Moderne industrilandbrug er skyld i voldsom tilbagegang blandt sommerfugle på de tilstødende områder

Almindelig Blåfugl er blandt de undersøgte arter. Foto: J. Habel/TUM).

Nær intensivt dyrkede marker, der regelmæssigt sprøjtes med pesticider, er mangfoldigheden og antallet af sommerfugle markant lavere end i naturområder. Undersøgelserne dementerer dermed enkelte biodiversitetsforskeres anbefaling af ukrudtsmidler som blot et uskadeligt værktøj i landmandens værktøjskasse.

Enge, der støder op til intensivt dyrkede landbrugsområder, er hjemsted for mindre end halvt så mange sommerfuglearter som tilsvarende områder i naturreservater. Antallet af individer er endda nede på en tredjedel af dette antal. Det er de foruroligende resultater fra et forskerteam ledet af Jan Christian Habel ved det tekniske universitet i München (TUM) og Thomas Schmitt ved Senckenberg Nature Research Society. Resultaterne fremgår af en artikel fra marts 2019. Tilsvarende resultater er opnået i danske undersøgelser.

Jan Christian Habel, TUM.

Tyskland er hjemsted for ca. 33.500 arter af insekter – men antallet falder dramatisk. Af de 189 arter af sommerfugle, der i øjeblikket er kendt fra Tyskland, er 99 arter på rødlisten, 5 er allerede udryddet, og yderligere 12 arter er udryddelsestruet.

Nu har et team ledet af prof. Jan-Christian Habel fra Institut for Terrestrisk Økologi ved Det Tekniske Universitet i München og Professor Thomas Schmitt, direktør for Senckenbergs tyske Entomologiske Institut i Müncheberg i Brandenburg, undersøgt de specifikke effekter af intensiteten af landbrugsbrug på sommerfuglefaunaen.

Nedsat biodiversitet også på områder omkring intensivt dyrkede marker

Thomas Schmitt

Forskningsteamet registrerede forekomsten af ​​sommerfuglearter på 21 engarealer øst for München. Af disse undersøgelsessteder er 17 omgivet af landbrugsområder, og fire er i naturreservater med næsten ingen dyrkning.

De registrerede i alt 24 sommerfuglearter og 864 individer på alle undersøgelsessteder. Specialister blandt sommerfuglene var især afhængige af de næsten naturlige levesteder, mens de mere tilpasningsdygtige ”generalister” også findes på andre græsarealer.

”I engene, der er omgivet af landbrugsområder, mødte vi i gennemsnit 2,7 sommerfuglearter pr. besøg; på de fire undersøgelsessteder inden for naturreservatet ‘Dietersheimer Brenne’ og ‘Garchinger Heide’ fandt vi et gennemsnit på 6,6 arter,” tilføjer prof. Werner Ulrich fra Copernicus University i Thorn, Polen.

Græsrandøje og Engrandøje rammes af gifttågerne, selvom de lever på udyrkede engarealer. Foto: J. Habel/TUM).

Den negative virkning af det industrialiserede landbrug kræver nytænkning

”Vores resultater viser en indlysende tendens: i nærheden af ​​intensivt dyrkede marker, der regelmæssigt sprøjtes med pesticider, er mangfoldigheden og antallet af sommerfugle markant lavere end i enge i nærheden af ​​mindre anvendte eller ubrugte områder,” forklarer undersøgelsens hovedforfatter, prof. Dr. Jan Christian Habel fra det tekniske universitet i München.

”Vores undersøgelse understreger den negative indvirkning af det konventionelle, industrialiserede landbrug på sommerfuglediversiteten og viser det presserende behov for økologisk bæredygtige dyrkningsmetoder. Yderligere feltundersøgelser kan hjælpe med at identificere individuelle faktorer, der er ansvarlige for insektnedgangen og i gennemførelsen af ​​passende modforanstaltninger,” tilføjer Schmitt.

Samme resultater i Danmark

Et stort dansk forskningsprojekt, som Miljøstyrelsen offentliggjorde den 30. september 2019, viser, at det går overraskende hårdt ud over vilde planters blomstring og reproduktion i nærområdet, når den konventionelle landmand sprøjter sine marker. Resultaterne bygger en feltundersøgelse af flere forskellige arter af vilde planter langs en glyphosat-sprøjtet mark.

Selv om forskerne gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticider, fik to af fire arter, som groede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle. Årsagen er, at en lille smule glyphosat ikke kan undgå at ende i omgivelserne på grund af vinden, uanset hvor omhyggelig landmanden er.

Uanset hvor omhyggelig landmanden er med sin giftsprøjtning, så rammer sprøjtetågerne også flora og fauna uden for markerne. Foto: gylle.dk.

Laboratorieforsøg med andre pesticider viser det samme; at selv meget lave koncentrationer af ukrudtsmidler har signifikante konsekvenser for blomstring, frøproduktion og spiringsevnen af frøene.

Et andet dansk forskningsprojekt fra 2014 undersøgte påvirkningen af sprøjtegifte i syv ådale og fandt ukrudtsmidler alle steder. Belastningen per arealenhed var størst for drænvand, efterfulgt af regnvand og med grundvand og vandløbsvand som ubetydelige kilder.

Trækker klimakortet

Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer. Pressefoto.

Trods de mange nationale og internationale forskningsresultater holder den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer fast ved de glyfosatholdige sprøjtegifte. Formanden, minkavler Martin Merrild, har tidligere påstået, at ”glyphosat skal længere ned på ‘bekymringsskalaen’ end kaffe, rødvin og bordsalt” i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 4. oktober 2017. To år senere – og i samme avis – gentager Martin Merrild de samme argumenter, men tilføjer nu også et klimahensyn:

”Landmændene vil have behov for at foretage ekstra stubharvning og dyb pløjning. Vi vil se et markant større forbrug af diesel med mere CO2-udledning til følge. Det kan aldrig blive en fordel for klimaet. De landmænd, der arbejder med reduceret jordbearbejdning, vil være nødsaget til at lægge deres drift fuldstændig om. Det er faktisk umuligt for mig at se, hvad man vil opnå med et forbud mod glyphosat. Altså ud over at signalere en grøn dagsorden. Når vi vil kæmpe hårdt mod et forbud mod brug af glyphosat, så handler det ikke om, at vi er bagstræberiske. Årsagen er, at et forbud reelt kun har negative konsekvenser.”

Konklusionen er åbenlys: Befolkningen må lære at leve med en omfattende forurening af fødevarer og drikkevand. Hvad angår de negative effekter på den vilde fauna og flora, så er de ikke omfattet af landbrugsformandens bekymringer.

Uddrag fra debatten på biodiversitet.dk

Sprøjtegifte er blot et ”værktøj”

Enkelte universitetsansatte forskere deler landbrugets ubekymrede holdning til den udbredte anvendelse af glyphosat.

DCE-forskeren Rasmus Ejrnæs mener, at glyphosat-holdige sprøjtegifte blot er et nyttigt ”værktøj” i landmandens arsenal af hjælpemidler. I et facebook-indlæg peger han på midlets effektivitet til at dræbe uønsket plantevækst for derved at bane vejen for ny biodiversitet.

En anden flittig facebook-debattør, der også kæmper for at bevare glyphosat-midlerne, er cand. scient Lars Brøndum, der er forskningsassistent ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. Han mener tilsyneladende også, at de glyphosatbaserede sprøjtegifte er et godt hjælpemiddel til at fremme biodiversiteten, men går et skridt videre og kalder kritikere af giftsprøjtningen for ”øko-romantikere” og stiller spørgsmålstegn ved andre debattørers motiver, når de ikke er i overensstemmelse med hans egne.

Begge forskere bruger megen arbejdstid hver eneste dag på at overvåge og kommentere debatindlæg på de sociale medier. Debatsiden biodiversitet.dk rummer mange eksempler på deres alternative holdninger, og de viste eksempler stammer fra en aktuel debat på denne side.

Sådan kan debatstilen udfolde sig, når biodiversitetsforkæmpere støder sammen på de sociale medier. Screendump fra siden biodiversitet.dk

Comments

comments

En kommentar til Moderne industrilandbrug er skyld i voldsom tilbagegang blandt sommerfugle på de tilstødende områder

  • Anna Sørensen skriver:

    Rasmus Ejrnæs og Lars Brøndum viser her en nærmest total mangel på helheds-syn, tænker jeg? Det er igen eksempler på en naturvidenskabelig tankegang, der bygger på snæversyn og manglende forståelse for helheden. Ikke mindst den helhed, som man ikke lige kan måle og veje, eller se med det blotte øje… ;o)
    At gribe ind i planters helt grundliggende systemer, som glyphosat jo gør, og ikke samtidig være dybt bekymret for hvad denne påvirkning gør ved selve planten, ved de planter, der også rammes (gennem fx rødder, der er forbundne) og ikke mindst, HVOR MIDLET BLIVER AF?? For ‘blive væk’ findes ikke, når man har helheden med…. ;o)
    Desværre er dele af biologien også påvirket i en for snæver naturvidenskabelig retning, der fx ikke medregner følelser, fascination af naturen, det meningsfulde ved natur-oplevelser osv. Hjertes visdom har ikke store chancer her… ;o)
    Videnskab er jo netop at kunne se analytisk og helheds-orienteret på verden, også alt det vi ikke lige kan måle og veje, og ikke mindst være klar over alt det man ikke ved og som vi mennesker nok aldrig kommer til at vide.
    Det vidste naturvidenskabens store fædre i øvrigt også, mange af dem var oven i købet stærkt troende. Nu har måle og veje-synsvinklen taget over mange steder, ligesom synspunket at mennesket er naturens herre og at vi kan bruge naturen efter vores snævre ønsker.
    Til sidst et lille morsomt citat: “En specialist er én, der ved mere og mere, om mindre og mindre, og til sidst ved alting om ingenting”… Er det naturvidenskaben, når den er allermest snæversynet? ;o)
    Mvh. Anna Sørensen, Tjærebog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.