I stedet for et fald i mængderne af dødt ved som rapporteret for 2016-2018 har mængderne af dødt ved i skovene derfor fulgt samme svagt stigende tendens igennem de seneste 10 år, men er stadig på et forholdsvist lavt niveau. Privatfoto

Under en grundig gennemgang af beregningerne bag opgørelsen af dødt ved i de danske skove mellem 2016-2018 er der fundet en fejl i datahåndteringen, som har medført en undervurdering af mængderne af dødt ved i skovene. Det nye resultat viser, at mængderne af dødt ved har fulgt samme svagt stigende tendens igennem de sidste 10 år.

Det skriver institutleder Claus Beier den 28. februar 2020 for Københavns Universitet.

Sådan en skov rummer ikke de store mængder dødt ved. Foto: KU


I forbindelse med en større gennemgang af beregningerne, der ligger bag Danmarks Skovstatistik, er forskerne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning blevet opmærksomme på en fejl i datahåndteringen, som har medført en undervurdering af mængderne af stående dødt ved.

Forklaringen på fejlen skyldes, at kun det døde ved på skovbunden blev regnet med ved overførslen af data, mens størstedelen af de stående døde træer ikke kom med i beregningerne, som er grundlaget for Skovstatistikken.

Mængden af dødt ved var beregnet til at være faldet til 3,4 kubikmeter pr. hektar skov, men det viser sig at være 6,1 kubikmeter pr. hektar.

I stedet for et fald i mængderne af dødt ved som rapporteret for 2016-2018 har mængderne af dødt ved i skovene derfor fulgt samme svagt stigende tendens igennem de seneste 10 år, men er stadig på et forholdsvist lavt niveau.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning vil som konsekvens af den nye beregning udgive en revideret udgave af Skovstatistik 2018.

Figur 1. Den faktiske udvikling i mængderne af dødt ved i de danske skove efter fejlen i datahåndteringen er rettet. Den mørkerøde kurve viser udviklingen i dødt ved per hektar. De enkelte datapunkter er beregnet som glidende gennemsnit baseret på fem års målinger.


Skriv en kommentar