 debatten”.
Anker Jacobsen”.
Jeg undrer mig over, at man i SEGES slet ikke omtaler den store fortrængning af fossilt brændstof og dermed den store undladte udledning af CO2, som Anker Jacobsen omtaler, og som opnås ved at halm, gylle og spildevandsslam bruges til at producere biogas, og for halmens vedkommende også bruges i halmfyr. Jeg har forstået det således, at hvis man udnytter al affaldsbiomasse fra landbrug, industri og byerne til fremstilling af biogas, så kan man fortrænge det meste fossile naturgas og lade det blive i jorden. Så det vedrører en stor del af Danmarks CO2 budget.
Alice Toft Christensen omtaler positivt fremstillingen af biokul ved pyrolyse som et positivt bidrag til at fortrænge CO2. Det er imidlertid en misforståelse, fordi ved at fremstille biokul fra halm eller anden biomasse, så er der det mindre biomasse til biogasanlæggene eller halmfyrene. Så er er reelt tale om ”(IPCC) kassetænkning” uden at fjerne CO2. Desuden skaber pyrolysen velkendt forurening og jeg gad nok se dokumentationen for biokullets stabilitet på langt sigt.
Fortrængning af fossilt brændstof og dermed undladt CO2 udledning burde også spiller en stor rolle i diskussion om de danske skove, som ifølge regeringsgrundlaget skal udvides med 250.000 ha, men hvor man mest koncentrerer sig om urørt skov, som er klimaskadelig. Hvis man derimod anlægger ”klimaskov” som beskrevet i bogen ”Klimaskoven” fra 2019 af Esben Møller Madsen m.fl., så opnår man ud over binding af CO2 i træerne ved vækst også en stor CO2 fortrængning ved at afklip fra træerne og affaldsbiomasse fra tømmerproduktionen bruges i forbrændingsanlæg, og det producerede tømmer kan fortrænge stål og beton, som i deres produktion forbruger store mængder fossilt brændstof.
Jeg opfordrer SEGES til at tage briller på med et større synsfelt!
Samtidigt takker jeg Kjeld Hansen for som altid i Gylle.dk at tage kontroversielle emner op til debat, især om landbruget.