Miljøministeren sår tvivl om Aarhus Universitets miljødata


Jakob Ellemann-Jensen danser linedans for ikke at træde landbruget over de ømme tæer.

Valgkampen er begyndt, så uanset hvad virkeligheden byder på af fakta, vil politikerne de kommende måneder gå på listesko omkring den varme grød. Forskerforum.dk leverer 22. februar 2019 et strålende eksempel på den politiske linedans:

Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen går på to ben i den alarmerende kvælstofsag, hvor data afslører, at landbruget ikke har bidraget til at mindske kvælstof-udledningen, stik imod Landbrugspakkens forudsætninger. Og i sit forsøg på at balancere på de to ben har ministeren måske givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger.

Lisbet Ogstrup, DN.

Ministerens balanceakt undrer Naturfredningsforeningen: ”Vi har hørt ministeren sige, at der er kommet for stor udledning, og det må der gøres noget ved. Men samtidig bidrager han tilsyneladende til at så tvivl om Aarhus-forskernes målingsmetode og skaber dermed usikkerhed om data for udledningen…”, siger landbrugskonsulent Lisbet Ogstrup. ”Ministeren bør tage målings-metoden og data alvorligt. Han kan jo ikke bortforklare, at den faktiske udledning set fra naturens side er steget. Derfor er det støj, når han nu går ind i en teknisk diskussion om ’klimanormalisering’ o.a…”

Det kom tilsyneladende fuldstændigt bag på landbruget, at det kunne regne kraftigt om efteråret.

Ministerens balanceakt handler om, at han på det ene ben angiveligt brugte bandeord, da nye data afslørede, at kvælstofmængden ikke er faldet, men derimod vokset en smule til 60.000 tons (2017) mod 59.000 (2016), jf. årets NOVANA-2017 rapportering.

Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer, skyder hele skylden på regnvejret.

Men på det andet ben vil ministeren ikke lægge afstand til landbrugslobbyens forsøg på at skabe tvivl om de samme udledningsdata. Lobbyen påstår nemlig, at udlednings-tallene for 2017 ikke er retvisende. Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrild påstår, at AUs kvælstofdata ikke tog hensyn til at 2017 var særlig regnfyldt: Aarhus Universitets tal er ikke “afstrømnings-normaliserede”.

Den udlægning er imidlertid helt i modstrid med Aarhus’ kvælstofforskernes metodik og data, som klart fremgår af NOVANA. Men Ellemann-Jensen vil ikke tage afstand fra landbrugslobbyens fortolkning, da han blev spurgt i Folketingets Miljøudvalg af Enhedslistens miljøordfører Øjvind Visholm, om Merrilds påstand ikke er “misvisende og et forsøg på bortforklaring”? Her tog ministeren ikke afstand, men bekræftede Merrilds udlægning: “Klima-nornormaliseringen er en afstrømnings-normalisering, der ikke tager i betragtning, at den mernedbør, der kom i 2017 kom om efteråret, hvorfor der måtte forventes en større udledning end normaliseringen viser – men stadig på grund af vejret” (SE FOLKETINGSSVAR 448)


Gitte Blicher-Mathiesen, AU.

Merrilds og ministerens udlægning afvises imidlertid af miljøforskerne i Aarhus som faktuelt forkert:
“Det er en forkert udlægning af metode og data, når Merrild hævder, at AUs data ikke er afstrømnings-normaliserede og dermed ikke retvisende for 2017. Data til NOVANA er afstrømnings-normaliserede, og der er altså taget højde for, at der var ekstra meget nedbør i efteråret 2017. 2017’s data er således udarbejdet så de er umiddelbart sammenlignelige med tidligere år”, forklarer seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, AU-Bioscience. “Metoden fremgår klart af rapporten. De fremlagte data er efter vores bedste overbevisning retvisende på kvælstofafstrømningen, selv om nogle – herunder Landbrug & Fødevarer – mener, at data kunne være mere nøjagtige, hvis der blev korrigeret for afstrømningen pr måned. En månedskorrektion for afstrømning kan gå begge veje og det er ikke på forhånd givet at denne metode vil give en mindre kvælstofudledning”.  

FORSKERforum har forelagt seniorrådgiverens forklaring for ministeriet og spurgt, om ikke ministeren misinformerer Folketinget, mod bedre vidende?

Men i et ordrigt svar fastholder ministeren og hans embedsmænd og konkluderer: ”Svaret til Folketinget er korrekt. Svaret nævner, at klimanormaliseringen er en årsafstrømnings-normalisering, som ikke tager i betragtning, at den mernedbør, der kom i 2017 kom om efteråret, hvorfor der måtte forventes en større udledning end normaliseringen viser”.

Og så henvises der i øvrigt til, at AU er blevet bedt om at udrede, om der kan findes en ”forbedret klimanormalisering” m.m. (email fra kontorchef Mette Thorn).

Comments

comments

En kommentar til Miljøministeren sår tvivl om Aarhus Universitets miljødata

  • Hans Thiil Nielsen skriver:

    Det var Fogh-regeringen, der i begyndelsen af nullerne afskaffede det omfattende måleprogram på udledningen af kvælstof og fosfor fra land til kystvandene, som Svend Auken fik stablet på benene. I stedet skulle udledningen hvile på få målinger og modelberegninger. Nu undsiger miljøministeren resultaterne af deres egne gerninger. Det er dog ansvarsforflygtigelse så det batter. Landbruget har ikke leveret på frivillige løsninger til nedbringelse af kvælstofudledningen. Det er det centrale og det, der bør være emne for debatten. At landbruget ikke har leveret kommer vel næppe som nogen stor overraskelse for os, som har fulgt med i hele dette skuespil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.