Monsanto annoncerede 6. januar 2016, at salget af virksomhedens landbrugsorienterede produkter, som omfatter dets sandsynligt kræftfremkaldende Roundup ukrudtsmiddel, faldt med 34 pct. til 820 mio. US dollars. Som en følge heraf faldt Monsantos aktier faldt med over 2 pct. Det skriver amerikanske SustainablePulse 7. januar 2016.
Kemigiganten meddelte samtidig, at man nu har planer om at nedlægge i alt 3.600 jobs eller omkring 16 pct. af sin globale arbejdsstyrke i finansåret 2018 og forventer at skulle afholde udgifter til omstrukturering i størrelsesordenen 1,1 til 1,2 mia. US dollars.
Allerede i oktober sidste år meddelte Monsanto, at man ville skære 2.600 arbejdspladser på verdensplan som led i en global omstrukturering for at reducere omkostningerne og øge indtjeningen. Monsanto har kæmpet for at bevare investorernes tillid efter meddelelsen i marts 2015, at WHO havde erklæret verdens mest anvendte ukrudtsmiddel – glyphosat – for at være “sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker”.
Glyphosat er grundlaget for Monsantos forretningsmodel, men anvendelsen af midlet møder kritik verden over. Den danske miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er en god ven af Monsanto-koncernen, som hun tidligere har besøgt, og hun støtter ikke WHO-advarslen.