Den nuværende ledelse af Århus Vand magter ikke opgaven at sikre giftfrit drikkevand til de 355.000 borgere i landets næststørste by. I værste fald vil der kunne gå 15 år, før det gennemføres. Foto: Piqsels

Århus byrådsmøde vedtog den 22. marts 2023 en plan for ’Fremtidig Grundvandsbeskyttelse’ i kommunen. Der var mange gode takter i indstillingen, som også imødekommer Enhedslistens ønsker til metoder til at beskytte drikkevandet. Gennemførelsen går bare alt for langsomt

Der skal turbo på indsatserne. Borgerne forventer altså rent drikkevand. Går man ikke mere aktivt til værks end det indstillede, og nu vedtagne, kan forurenet drikkevand blive resultatet, og boringer må lukkes og drikkevand renses. Det kan blive meget dyrere end at gå effektivt til værks med at beskytte drikkevandet nu. Enhedslisten fandt således planen i sin helhed utilstrækkelig og stemte derfor imod den.

Solveig Munk

Af Solveig Munk, medlem af Århus Byråd for Enhedslisten, De Rød-Grønne, og formand for Teknisk Udvalg

KOMMENTAR  Teknik & Miljø indstillingen til planen vil starte med en indsats overfor bekæmpelse af forurening fra fritidslandbruget, medens indsatsen overfor større landbrug udskydes uden klar tidshorisont. 15 år nævnes i et notat til byrådsmødet. Det finder vi klart utilfredsstillende, og spørger om det overhovedet er lovligt at forskelsbehandle sådan? Vi ønsker, at man sideløbende med fritidslandbrugene, tager fat i de større landbrugs forurening af drikkevandet. De små fritidslandbrug udgør 70 % af ejendommene, men kun 30 % af arealet som skal beskyttes.

”Enhedslisten kan ikke acceptere, at den samlede grundvandsbeskyttelse mod pesticider i kommunens sårbare områder vil tage 15 år, som varslet i indstillingen. Slet ikke i en situation, hvor forvaltningen oplyser, at der allerede nu er overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand i 28 % af kommunens boringer”

Indsatsplaner skal ikke blive til forhalingsplaner.

Udsted påbud nu!

Kommunen har lovhjemmel til den dag i dag at udstede påbud til landbruget om ophør med brug af pesticider i sårbare drikkevandsområder. Lovhjemlen har kommunen fået bekræftet i 2019 gennem Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landbrugets organisationer råbte og skreg over den afgørelse – og det gør de fortsat. Men det var en sejr for drikkevandet, som gav genlyd over hele landet. Siden gik alt arbejde med udstedelse af påbud i stå. Hvilket der kun kan være politiske årsager til.

Enhedslisten kan ikke acceptere, at den samlede grundvandsbeskyttelse mod pesticider i kommunens sårbare områder vil tage 15 år, som varslet i indstillingen. Slet ikke i en situation, hvor forvaltningen oplyser, at der allerede nu er overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand i 28 % af kommunens boringer.

Så sløjt står det til med de “frivillige” aftaler siden 2015 takket være landbrugets skræmmekampagner. Figuren er fra kommunens plan Fremtidig Grundvandsbeskyttelse’

Det er i øvrigt i Budgetforlig 2021 vedtaget i byrådet, at indsatsplanerne overfor beskyttelse af grundvandet skulle implementeres i løbet af 7 år. Så planen bryder budgetvedtagelsen.

Turbo på opkøb af jord og Blå-Grønne Parker

Administrerende direktør Lars Schrøder er manden, der burde sætte landbruget på plads, men han magter ikke opgaven at sikre giftfrit drikkevand til de 355.000 borgere i landets næststørste by. I værste fald vil der kunne gå 15 år, før det gennemføres. Enhedslisten betragter det som ”en helt urimelig obstruktion af indsatsen med at beskytte vores drikkevand”. Pressefoto

Indstillingen om fremtidig grundvandsbeskyttelse omhandler også opkøb af (landbrugs)jord i sårbare områder med etablering af Blå-Grønne Parker/Grundvandsparker til beskyttelse af grundvandet for øje. Men anvendelsen af det redskab er man tilbageholdende med at bruge på grund af udgifterne til opkøb af jord. Notater om økonomi til byrådssagen den 22. marts 2023 fortæller imidlertid, at nogle få ører lagt på prisen for vand kan finansiere opkøb af det nødvendige antal jorde.

Ved implementering af indsatsplanerne igennem frivillige aftaler og forbud på de 7000 hektar sårbare landbrugsarealer vil udgiften over vandtaksten til forbrugerne være 27 kr./m3 , som et engangsbeløb, idet der indvindes ca. 20 mio. m3 vand om året i Aarhus Kommune. Fordelt over 20 år giver det 1,4 kr./m3. Et gennemsnitligt husstandsforbrug er omkring 140 m3 /år. Dvs. udgiften for en husstand vil være knap 200 kr./år.

De afsatte 35 mio. kr. svarer til opkøb af 194 ha bygningsløs ejendom ved en jordpris på 180.000 kr./ha. Da der mangler grundvandsbeskyttelse på 7.000 ha, er midlerne i jordfonden langt fra tilstrækkelige.

I budget 2023 fik Enhedslisten afsat 35 millioner kr. til formålet. En beskeden men helt utilstrækkelig start.

Frivillige aftaler påbud opkøb

En stor udfordring har været, at det kommunalt ejede Aktieselskab, ”Århus Vand” er stoppet med at indgå frivillige aftaler med landmændene om stop for brug af pesticider. Disse aftaler er ellers første trin i processen mod beskyttelse af grundvandet mod forurening før der gives påbud.

Vi anser det for en helt urimelig obstruktion af indsatsen med at beskytte vores drikkevand fra ”Århus Vand”. Der pøses fortsat pesticider ned i grundvandet tæt på vandboringer. ”Århus Vand” er ejet af kommunen og skal følge kommunens vedtagne politik og de faglige indstillinger fra forvaltningen. Det er byrådet som skal styre indsatsen som myndighed ud fra Miljøbeskyttelsesloven og ikke ”Århus Vand”.

Så kom nu i gang med de aftaler og giv de påbud, også til de større landbrug, som jo forurener mest!

Bannerfoto: Over hele landet truer agroindustriens aktører det rene drikkevand med deres sprøjtegifte. Over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer indeholder nu rester af de giftige stoffer, til trods for at producenterne, erhvervet og myndighederne altid har garanteret, at de kemiske stoffer aldrig ville kunne nå ned til grundvandet. Foto: Piqsels

Visited 4 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar