“Rullepølsesvin” er titlen på denne moderne “Jens Hansen har en bondegård”-fortælling, der afdækker dyrenes liv i et moderne konventionelt landbrug på en måde, der ikke tidligere er set i litteraturen.
Det skriver forlaget Trykværket i en pressemeddelelse for værket, der udkommer 5. juni.
Vi læser ofte både fiktion og biografier, hvor vi forarges over menneskets ugerninger. Tænk at der er nogle, som er i stand til at gøre andre ondt med overlæg. Og vi er oftest enige om, at vi mennesker ikke er sådan. Hvis man gør andre ondt med vilje, så har man dårlig moral, eller måske er man ligefrem en psykopat. For mennesket er jo i bund og grund et godt væsen, mener vi. Se, hvad vi har skabt i verden, siger vi og slår ud med hænderne.
Men der eksisterer en gruppe, som vi mennesker rutinemæssigt mishandler og slår ihjel: Dyrene i landbruget. Om det så er indespærring, halekupering, hornafbrænding, påtvungne graviditeter eller fratagelse af nyfødte kalve, er det en del af livet for dyrene i landbruget. Hvad enten man er avlet for at blive til pels, til kød eller er skamavlet med et overdimensioneret yver eller avlet til at producere et unaturligt højt antal æg, så er det dyrene i landbruget, der betaler prisen for vores udnyttelse. En udnyttelse, der først stopper på slagteriet, når de bliver gasset eller får en boltpistol for panden.
Bogen her har bogstaveligt talt krævet blod, sved og tårer at skrive, fordi forfatteren har måttet bevidne dyrenes frygtelige liv og død. Det er derfor forfatterens håb, at Rullepølsesvin vil gøre indtryk på læseren.
Rullepølsesvin. Helene Toksværd. 152 sider. Trykværket. Vejl pris: 169 kr. Udkommer 5. juni 2023. Bestil den direkte her.
Her kommer forlagets interview med forfatteren til “Rullepølsesvin”
Helene Toksværd fra Kongens Lyngby skriver for at få læsernes øjne op for dyrevelfærd og en levevis uden animalske produkter i maden
Hvordan fik du interesse for at skrive – novellesamling, digtsamling og romaner? Altså hvad drev skrivelysten?
Jeg har altid haft brug for at se noget på skrift, så jeg tror, at det bare er sådan, at jeg er indrettet. Jeg skrev ofte stile på vers i skolen. Dengang sagde min lærer til mig, at jeg skulle blive forfatter, men det er først indenfor det seneste årti, at jeg er begyndt at prøve at få udgivet noveller og digte – og nu også romanen Rullepølsesvin.
Du har skrevet en del politisk stof – primært om holdning til dyrevelfærd og dyreetik og vegansk levevis – både gennem digte og romaner. Er det en god måde at komme ud med dine holdninger?
Det er ikke nyt at bruge ens holdninger litterært. Det har været gjort i århundreder, og det er, fordi skønlitteraturen kan levere billeder, som bliver siddende på din indre nethinde. Og den forsøger ikke at tvinge dig til at tage et valg, men skitserer mulige konsekvenser af valg. Som Niel Gaiman siger: Fiction is the lie that tells the truth. Det er især aktuelt i Rullepølsesvin, hvor jeg har skrevet en fiktiv tekst om et fiktivt sted med fiktive personer, men den er baseret på utallige videoer, jeg har set på nettet, om hvad dyrene gennemlever i deres korte og kummerlige liv. Og jeg har selvfølgelig også researchet en del. Så romanen er ikke et stykke virkelighed, men den fortæller alligevel sandheden. Det kan ofte være langt mere virkningsfuldt.
Hvad håber du at opnå med dine udgivelser?
Jeg kan jo ikke bestemme, hvad andre mennesker gør, eller hvordan romanen påvirker dem, men det er mit håb, at Rullepølsesvin kan medvirke til, at folk bliver bevidste om, at de valg, som de foretager tre gange om dagen, hvor de fylder tallerkenen, har nogle ret høje omkostninger for dyrene. Det er uanset, om du vælger kød, mejeriprodukter eller æg. Men desværre også hvis du vælger at gå i skind, uld eller pels. De betaler med deres liv for dine overfladiske glæder; et måltid der hurtigt er glemt igen.
Er det sværere eller lettere at få omtaler af politiske tekster end af mere prosaiske eller poetiske?
Jeg betragter ikke min roman som værende politisk, men som et værk, der stiller det etiske spørgsmål, om vi kan tillade os at behandle dyrene efter forgodtbefindende. Man kan kende et samfund på, hvordan det behandler sine svageste. Vi måler og dømmer andre på, hvordan de behandler de svageste. Og dyrene må siges at være de allersvageste, for de bliver betragtet som ejendom uden nogen rettigheder. Og selvom vi har en dyrevelfærdslov, der siger, at et dyr ikke må udsættes for unødvendige lidelser, så er det tydeligt, at den ikke bliver overholdt.
Og det ødelægger vores egen menneskelighed, hvis vi med vilje udsætter andre for lidelse. Det er dette, der temaet i min roman. En af mine læsere har fortalt, at vores syn på dyrene, som skildret i min digtsamling ”Ikke andet end blod og kød”, minder om det menneskesyn, der var under 2. verdenskrig i forhold til jøderne. Så for dyrene føles det nok, som om vi er i krig med dem set ud fra den måde, som vi behandler dem på.
Har du nye udgivelser i støbeskeen?
Jeg er ved at redigere en novellesamling om vores ret mærkelige og meget forskelligartede forhold til dyr, alt efter hvordan vi kategoriserer dem. Og så er jeg også ved at redigere en roman om kernefamilien, som forhåbentlig bliver til en trilogi.
Så er det Mærkeligt, at vi vil sætte tamdyr i “urørt skov” og sulte dem om vinteren, så de har det skidt, det kan da heller ikke være, at behandle dyr godt, selv om mange synes det er ok.