Naturen er for nogle forskere en giftig kampplads, men hvis hadet først får fodfæste, kommer det til at se sort ud. Både for denne natur og mennesket
Af René Rasmussen, lektor emeritus i videnskabsteori
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet er ikke alene kendt som en biolog, der støtter op om den form for rewilding, der ligger til grund for de 15 kommende naturnationalparker, som den forrige regering banede vej for. Han er også kendt som medforfatter til en række videnskabelige rapporter, som anbefaler udsætning af store hovdyr (køer, heste m.m.) i danske naturområder, der skulle fremme biodiversiteten (som sig selv er et ikke-entydig begreb). Selvom disse rapporter påpeger, at der ikke er entydig evidens for, at en sådan udsætning af store hovdyr giver mere biodiversitet. Han er tillige kendt for at give sit personlige og stærkt engagerede besyv med, når det i offentlige sammenhænge drejer sig om at fremme ideen om og nødvendigheden af naturnationalparker. Ofte desværre på ret aggressiv vis.
Han er endvidere kendt for at undlade at fortælle, at de dyr, som skal udsættes, ikke er vilde dyr, men bl.a. heste eller køer, som ikke er vant til den ”vilde” natur, som disse naturnationalparker mærkværdigvis betegnes. Paradokset mellem vildskab og økonomisk eller anden organisering (f.eks. lejlighedsvis overvågende droner, jagt på overskydende kronhjorte og stålhegn) understreger, at den videnskabelige holdning, som Ejrnæs giver udtryk for, er indbefattet i en videnskab, der ikke er neutral. Det hænger sammen med et videnskabeligt tunnelsyn, der minder om empirismen, hvor der foreligger undersøgelser eller projekter, der ikke er helt sikker evidens for. Forskere, der er ansvarlige for sådanne undersøgelser eller projekter, kan derfor tilføje deres egen holdning, som Ejrnæs netop gør.
Ejrnæs opfordrer til revolution
Oven i alt dette er han nu blevet revolutionær under banneret ”naturrevolution”, som det fremgår af et af hans seneste kampskrifter, hvor han revser journalister og mediafolk: ”Kære medier: Lav jeres research ordentligt”. De, som ikke følger med i denne revolution, er ”reaktionære” og ”konspirationsteoretikere”, der truer den ””, som Ejrnæs og hans lige står for i ”naturkampen” (alle hans udtryk). Det er i den sammenhæng et slående paradoks, at han alligevel hævder, at han ikke er en ”interessent eller pol med holdninger”. Han er ”neutral”, bortset fra at han beskylder dem, der er på den modsatte side i naturkampen for at være konspirationsteoretikere, der ”ødelægger ordentlige menneskers liv.”
Han snakker også meget om sandhed og løgn i den forbindelse, men hævder, som sagt, at de, der er imod den form for forandring, som hans pol i naturkampen kræver, er konspirationsteoretikere. Den modstand, der er over for den forandring, som skulle ligge til grund for naturnationalparker, er således bestemt af konspirationsteorier. Han gør modstanden homogen, ensartet, selvom der foreligger et hav af forskellige former for modstand, der ikke involverer nogen som helst idé om konspiration. Dermed udviskes forskelle til fordel for forestillingen om et samlet og enigt hele. Og hvis der er noget, som konspirationsteorier nærer sig af, er det forestillingen om en homogen masse: de andre, der vil os det ondt, og som udgør en samlet enhed. Her vil modstandere (de andre) gøre os ondt, som vil det sande og som ønsker det sande fremskridt for naturen..
De gode mod de onde
De ”revolutionære” rewildere, biologer og deres ligestillede bliver således udsat for massive angreb fra modstandernes side, især fra de, som fortæller om dyremishandling o.l. Der er absolut nogle modstandere, som går for langt, ligesom der er tilhængere, der går for langt, men at homogenisere den ene eller den anden gruppe, som Ejrnæs gør i sin særlige konspiratoriske teori, er essensen i netop enhver konspirationsteori. Hans ideer (om konspirationsteoretikere på modstandens side) udgør i sig selv en konspirationsteori. Når man først har opstillet ”dem” over for ”os”, er der ikke langt til had mod ”dem”. Det had, som Ejrnæs’ ideer vil kunne fremme, er rettet mod de andre, der, ifølge ham, lyver, lave fotocollager af lidende dyr osv.
Der er et skridt fra had til voldelige akter, men det er ikke stort. Måske vil Ejrnæs’ massive angreb være med til at få folk til at tage dette skridt. Naturen er for ham en kampplads, men hvis hadet først får fodfæste her, kommer det til at se sort ud. Både for denne natur og mennesket.
I overensstemmelse med “God Presseskik” som beskrevet hos Pressenævnet har redaktionen opfordret seniorforsker Rasmus Ejrnæs til at besvare kritikken, der er rejst i denne artikel. Det har han ikke ønsket at benytte sig af.
Rasmus Ejrnæs er ikke bare en billebiolog, han er fanatiker, han håber at få en skare af hjernevaskede følgere ved hele tiden at udbasunere “fake news”, nøjagtig som Trump og hans tåbelige følgere.
Lad aldrig mennesker som disse få magt – NEJ TIL NNP!!
Venstre lovede i valgkampen at få L229 fjernet, så ingen (tam)dyr skal dø af sygdom, parasitter, sult, underernæring, kulde, forgiftning og en lang og pinefuld død – overgivet helt til sig selv bag hegn uden mulighed for at søge ly, læ og mad! Så er det nu Venstre – HOLD JERES LØFTE 👊
Hvad et vildt dyr egentlig er, er et vidt begreb. Så det bliver unøjagtigt, når artiklens forfatter ikke forklarer begrebet nærmere. Der er jo jo stor forskel på om man udsætter køer og heste direkte fra stalden, eller bruger kvæg og heste, der i generationer har levet ude hele året.
Galloway-kvæg, Skotsk Højlandskvæg og særlige hesteracer.
Rasmus Ejernæs er ikke heldig med sin kommunikation og formidling, det har jeg oplevet flere gange og er min vurdering af hans bidrag til en ophedet NNP’debat, ligesom han sår tvivl om flere vigtige ting omkring dyrenes opsyn. Ifølge ham, bør de i stil med rådyr og andre vilde dyr, helt overlades til sig selv, fordi det er mest naturligt.
Der er imidlertid love, der overholdes alle steder dyr gå ude i Rewilding-områder: Så der ER opsyn med alle dyrene, de bliver FODRET, hvis man skønner det nødvendigt og der er faste jævnlige dyrlægetilsyn.
Meget rammende artikel.
Det er svært at se “den biodiversitet” på de nedbidte områder.
Svært at forstå det misbrug af dyr, der skal til.
Ufatteligt at man skover og skamfere træer i biodiversitetens navn.
Med undren søger jeg de steder, hvor vores rigtige vilde dyr kan være.
Dumhed at fjerne skov og sætte dyr på klitområder, hvor historien fortæller om flyvesand.
Skammeligt at så få biologer får lov at misbruge naturen og landbrugsdyr til deres eksperiment.
Uhørt at det foregår i videnskabens navn!
Pinligt at nyhederne er købt af regeringen.
Anna Lønne Sørensen – jeg formoder, de dyr du henviser til, har levet ude MED tilskud af foder og et fornuftigt tilsyn, når (års)tiderne er til det. Det er jo der hele problemet opstår: husdyrracer (inkl. dem du nævner) i indhegning med fødeknaphed (og senest så jeg fra Randbøl også mangel på drikkevand). Disse dyr søger også ly – men hvis de er placeret steder uden mulighed for det, er det heller ikke i orden. Det er simpelthen ikke i orden, som det kører nu.
Tak for en saglig og rammende artikel
Anna Lønne Sørensen.
Selv de heste og kvægracer der er vant til, at leve ude hele året, har brug får ordentligt foder og ly, rent drikkevand, pleje af hove/klove, og der har rewilding svigtet stort. Flere dyr er døde af sult og sygdom bag rewildernes hegn, og det er ikke i orden.
Avlede husdyr er ikke, og bliver ikke “vilde dyr”, og har slet ikke rigtige vilde dyrs forudsætninger, for at leve “vildt”, uanset hvor robuste de er, og slet ikke bag hegn. Bag hegn, er dyrene afhængig af menneskelig hjælp, for de kan ikke bare gå et andet sted hen, hvor de kan finde hvad de har brug for.
At nogen kan tro på Rasmus Ejrnæs, der flere gange er grebet i at lyve, snyde, udelade tal fra rødlisten, der viser en biodiversitetsfremgang, er mig en gåde. Der burde lyde høje sirener og advarselsklokker i folks hoveder.
Hvem tror på, at han ved mere om græssernes udbredelse i fortidens Danmark, end den forsker der har brugt hele sit liv på, at studere det, og hvis forskning viser det modsatte? (professor Bent V. Odgaard).
Hvem tror på, at Rasmus E. slår sin græsplæne mindst 10 gange i løbet af vinteren, som han påstår? (Gad vist om han fjerner sneen først)?
Dem af os der har erfaring med heste/hingste, ved at hans forklaring på hvorfor hingste skider i bunke, er helt fuldstændigt forkert. Gad vide, og det burde du og hans tilhængere spørge sig selv om, hvad han ellers har løjet om.
Hvem kan tro, at dyr, der er bag hegn, er frie?
Hvorfor nægte dyrene føde og parasitbehandling om vinteren, hvor gødningsbillerne alligevel er i hi?
Hvorfor er han og rewilderne så opsatte på, at dyrene skal være repruducerende og kun skal reguleres af fødemængde og parasitter? Det virker som om de bliver sexuelt tilfredse, ved at kræve det. Rasmus og hans rewildere har ingen forstand på dyrene, og tror fejlagtigt, at dyrene har sex når de parrer sig, hvad de altså ikke har, det har mennesker.
Han udtaler sig fejlagtigt om at dyrene ikke vil parre sig, hvis de ikke havde det godt, men det vil de, da de er styret af brunsthormoner, så de vil parre sig til de dør.
Han påstår også i sin uvidenhed, at dyrene ikke vil følge flokken, hvis de ikke har det godt…. Jo, det vil de, for de er FLOKDYR, og de vil gøre alt for at følge flokken, de stopper først når de dør, eller er så udmattet at de ikke kan mere.
Hvorfor er de 40 biodiversitetsarter tilknyttet de “ikke hjemmehørende” nåletræer ikke værd at bevare?
Hvorfor fjerne ” Ikke hjemmehørende træer”, og indføre “ikke hjemmehørende” dyr som elge og asiatiske æsler? (Æsler sætter ikke en tyk vinterpels, og vil dø af kulde).
Der er så meget ulogisk i Rewildingideologien, og mange spørgsmål, som hverken Rasmus E. eller hans følgere kan svare oprigtigt på.
Spørg dig selv nogen af spørgsmålene, Anna, og se om du kan finde et fornuftigt svar.
Ja der er en dyrevelfærdslov som skal overholdes, men rewilderne overholder den IKKE. Det er rewilderne selv, der skønner om det er nødvendigt, at fodre, og da fodring er strengt forbudt i rewildideologien, bliver der ikke fodret, selvom dyrene dør af sult. Det har vi allerede set en masse eksempler på, også i år, og vinteren er kun lige begyndt.
Jeg håber en ny regering ikke vil lade sig manipulere af Rasmus, men kan se hvor forkert hans rewilding er, både for dyr, klima, natur og mennesker, og høre hvad de fleste forskere har at sige, for de er absolut ikke enige i rewildideologien.
Rasmus skulle have holdt sig til svampe, som han har bedre forstand på, end dyr, men han skulle have ladet være med, at spise så mange af de “sjove” svampe
Må du også, Anna, og de andre vildledte rewildere blive ledt den fornuftige vej
Jeg er langt fra enig i alt hvad Ejrnæs fremturer med, men den hadske stemning i mod ham får mig alligevel til at anskue at de mest rabiate mennesker i virkeligheden findes blandt hans modstandere. Debat og saglighed bliver totalt tilsidesat så snart han nævnes ved navn. Det er helt vildt!
Rasmus Frandsen.
Debat og saglighed er ikke muligt at få med Ejrnæs, for han siger nej til alt debat, hvor han ikke selv styrer slagets gang. Hvis du stiller et kritisk spørgsmål til ham, bliver du øjeblikligt blokkeret, eller hvis du møder ham i en anden fb gruppe, får man en arrogant tilsvining og så forsvinder han, så det er ham selv der ikke vil debat. Den behandling får mange, også mange fornuftige biologer, som ikke er enig med ham.
Hvad saglighed angår, har jeg endnu ikke mødt det hos ham, kun løgne og bedrag. Jeg ville virkelig ønske han var saglig, men den har han fuldstændigt smidt væk, for den viser jo, at han IKKE har ret.
Håber vores nye regering vil lægge vægt på fornuft og saglighed, og høre den fra de andre forskere, for så er der ingen rewildprojekter mere.
Artiklen er saglig, sand og giver det rette syn på Rasmus Ejrnæs. Tak for den
Er kritik blevet akilleshælen i rewildingprojekter? Kritik udlægges ofte som chikane og afleder opmærksomheden fra grundlaget for kritikken.
Ifølge lederen af Naturhistorisk museum Aarhus, som Mols.lab hører under bliver ansatte udsat for chikane og psykisk belastning og der er derfor ved at blive udarbejdet en handlingsplan sammen med arbejdstilsynet.
Der kan sagtens være nogle trivselsproblemer, men det er jo et problem om arbejdsmiljø.
Et andet problem, som der ikke sættes fokus på, er hvad arbejdet egentlig består i og metoden /rewilding og den etiske konsekvens heraf i forhold til dyrevelfærd.
F.eks undersøges hvor meget træmasse dyrene indtager og man efterlades med et indtryk af, at man ønsker at optimere indtaget.
Forholder det sig sådan? og hvis det gør ,hvilken konsekvens får det for dyrenes sundhed og trivsel?
Et andet problem er de planter som træmassen indgår i kan være mere eller mindre giftige, på Mols.labs arealer breder gyvel sig, gyvel især frø kan f.eks give problemer i bevægeapparatet.
I de udnævnte Naturnational parker er der problemer med andre træholdige vækster, der kan være giftige f.eks. Ahorn, der overvokser gl.Ege.Ahorn kan medføre muskler svækkes hos heste.
Glansbladet hæg truer med at overvokse hedevegetationen der
men indeholder cyanid, der bliver til blåsyre ,når planten/træet ædes, indtages.
I Nordamerika er Glansbladet hæg den hyppigste årsag til, at kvæg får forgiftninger.
Sådan er der så mange spørgsmål ,der står ubesvarede hen
og mangler fokus i debatten om rewilding som metode og konsekvenserne heraf.