EU’s landbrugsareal vil vokse med næsten en fjerdedel, hvis Ukraine med sine over 41 mio. hektar landbrugsjord optages i fællesskabet
I en opsigtsvækkende analyse skriver redaktør Norbert Lehmann fra det tyske landbrugsmedie Agrarheute 10.10.2023, at den aktuelle EU’s landbrugspolitik vil blive blæst omkuld, hvis Ukraine optages i fællesskabet, sådan som Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, arbejder konkret og hurtigt frem mod.
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) bakkede op om holdningen i sin tale 6. september 2023 i det ukrainske parlament, hvor hun sagde: “I bevæger jer tættere på EU og NATO. Jeg er virkelig dybt imponeret, og Danmark kommer til at støtte jer hele vejen”.
Norbert Lehmann påpeger i sin analyse, at hvis Ukraine blev optaget i EU, ville landet pludselig være langt den største modtager af EU’s landbrugspolitik. Det viser interne beregninger fra Rådet for Den Europæiske Union. Financial Times rapporterede som det første medie om beregningerne, som tidligere var blevet holdt hemmelige.
Ukraine kunne så forvente at modtage omkring 96,5 milliarder euro i EU’s landbrugsstøtte alene inden for syv år. Det ville modsvare 705 milliarder danske kroner. Landet ville derfor sluge omkring en fjerdedel af hele EU’s budget alene til den fælles landbrugspolitik (CAP) i perioden 2021 til 2027. Indtil videre er Frankrig den største modtager med en andel på 17 procent.
Ukraines tiltrædelse vil øge landbrugsarealet med næsten en fjerdedel
Beregningerne peger derfor på, at Ukraines optagelse i EU vil kræve omfattende reformer af den europæiske landbrugs- og samhørighedspolitik. At overføre den nuværende fælles landbrugspolitik til landet, som har et stort areal og høje udbytter, ville gå hårdt ud over EU-budgettet.
Dette er næppe overraskende. Ukraine har over 41 mio. hektar landbrugsjord. EU’s landbrugsareal vil derfor blive øget med næsten en fjerdedel gennem tiltrædelsen. Danmark har f. eks. bare 2,6 mio. hektar
Rådets beregninger anslår den forøgede byrde for det samlede EU-budget på tværs af alle politikområder til i alt 186 milliarder euro på syv år, dvs. 1.358 mia. danske kroner.
Den næste EU-landbrugsreform skal sætte kursen
Den næste EU-landbrugsreform, som længe har været overvejet i Bruxelles og de europæiske hovedstæder, står over for opgaven med at forberede den europæiske landbrugspolitik til optagelsen af en af verdens største landbrugseksportører.
Med Ukraine ville EU blive en absolut sværvægter på verdens landbrugsmarkeder, men spændingerne i nabolande som Polen og Rumænien over import af hvede, majs, raps og fjerkræ fra Ukraine viser dog allerede, hvilke vanskeligheder konkurrence fra store ukrainske landbrug kan give landmænd i EU-27.
Materiale til konflikt: Mange nettomodtagere bliver nettobidragydere til EU
EU-Kommissionen forventes inden året udgang at fremlægge en statusrapport om kravene til Ukraine før en tiltrædelse. Fokus vil være på kritiske punkter såsom retsreform, bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge og beskyttelse af mindretal. Men EU’s regeringschefer vil også holde øje med tiltrædelsens indvirkning på EU’s landbrugs- og samhørighedspolitik.
Rådets interne beregninger viser også en afgørende forandring: Mange nettomodtagere, såsom Polen og Ungarn, ville blive nettobidragydere til EU, hvis Ukraine blev medlem af EU. Medlemsstater som Den Tjekkiske Republik, Estland og Slovenien vil ikke længere modtage betalinger fra Samhørighedsfonden. En kamp om fordelingen af EU-midler ville være det sandsynlige resultat.
Dette er en test, da flere læsere har meddelt, at de ikke kan poste kommentarer på denne side…. Vh Redaktøren
Ukraines optagelse i EU og ultimativt også NATO er et vigtigt skridt i retning af at begrænse Ruslands imperialistiske drøm.
Det er vigtigt at erkende, at EU ikke længere er en ren handelsalliance, men har indtaget en stor plads i det geopolitiske billede, ikke alene på grund af unionens økonomiske størrelse (økonomi = politik) , men også stigende deltagelse i forskellige missioner i tidligere sovjetrepublikker.
Og det bliver ikke gratis at bekæmpe Ruslands forfærdelige våde drøm om Rusland til Lissabon, og hvis vi velnærede EU-borgere ikke indstiller os på afsavn, bliver det ikke til noget. Rublen er billig nu, så folk med holdningen om, at vi ikke skal lide afsavn kan ligeså godt veksle nu, for de får brug for dem om nogle år, hvis Putins Drøm bliver virkelighed.
Putin stjæler alt det han kan. Børsnoterede udenlandske selskaber Carlsberg . m.m. Vi er tvunget til at opruste massivt. Vi skal ikke vente til Bornholm og Gotland bliver besat!
Historien må og skal ikke gentage sig!
EF der blev til EU har fra starten af været afhængig af, at der fra landbefolkningen i de store medlemslande var og er en 100% opbakning til fællesskabet, derfor har man fra starten af lavet det sådan, at landbrugsstøtten udbetales af EU, og det har naturligvis sørget for, at bønderne i alle medlemslandene er meget EU-venlige.
Tidligere har de europæiske fiskere også modtaget støtte fra EU, men den er helt forsvundet, og er blevet erstattet af nogle fiskekvoter, som har medført, at flertallet af Europas fiskere mere eller mindre er blevet EU-modstandere.
Men vi er i dag i den situation, at der formentlig er en så bred en opbakning til EU fra befolkningerne i medlemslandene, at EU sagtens vil kunne overleve uden den uforbeholdne opbakning fra landbruget og fiskerierhvervet, så tiden er vel ved at være moden til, at EU kan afvikle alle støtteordningerne til landbruget.