Et statsligt nævn afviser at behandle klage over bio-forsker ved Københavns Universitet, lektor Bent Vismann, for videnskabelig uredelighed. Klagen falder ikke under nævnets kompetence, lyder begrundelsen fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Alligevel frikender Københavns Universitet forskeren trods den 17 sider lange ubehandlede klage over lektorens metoder
”Hvordan kan Biologisk Institut så i en pressemeddelelse proklamere, at Bent Vismann er renset for alle anklager, når Nævnet for Videnskabelig Uredelighed slet ikke har taget stilling til anklagerne?”
Det spørger de to klagere, biologerne Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen. De har klaget over Bent Visman’s metoder og konklusion: ”Havbunden bliver ikke påvirket negativt under smartfarms med muslinger”.
Den officielle definition på videnskabelig uredelighed
Definitionen for videnskabelig uredelighed er bl.a.: fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.
”Den foreliggende sag drejer sig om uenigheder om forskningens konklusioner og de anvendte metoder m.v., herunder spørgsmålet om de fremsatte resultater i det videnskabelige produkt er rigtige ud fra en faglig og videnskabelig bedømmelse, og vedrører derfor forskningskvaliteten af det videnskabelige produkt. Sagen er herefter ikke omfattet af nævnets kompetence”. Det skriver formanden for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, landsdommer, dr. jur., ph.d. Jens Hartling Danielsen, i sin afgørelse.
Netop metoderne og konklusioner, der klages over
”Men det er jo netop Bent Vismanns metoder, konklusioner og den faglige og videnskabelige rigtighed i hans forskning vi klager over. Alligevel har nævnet afvist at behandle klagen”, siger de to klagere biologerne Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen. Denne udtalelse underbygger de med nogle af de konkrete klagepunkter fra den 17 sider lange klage:
- Bundundersøgelser i Venøsund er meget mangelfulde
- De referenceområder, som undersøgelsen bygger på, er ikke brugbare, fordi der har været skrabet muslinger, og havbunden derfor er død
- De nationale prøvetagnings-standarder er ikke overholdt
- Bundprøver er kun udtaget i det sidste af i alt tre projektår og kun på en 32 milliontedel af det samlede areal
- Strømhastighed og retning er ikke angivet i undersøgelsen
- Ved stærk strøm – i f. eks. Venøsund, som sagen handler om – bliver forureningen fra muslinge-smartfarms ført væk, men hvor ender så den uundgåelige forurening fra muslingefarmene
- Kun 1/3 af kvælstof og fosfor optages af muslinger, 1/3 udskilles igen som ekskrementer, 1/3 udskilles igen i ufordøjet form
Alligevel konkluderer Bent Vismann, at havbunden ikke bliver påvirket negativt og blåstempler dermed muslingeopdræt i stor skala.
Bent Vismanns tætte forbindelser til muslingefirmaer og havplanen
Interessant er det i den forbindelse, at det var muslingefirmaet ”Blå Biomasse” i Thyborøn, der søgte statslige tilskud til Bent Vismanns undersøgelse. Bent Vismanns positive konklusion blev meget hurtigt derefter brugt som markedsføring af ”Blå Biomasse” og konsulentfirmaet ”WSP”.
Samme konsulentfirma har udarbejdet Søfartsstyrelsens forslag til en havplan for Danmark. I denne havplan foreslår WSP, at 5000 kvadratkilometer udlægges til muslingeopdræt. Det meste i den vestlige del af Limfjorden fra sydspidsen af Mors til Thyborøn, hvor ”Blå Biomasse” har til huse.
”Man kan jo fristes til at tro, at med denne bestilte forskning med statsligt tilskud hos Bent Vismann var resultatet også bestilt på forhånd: At muslingeopdræt i stor skala på smartfarms ikke skader havbunden og miljøet”, siger Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen.
Derfor fortsætter de to biologer deres arbejde med at få afklaret denne sag.
Artiklen er opdateret 2.11.2021 med svar fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Bannerfoto: Sådan kan havbunden se ud under en såkaldt “smartfarm” med muslinger. Billedet er fra Skive Fjord ud til Limfjorden. Privatfoto
Anklage om videnskabelig uredelighed i muslinge-notat fra Københavns Universitet
Rystende, men ikke overraskende desværre! Men hvor er den danske sandhedssøgende presse?
Måske er de til præmieoverrækkelse i “Den store Bagedyst” eller “Vild med Dans”?
Og politikerne synes at have mere travlt med at drille hinanden med mere eller mindre ligegyldige rigsretsager, som koster en krig eller en bondegård! Tilbage til sporten!
Når jeg kryds-checker nævnets reference til “Lov om videnskabelig uredelighed mv. af 2017” i udtrykket:
“Endvidere fremgår det af lovens § 3, stk. 2, nr. 3, at videnskabelig uredelighed, ..”
med lovens indhold under paragraf 3, stk 2:
“2) Fabrikering: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.”
…. hvad er det “nr. 3” som nævnet her refererer til?
Hvis “nr. 3” er irrelevant er ‘meningen’ ikke til at tage fejl af. Og, det skal de nok have ret i.
Men. De ignorerer en anden paragraf:
5) Tvivlsom forskningspraksis: Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.
Man kan få en mistanke om, at de danske nævn, efter lang tids højrepartier ved roret, er lige så dysfunktionelle som i alle andre lande under samme omstændigheder.
Vi lever så trygt ved, at sådan er det ikke i Danmark.
Hvis et nævn finder frem til, at det ikke har kompetence til at behandle en klage, er der på ingen måde sket en bedømmelse af klagen. Overskrifter som “BIO Forsker frifundet ..” måske ikke forkert, men vildledende. Forskeren er jo ikke frifundet for de konkrete anklager, der er fremført i klagen. Nævnet har jo ikke behandlet disse, men overladt det til “det videnskabelige samfund” selv at rede kastanjerne ud af ilden. Spørgsmålet er om de kan det? Hvis nævnet ikke havde opfattet sin kompetence så snævert, havde der været mulighed for en afgørelse, der kun hjælpe det videnskabelige samfund på vej.
“Det videnskabelige samfund”, hvad mon det er, hvad mon det kan, hvordan mon det fungerer?
Jeg har fundet, hvor jeg har forvirret mig i paragrafferne.
Loven håndterer:
1) Videnskabelig uredelighed.
2) Tvivlsom forskningspraksis.
Ved at fastholde 1) kan nævnet springe ned til de undtagelser, hvor uredelighed ikke omfattes, her stk 2. , nr. 3):
“spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.”
Jeg kender ikke den 17 sider lange klages formuleringer. Kan nævnet bare ignorere “Tvivlsom forskningspraksis”, hvis klagen kommer med overskriften “Videnskabelig uredelighed”?
Jeg er da virkelig utryg ved, at nævnet ikke vil forholde sig til detaljerne mellem
“spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt”
og
“Tvivlsom forskningspraksis”
Skylder de ikke offentligheden en specificering af den afgørende forskel mellem de to begreber som ligger til grund for deres afvisning?