I sin åbningstale på Naturmødets første dag adresserede statsminister Mette Frederiksen (S) tidens absolut hotteste dagsorden på natur og miljøområdet – nemlig spørgsmålet om balancen mellem vild natur og landbrugsproduktion på Danmarks areal. Hun lagde ud med en regulær blodtud til de mange naturkyndige tilhørere
Årets naturmøde i Hirtshals i dagene 23.-25. maj blev traditionen tro åbnet af statsminister Mette Frederiksen (S), der lagde ud i åbningstalen med denne overraskende påstand:
”Danmark er et landbrugsland – selvfølgelig er vi det”, påstod statsministeren til stor forbløffelse for de mange naturkyndige deltagere i mødet.
Det er ikke første gang, Mette Frederiksen afleverer denne påstand, men hverken i Hirtshals eller tidligere har statsministeren leveret den mindste dokumentation. Ikke en udregning, ingen statistik og selv ikke det mindste tal er lagt frem, der skulle kunne underbygge den påstand, at Danmark den dag i dag skulle være et landbrugsland.
Afviser EU-målsætning om mere natur
Helt anderledes konkret var statsministeren i sine krav til dokumentation, da hun på pressemødet torsdag afviste at tilslutte sig et ønske fra seks oppositionspartier om ti procent strengt beskyttet natur i 2030.
“Det er meget, meget let at sige et tal. Det svære er at realisere det,” sagde hun.
Tilsyneladende agter statsministeren og regeringen at undlade at respektere, at forslaget fra Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet blot er en udmøntning af EU’s samlede målsætning, som Danmark har tilsluttet sig, for hele det europæiske kontinent om 30 procent beskyttet natur heraf ti procent som strengt beskyttet.
Har aldrig fremlagt dokumentation
Men tilbage til påstanden om Danmark som et landbrugsland.
Første gang Mette Frederiksen lancerede den var i november 2019, hvor hun holdt hovedtalen på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde. En tale hun sluttede med disse ord:
”Kære dansk landbrug – I er kommet for at blive. Det er jeres indsats gennem generationer, Danmark står ovenpå. Danmark har altid været et landbrugsland, og Danmark skal, i mine øjne, altid være et landbrugsland.”
Siden da har hun gentaget påstanden i flere andre sammenhænge men altid uden at fremlægge den mindste dokumentation, der kunne retfærdiggøre det vidtløftige udsagn. Det er der vægtige grunde til. Påstanden er falsk.
Morten Korch døde for 70 år siden
Historisk set ved vi helt præcist, hvornår landbruget i Danmark mistede sin dominerende betydning. Det skete i begyndelsen af 1960’erne. Med 51 pct. overhalede industrien for første gang nogensinde eksporten af flæsk, korn, oksekød, mælk og æg i 3. kvartal af 1963.
I de seneste 60 år er landbrugets betydning for nationaløkonomi og beskæftigelse konstant blevet mindre. Andelen af den samlede eksport er faldet med en halv til en hel procent om året frem til i dag, hvor den skraber bunden med 7 pct. ifølge Svarer-udvalget.
Beskæftigelsen er gået samme vej. Fra at være landets helt dominerende erhverv frem til slutningen af 1950’erne styrtdykkede beskæftigelsen til knap tre pct. af den samlede arbejdsstyrke ved indgangen til 2024. Heraf var adskillige tusinder ovenikøbet ufaglærte udlændinge, som f.eks. i svinekødsindustrien hvor 51 pct. af lønmodtagerne er udlændinge fra især Østeuropa men med en stigende andel af folk fra fjerne lande som Vietnam, Filippinerne, Indien og Afrika.
Heraf følger helt logisk, at landbrugsindustriens bidrag til den samlede velstand i Danmark nu er faldet til blot to procent. Primærlandbruget er også samfundets største bistandsmodtager med en årlig check fra EU på knap syv mia. kr. i direkte indkomststøtte, men med yderligere otte mia. kr. gennem forskellige ordninger, så den samlede årlige støtte løber op i 15 mia. kr. Det svarer til en udgift på 2500 kr. for hver eneste dansker, barn som voksen.
Sort førertrøje i klimapåvirkning
Men ser man udelukkende på, hvor meget landbruget fylder i landskabet, så har statsminister Mette Frederiksen jo ret, og det i ganske overvældende høj grad. Med 61 procent af landet under plov er vi det hårdest dyrkede land i EU og sandsynligvis i hele verden. Det betyder også, at med blot 8,34 procent naturareal er vi det naturfattigste land i EU og blandt de naturfattigste på verdensplan.
Endelig er der klimapåvirkningerne. Der har landbrugsindustrien den sorte førertrøje med hele 46 procent af de samlede udledninger, hvis man skal tro ekspertgruppen for en grøn skattereform (Svarer-udvalget). Det er der al mulig god grund til at gøre, for modsat statsminister Mette Frederiksen baserer ekspertgruppen ikke sine udsagn på myter eller nostalgiske minder fra dengang hvor Morten Korch definerede dansk landbrug med Poul Reichardt som den kække rollemodel. Det billede har aldrig været virkelighed, lige så vel som Danmark heller ikke er et landbrugsland og næppe bliver det nogensinde.
Et landbrugsland kan som i DK’s tilfælde sagtens være domineret af industri. Landbruget er kørt af sporet, ja, men Danmark er og skal vedblive at være et landbrugsland ud fra et fødevaresikkedsmæssigt perspektiv. Synes du overgør din vinkel, Kjeld. Intet nyt i erhvervets stadigt mindre bidrag til BNP.
Det ‘fødevaresikkerhedsmæssige’ argument er ganske forfejlet at fremføre, Niels Ole – al den stund af 6 mio. danskere ikke på nogen måde ville kunne fortære 32 mio. svin om året! Det er velkendt, at dansk landbrug kunne mætte ca. 20 mio. mennesker, hvis vi undlod at producere foder, men valgte fødevarer i stedet. Faktisk kunne vi fint leve på et landbrugsareal, der blot var en tredjedel af det nuværende ekstremt store. En tredjedel = 20 pct. af Danmarks areal i stedet for det nuværende på 61 procent. Forudsætningen vil være at stoppe produktionen af flæsk til overmætte borgere i Tyskland, Sverige, Storbritannien, USA og Japan. Til gengæld ville vi få rimelig plads til naturen. Hvad siger du til den deal, Niels Ole?
Tænker: Hvad forstår man i grunden ved begrebet Landbrugsland?
Hvis det er det, som pågår her og nu undværer jeg det gerne til fordel for natur og bedre miljø.
Fødevarer vil altid kunne produceres, men på en ganske anden måde end for nuværende – spørgsmålet synes kun at være om man vil. Mulighederne er mange.
Og tænk hvis vi fik en statsminister som ville og kunne tænke rationelt og helhedsorienteret.
Der nævnes ikke at landbruget er en dårlig forretning, hvis ikke arbejderen betaler sin skat, kan landbruget ikke eksistere. Landbruget modtager ca. det samme i overførselsindkomst som de har i indtjening. Den tabte indtjening fra det kystnære fiskeri regnes heller ikke med.
Til trods for, at mange firmaer, landmænd, forskere og borgere i Danmark dagligt arbejder ihærdigt hen imod at gøre en indsats for den grønne omstilling, så modtager vi alle dagligt dommedagsprædikener og moraliseringer om, at det ikke er godt nok og at det går for langsomt.
Miljøaktivister og politikere bør overveje hvilke budskaber de sender ud til befolkningen.
Vi er i forhold til flere andre lande i gang og godt på vej.
Vi vil, som udgangspunkt, alle gerne gøre det bedste, men når vi dagligt bliver udskammet så kan lysten og initiativerne med tiden blive mindre og mindre.
Man når længere med gulerod end pisk.
Kære Bjørn E Danelund, har du læst og forstået artiklen du kommentere? mener du ikke at en gulerod til landbruget på 1.250 mio hver måned er nok?
Dermed ikke sagt at landbrugere pr definition er grådige, der kan være andre grunde til en dårlig økonomi.
For at gøre et dårligt udgangspunkt værre, arbejder flere danske EU levebrødspolitikere på løsere regler for brug af syntetiske sprøjtegifte og GMO/CRISPR/NGT/Novel Food ind af bagdøren uden varedeklaration:(
Du har ret i at vi vil, som udgangspunkt, alle gerne gøre det bedste. Desværre vil mange af os når vi er pressede af gæld eller andet, gør det bedste for egen økonomi i stedet for vores fælles miljø, jord, sundhed og efterkommere.
Stress og dårlig økonomi er en elendig kombination for den der skal lave maden til andre!
Nej, Bjørn E Danelund. Der er blevet serveret den ene “gulerod” efter den anden og lavet frivillige aftaler – intet har hjulpet, tværtimod. Selv Lars Ulykke synes at fået nok (men lad os lige se en handling – efter valget).
Bjørn E Danelund – sikken en gang sludder!
Gør al skat frivillig, og der vil ingen penge komme i kassen.
Du tror vel ikke på vort vandmiljø kan reddes af dem som sidder på magten i dag?
Her er noget andet at tænke over:
De personer/partier der ønsker etableringer af urørte skove og naturnationalparker ønsker dermed at mindske CO2 optagelse – ødelægge vores skove – og indskrænke sikkerhed og frihed for både dyr og mennesker.
De personer/partier jeg kender er også meget optagede af at mindske CO2 udledninger der hvor det virkeligt gør en forskel. Fx landbruget.
Hvis man tager en cykeltur langs Isefjorden i dagens smukke vejr, får man stanken af svovlbrinte fra den iltfrie havbund. i næsen og tøjet Denne stank er et resultat af en af de få livsformer der kan leve i mudderpølen nemlig de anaerobe svovlbakterier omsætning af det organiske stof der f.eks. skyldes algevækst, der igen skyldes næringstab fra de omgivende marker. Isefjorden kunne vi med rette kalde Fisefjorden. Fjorden er som mange andre danske fjorde ikke til at leve i for andre i for for arter, der kræver ilt eller lys. Det må vi takke en forfejlet dansk landbrugspolitik for.
Lidt mange hidsige slåfejl :-)
Hvis man tager sig en cykeltur langs Isefjorden i det dejlige vejr kan man få “fornøjelsen” af svovlbrintestanken fra svovlbakteriernes omsætning af den organiske “suppe” som det alt for store næringstab fra bl.a. svinegyllegødede agre er et resultat af. Man kunne med rette kalde fjorden for Fisefjorden. Lige for tiden er Isefjorden ligeså elendigt et levested for andre livsformer end de anaerobe som den nyligt bisatte Vejle Fjord er.
Velkommen til Gylland
Der har stinket af lort i 3 måneder fordi der skal spredes enorme mængder lort ud.
Ingen dage går fri. I Søndags med godt vejr kunne man ikke opholde sig udendørs på grund af ekstrem stank. Nærliggende sø er allerede dækket af alger
G. P. kan arrangere begravelse af Limfjorden allerede i Juli.
De småinitiativer der kommer fra det høje ting er reelt uden virkning
Tænk hvis vi fik en statsminister som ville og kunne tænke rationelt og helhedsorienteret. Men det forholder sig lige modsat. Ovenfor er citeret flere af Mette Frederiksens udsagn om, at DK er et landbrugsland, og at det skal det vedblivende være. Op til sidste folketingsvalg(2022) sagde hun det modsatte til naturfredningsforeningens blad. MF er en magtsyg, principløs, opportunistisk person af værste politiske skuffe. Hun gør konsekvent det modsatte af det rigtige. Det er hun langt fra alene om, og derfor ser det så håbløst ud. https://pov.international/axelborg-diktaturet/
Demokratiet må genetableres nedefra.
Tja… vi har jo efterhånden længe været derude, hvor man ikke kan ta’ Mette Frederiksen og hendes regering alvorligt, den politik som hun fører er bare ikke seriøs.
Nej, hun er landsskadelig.
Jeg har meget svært ved, at få øje på et politisk parti eller nogle politiere, som kan og vil føre en politik, som tager miljøet alvorligt, og for alvor forholder sig til den globale opvarmning.
Det har jeg også. Som det fremgår af Theresa Scavenius grundige ugebreve stemmer alle partierne for fuldmagtslove modsat af hvad de påstår, de går ind for. Enten er de ubegavede eller snarere regner de med, at vælgerne stemmer ud fra, hvad de siger, og ikke ud fra, hvad de gør. Medierne hjælper partierne med DET STORE BEDRAG. Demokratiet er en facade, som skal skjule, hvad der foregår.
Hendes udtalelse, at Danmark er et landbrugsland viser entydigt at hun er købt og betalt. Danmark er et skindemokrati