Klimaændringer truer sjælden orkide
Flueblomsten Ophrys sphegodes. Foto: Stefano Mazzei / Flickr
Den unikke bestøvningsstrategi hos en sjælden orkidé kan blive påvirket af klimaændringer, rapporterede The Guardian, 4. april 2018.
Den tidligt blomstrende edderkop-orkidé – eller Ophrys sphegodes – efterligner duften af hunnen af minebien – eller Andrena nigroaenea. Denne strategi vildleder han-minebier, så de forsøger at parre sig med orkideerne og spreder deres pollen i processen.
Strategien virker dog kun, hvis orkideen blomstrer, før hun-minebierne kommer ud af deres vinterdvale. Hvis han-bien opfanger dufte af de virkelige hun-bier, vil den ikke falde for orkidéens trick. Læs resten
Banebrydende ”Airbnb for sommerfugle” nu åben
Monark-sommerfuglen er gået katastrofalt tilbage i USA. Foto: Murdo Morrison / Flickr.
Monark-sommerfuglen i USA har fået en ny chance for at genoprette sin bestand, takket være et innovativt initiativ, der i hidtil uset skala og tempo forsøger at crowdsource midler og levesteder til den elskede art. Det skriver Ecowatch, 2. marts 2018.
David Wolfe, EDF.
”Monarch Butterfly Habitat Exchange er en markedsbaseret løsning på at genskabe og bevare levesteder af høj kvalitet for monarker på Amerikas private landområder”, udtaler David Wolfe, direktør for bevarelsesstrategi og habitatmarkeder hos Environmental Defense Fund, en amerikansk nonprofit miljøgruppe.
”Vi kalder det en ’Airbnb for sommerfugle’ fordi det er det eneste program af sin slags, der kan åbne op for det store uudnyttede potentiale på store gårde og landbrug og gøre levesteder tilgængeligt for monarker hurtigt.”
Undersøgelser estimerer, at monark-sommerfuglens bestand er faldet med 95% siden 1980’erne.
”Monarken står over for en deadline i juni 2019, hvor det afgøres, om den skal opstilles under truede arter,” sagde Wolfe. ”For at ændre monarkens nedtur og undgå behovet for restriktive regler, som ofte følger en sådan klassificering, er vi nødt til at genoprette millioner af hektar af naturligt forekommende silkeplanter og vilde blomster over hele sommerfuglens store migrationsrute.” Læs resten
Årets julegave! Alle Danmarks orkideer på een plakat!
De færrest ved det, og endnu færre har set dem, og næsten igen ved, hvor de vokser – Danmarks vilde orkidéer. Men nu er samtlige Danmarks 51 vild orkidéer vist på en ny plakat, produceret af Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk. Plakaten er 70 X 100 cm trykt på 170 gram MultiArt® Silk med en silkemat overflade. Plakaten er FSC-Certificeret og trykt på et Svanemærket trykkeri.
Sumphullæbe.
I Danmark er der fundet 35 forskellige orkidéarter samt en række underarter. Alle 51 arter og underater er vist. De fleste af vores orkidéer er i dag sjældne, mange er stærkt truede, og enkelte regnes for forsvundet fra landet. Variation i højde og udseende indenfor den enkelte art er stor, og en række af arterne kan ligne hinanden. Eksempelvis kan Maj-Gøgeurt optræde uden pletter på bladene og med hvide blomster. En sikker bestemmelse vil ofte kræve eksperthjælp. Den kan fås på fugleognatur.dk.
Plakaten er produceret af Naturbeskyttelse.dk med støtte fra 15. Juni Fonden. Overskud fra salg af plakaten vil gå til arbejdet med at rette fokus på truede arter i Danmarks natur. Ophavsretten til plakaten og billederne tilhører Peder Størup. Plakaten kan købes på naturplakat.dk. Udgivet i december 2017.
Orkidéernes udbredelse i Danmark er baseret på Atlas Flora Danica 2015 og naturbasen.dk. Farvekoderne er vejledende, da en art i nogle områder kan være almindelig og i andre sjælden eller fraværende. En almindelig art kan godt være i tilbagegang.
Hovdparten af orkidéerne er fotograferet af Peder Størup i 2016 – 2017. Tre forsvundne arter er fotograferet i Sverige. Orkidéekspert Jimmy Lassen har stillet billeder af aphyllum, lapponica, phyllanthes og leptochila til rådighed, og der skal lyde en stor tak til ham for support. Orkidéerne er fotograferet på deres voksesteder. Danmarks orkidéer er fredede, de må ikke plukkes og deres voksesteder må ikke ødelægges.
Skovgøgeurt med timiankøllesværmer.
Danmark er gennemsprøjtet med pesticider
Selv de beskedne to meter bræmmer langs vandløbene får ofte en omgang med sprøjten.
Med tilladelse fra forfatteren Hans Løkke bringer vi her kronikken af samme navn, der blev offentliggjort 9. november 2017 i dagbladet Information.
Stort set hele det danske areal er blevet udsat for pesticider. Sprøjtetågerne fra landbruget er blevet båret til arealer uden for markerne, og selv skove og fredede naturarealer har man sprøjtet. I dag står man tilbage med forarmet flora og fauna, og den netop vedtagne pesticidstrategi gør ikke nok for at ændre kursen.
Regeringen, DF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF har netop vedtaget en pesticidstrategi for 2017-2021. Overskriften er »Fakta, forsigtighed og omtanke«. Partierne er enige om at fastholde beskyttelsesniveauet og forsigtighedsprincippet med en uændret høj beskyttelse af grundvandet mod pesticider, høj fødevaresikkerhed og minimering af pesticidernes miljø- og sundhedsbelastning. Men strategien negligerer pesticidernes påvirkning af på økosystemerne i det åbne land.
Biavlere over det meste af verden må se magtesløse til, mens deres bifamilier dør en efter en.
Pesticider er blandt de kemiske stoffer, som undersøges mest indgående, inden de godkendes. De regnes derfor for at være miljø- og sundhedsmæssigt sikre. Men de seneste årtiers bidød, tilbagegang for insekter og små mængder af glyfosat i kroppen hos mennesker tyder på, at reguleringen af pesticider alligevel ikke er tilstrækkelig. Der er brug for et paradigmeskift, forbruget skal sættes væsentligt ned, og samspillet mellem stofferne skal i centrum – det er ikke nok at godkende dem hver for sig. Læs resten
Den tavse sommer
Okkergul Randøje havde et lorteår i 2017.
2017 var et dårligt år for sommerfuglene! Det skriver Morten DD Hansen 19. november 2017 på hjemmesiden for Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0
LORTEÅR! Så kort kan det siges. Den kølige sommer 2017 slog virkelig igennem for vore dagsommefugle. Ud af de 69 arter, som det er meningsfuldt at udtale sig om, havde 49 arter i 2017 er dårligere år end gennemsnittet for perioden 2014-16, mens blot 20 arter havde et år over middel. Generelt var det dårlige år væsentligt dårligere, end det gode år var godt, så det var godt nok noget skrammel.
Museumsinspektør Morten DD Hansen synes ikke, der er noget at grine af ved sommeren 2017.
Vi venter med analyserne, men det er tydeligt, at varmekrævende græslandsarter som okkergul randøje og storplettet perlemorsommerfugl havde en katastrofal sæson i det kølige, solfattige vejr. Arterne herunder er opført alfabetisk, og tallet er afgivelse i % i 2017 forhold til middelværdien 2014-16. Vi må da godt nok krydse fingre for 2018…
Forskning peger på Roundup som skyld i Monark-sommerfugles død
En gruppe forskere ved Michigan State University (MSU) skriver i en artikel i maj 2017, at der er forbindelse mellem den massive dødelighed af Monark-sommerfugle og brugen af det meget hyppigt anvendte herbicid glyphosat.
Glyphosat er en plantegift oprindelig udviklet af agrokemigiganten Monsanto, som sælger stoffet under varemærket Roundup.
Hvor er alle insekterne blevet af?
Ildfluerne som disse i en hollandsk skov er forsvundet fra store dele af Nordamerika og Europa.
Af Gretchen Vogel i Science, 10. maj, 2017.
Entomologer kalder det for forrude-fænomenet. “Hvis du taler med folk, har de en klar mavefornemmelse for det her. De husker, hvordan insekter plejede at smadre deres forrude til,” siger Wolfgang Wägele, direktør for Leibniz-instituttet for naturhistorisk mangfoldighed i Bonn, Tyskland. I dag bruger bilister mindre tid på at skrabe og skrubbe forruden ren. “Jeg er en meget data-orienteret person,” siger Scott Black, administrerende direktør for Xerces Society for Invertebrate Conservation i Portland, Oregon, ”men der er en logisk konklusion, når du konstaterer, at du ikke oplever det griseri mere – hvor er alle insekterne blevet af?”
Nogle mennesker hævder, at biler i dag er mere aerodynamiske og derfor mindre dødbringende for insekter end tidligere. Men Black siger, at hans stolthed som teenager i Nebraska var hans 1969 Ford Mustang Mach 1-med nogle ret slanke linjer: “Jeg plejede at vaske min bil hele tiden, den var altid dækket af insekter.” I de senere år har entomologen Martin Sorg oplevet det modsatte: “Jeg kører en Land Rover, som har et køleskabs aerodynamik, men nu om dage er forruden altid ren.”
Så kom maj, du søde milde, og gjorde skoven grøn
Det kribler og krabler, svirrer og summer. Foråret er i fuld gang. Men det gode, lune forårsvejr lader vente på sig, så jeg er ikke faldet for fristelsen til at sætte alle de forspirede planter på friland. Det må vente til sidst på måneden. Det skriver Projekt Giftfri Have 18. maj 2017.
I ventetiden kan du tænke over, hvorfor mange tidlige forårsblomster er gule, hvorfor vi ærgrer os over mælkebøtter, om man kan spise sig fri for sprøjtegift, og om du har lyst til at være med på eventen Åben Havelåge 2017 i august.
Spred det giftfrie budskab blandt familie, venner og naboer
Vi har rundet 10.000 tilmeldte haver. Målet for 2017 er yderligere 10.000 tilmeldte haver. Så hjælp med at sprede det giftfrie budskab blandt naboer, venner, familie og i have- eller grundejerforeningen. Husk at medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi kan bestille materialer til uddeling. Følg med i, hvor og hvor mange vi er på vores giftfrie danmarkskort og deltag i debatten på Facebook.
Naturens genopretning – suveræne succeser eller tomme tiltag?
Kom med til endnu en fed Wilhjelmkonference fredag d. 18. november 2016. En dag spækket med spændende oplæg og relevante diskussioner.
Alle spiser Venstres rævekage
Dødt ved er guld værd i skovene, men redder det sommerfuglene?
Dette indlæg blev bragt i Politiken, 5. februar 2016. Med forfatterens tilladelse bringes der også her.
Man kan kun se med velvilje på Alternativets foreslag om en ny naturpolitik: ”Fri og Vild” , hvor den bagvedliggende tankegang er, at vi nu må tage et krafttag og fremme biodiversiteten. Som konsekvens heraf mener Alternativet, at dagens skovdrift bør ændres.
Men argumentationen skal være i orden, ellers bliver det bare symbolhandlinger og den slags ynder Alternativet vistnok ikke?
Det korte af det lange er, at INGEN ARTER ER AFHÆNGIG AF URØRT SKOV! Man kan derfor ikke argumentere for mere urørt skov med henvisning til biodiversiteten. At der så kan findes andre argumenter for urørt skov, er en anden sag. Men man bør kalde tingene ved deres rette navn.
|
|
