Regeringen har gennem Innovationsfonden besluttet at investere et tocifret millionbeløb i en forskning, hvis økonomiske og miljømæssige gevinster allerede er opbrugt – fire år før forskningsprojektet MEGAPIG overhovedet er afsluttet.
Det kan udledes af en pressemeddelelse fra 13. januar 2015 skriver Institut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet:
“Dansk svineproduktion er under pres. International konkurrence og stadig større fokus på miljøet er to af udfordringerne. En øget fodereffektivitet kan være en løsning. Foder er en væsentlig omkostning for landmanden, så kan man sikre en bedre udnyttelse af foderet, kan der spares penge, samtidigt med at man mindsker udledning af næringsstoffer. Innovationsfonden investerer 17,6 millioner i forskningsprojektet METAPIG. (…)
– Kan vi nå frem til en fodersammensætning, der kan påvirke grisenes tarmflora i den rigtige retning, vil vi kunne styrke immunsystemet og dermed mindske landmandens brug af antibiotika, og samtidigt forbedre grisenes udnyttelse af foderets næringsstoffer. Det vil have stor effekt på udledning af f.eks. nitrat og dermed på miljøbelastningen, siger Karsten Kristiansen, professor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut og projektleder i projektet.
Målet er en 5 % forøgelse af fodereffektiviteten uden at reducere mængden af kød eller dets kvalitet. Set i forhold til en årlig foderomkostning i den danske svineproduktion på 7,4 milliarder kroner, vil en mulig 5 % besparelse udgøre et anseeligt beløb. Der vil samtidigt være muligheder for en betydelig indsats på det internationale marked i forhold til produktion og salg af nye effektive fodertyper, fodertilsætning, prebiotika eller probiotika.”
Projektet skal løbe over fire år og vil koste 27,5 mio. kr., men den forventede 5%-besparelse er allerede brugt så rigeligt.
Det blev den i december 2013, hvor regeringen traf den beslutning, at fremtidens svin vil udnytte foderet otte pct. mere effektivt end de samme svin gjorde i 2010. Derfor gav man svinefabrikkerne lov til at udbringe otte pct. mere gylle på det samme areal som hidtil. Der er tale om en generel udvidelse af husdyrproduktionen, så der skulle ikke søges om nye miljøgodkendelser. Det vil altså sige, at den 5 pct. forøgelse af fodereffektivitet, som professor Karsten Kristiansen fra METAPIG-projektet håber at opnå, allerede er brugt – endda så rigeligt.
Tricket bestod i, at miljøministeren fremrykkede en opdatering af den såkaldte omregningsfaktor for dyreenheder, dvs. formlen for, hvor mange svin, køer, kyllinger, mink, osv., der medgår til en dyreenhed. Omregningsfaktoren er helt afgørende, når agroproducenten skal ud og skaffe sig jord til at deponere gyllen på. Jo større en omregningsfaktor, desto mindre jord behøver han at disponere over.
Omregningsfaktoren for slagtesvin har siden 2010 været 35 svin lig en dyreenhed. Med den nye definition kan svinefabrikken sætte tre svin mere ind for hver 35, da en otte pct.-forøgelse vil tillade 38 svin pr. dyreenhed.
Justeringen bygger på en teoretisk beregnet forbedring af svinenes udnyttelse af foderet. Det skulle medføre, at der udskilles mindre kvælstof med gyllen pr. kilo slagtesvin. Omregningsfaktoren forholder sig dog hverken til fosfor, zink, kobber eller andre problematiske stoffer i svinegyllen og ej heller til rester af antibiotika eller østrogener. Konsekvensen er, at forureningen med disse stoffer øges alt andet lige med otte procent, da omregningsfaktoren udelukkende er baseret på udskillelsen af kvælstof. Endvidere er der heller ikke taget højde for øgede lugt- og støjgener ved otte pct-udvidelsen.
Hidtil har man justeret omregningsfaktoren med otte års mellemrum, senest i 2001/2002 og igen i 2009/2010, men miljøministeren har besluttet at fremrykke justeringen, så den trådte i kraft 1. august 2014. Justeringen indgik som et bidrag til regeringens “Vækstplan for fødevarer”, som erhvervs- og Vækstministeriet” udsendte 16. december 2013.
I METAPIG-projektet deltager Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Århus Universitet og Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion. Internationale partnere er fra Universitetet i Wagningen, Holland, og verdens største genomcenter, BGI-Shenzhen, Kina.
