Alene for at opfylde EU’s Vandrammedirektivs krav om god, økologisk tilstand i havområderne skal miljøminister Magnus Heunicke anvise en vej til at begrænse landbrugets forurening med mindst 10.400 tons kvælstof årligt inden 2027
KOMMENTAR Miljøminister Magnus Heunicke (S) er parat med en akutpakke til at redde det ødelagte havmiljø omkring Danmarks kyster. I løbet af de kommende uger indkaldes partierne bag finanslovsaftalen for at aftale rammerne for akutpakken, som der er afsat 405 mio. kr. til over de kommende fire år.
– Forholdene i vores vandmiljø er alarmerende. Det er afgørende for fremtidens vandmiljø, at vi handler nu, og med denne finanslov tager vi endnu et skridt i den rigtige retning, udtalte Heunicke 27. november til Ritzau.
Altså godt 100 mio. kr. om året i fire år til at forbedre fremtidens vandmiljø i Danmark? Penge, som primært skal gå til flere konsulenter og andre indsatser, der kan sætte tempo på at udtage landbrugsjord, så mindre kvælstof og sprøjtegifte havner i søer, åer og i drikkevandet – for i sidste ende at strømme ud i havet.
Den indsats er der intet ’akut’ over, og den kommer til at forslå som en skrædder i Helvede.
Alene for at opfylde EU’s Vandrammedirektivs krav om god, økologisk tilstand i havområderne skal Magnus Heunicke anvise en vej til at begrænse landbrugets forurening med mindst 10.400 tons kvælstof årligt inden 2027. Den vej får han ikke anlagt for 4×100 mio. kr. Det burde enhver politiker kunne indse. Derimod kan Heunicke komme et pænt stykke derudaf – og ganske gratis – hvis han udviser en smule mod og mandshjerte.
Den dag i morgen kan Heuniche indlede akuthjælpen og score de første 4.726 tons kvælstof. Det kan han gøre med et pennestrøg ved at sende en ubetalt regning til inkasso.
Da den daværende Venstre-regering indgik aftalen om landbrugspakken i december 2015 med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, blev det nedskrevet som en forudsætning for at kunne anvende 20 % mere kvælstof i landbruget, at der skulle gennemføres en 100 % kompensation for den øgede forurening. I vid udstrækning skulle det ske ved frivillig etablering af randzoner og senest frivillige aftaler om vandboringsnære beskyttelseszoner, men det kom aldrig til at virke. Landbrugspakkens frivillige ordninger leverede kun omkring fem procent, da de skulle have været 100 % implementerede.
For havmiljøet betyder landbrugspakken, at indsatsen for at reducere udledningerne af kvælstof med henblik på at etablere god økologisk tilstand er blevet forsinket med mindst 7 år. Status er, at vi nu er så tæt på 2027, at vi ikke har en kinamands chance for at leve op til Vandrammedirektivets krav.
Regeringen læner sig om at ad en EU-retssag, og nok så alvorligt er det, at næsten overalt ved de danske kyster opgiver havmiljøet ævred, men her kommer den ubetalte regning ind i billedet. Venstre-regeringen gav landbruget lov til at gødske ekstra med 20 % fra 2016, men erhvervet leverede aldrig sin del af aftalen. Den kan Heunicke med sindsro annullere og genindføre den gamle kvælstofkvote, og – vupti – så er reduktionen på de første 4.726 tons kvælstof i hus. Se, det ville være en akuthjælp, der batter i tider, hvor hvert eneste ton tæller.
…lad os nu først få en MILJØminister!