National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

Ny rapport peger på, at Danmark mangler op mod 175 milliarder for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Værst ser det ud for vores vandforsyning, de kommunale bygninger, veje og broer samt jernbanenettet. Klimaparatheden halter for stort set alle infrastrukturområder

København, den 5. marts 2020 – Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) udgiver i dag rapporten ’State of the Nation 2020’. Rapporten vurderer hver fjerde år alle infrastruktursektorer i Danmark og måler på en række forskellige parametre, blandt andet den nuværende tilstand, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og som noget nyt i 2020-rapporten også bæredygtighedsaspekterne af den fysiske infrastruktur inden for transport, energi, miljø og offentlige bygninger. En af hovedkonklusionen er, at Danmark, for første gang siden rapportens start i 2008, har oplevet en forringelse i infrastrukturen i forhold til den forrige undersøgelse. Den samlede infrastruktur har et estimeret efterslæb på op mod 175 milliarder kroner.

Danmark dumper klimatesten

Klima og bæredygtighed er nye analyseområder i State of the Nation 2020, og her viser rapporten, at store dele af infrastrukturen er i dårlig klimaform både på den korte og på den lange bane.

På den korte bane er den udfordret i forhold til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, hvilket senest er kommet til udtryk ved de oversvømmelser Danmark har set i Ribe, Holstebro og Vejle som følge af et usædvanligt vådt 2019, og en rekordvarm, våd og blæsende start på 2020.

På den lange bane halser infrastrukturen også langt efter. Der er langt mellem initiativerne, der skal bringe os tættere på det bæredygtige og CO2-neutrale samfund, og som skal være med til at forhindre endnu flere ekstreme klimaforandringer i fremtiden. Det er dermed både håndteringen af de nærværende klimaudfordringer, som den danske infrastruktur dumper i, og manglen på konkrete tiltag og initiativer, der skal fremtidssikre Danmark og sikre et reelt bidrag til forebyggelse af fremtidens klimaforandringer.

Kommunale veje, broer og bygninger har det skidt

Et af de områder, hvor Danmarks infrastruktur er under pres er på de kommunale veje, broer og bygninger. Samlet set er alle kommunale områder under niveau og flere af dem nærmer sig kritisk tilstand som følge af øget brug og større belastning på især vejnettet og manglende midler til renovering og vedligeholdelse af bygningerne.

Især de kommunale bygninger, som fx skoler, fritidshjem og rådhuse har et massivt renoveringsefterslæb. Samlet set vurderes efterslæbet for de kommunale, regionale og statslige bygninger at være på mindst 100 milliarder kroner, hvoraf kommunerne tegner sig for langt størstedelen af det efterslæb, der skal indhentes for at opnå en god stand.

Et eksempel på dette er folkeskolen, hvor 90 % af klasselokalerne er i så dårlig stand, at eleverne undervises i et indeklima, der vurderes at have en negativ effekt på børnenes indlæring. Tilstanden på de kommunale bygninger forventes at være nedadgående de kommende fire år. I forhold til de kommunale veje og broer, vurderer rapporten, at de kommunale veje har et efterslæb på 3,9 milliarder kroner.

Rapporten viser dog at en stor del af de kommunale veje har en restlevetid på væsentligt under det ønskede niveau. Derudover viser rapporten, at hele 3.600 af 6.500 undersøgte broer og bygningsværker har et vedligeholdelsesbehov, der kan udvikle sig til at være kritisk, hvis ikke kommunerne handler hurtigt. Trods dette er tilstanden af de kommunale veje rent faktisk forbedret, siden rapporten i 2016.

Landbrugets sprøjtegifte truer de vitale dele af infrastrukturen, som udgør forsyningen med drikkevand. Privatfoto

Pesticidforurening truer drikkevandsforsyningen

Et andet område, hvor den nye State of the Nation 2020-rapport påpeger en udfordret infrastruktur, er vores vandforsyning. Tilstanden af den danske vandforsyning er ringere i dag end for fire år siden, hvilket primært skyldes stadigt flere fund af pesticidrester i drikkevandsboringerne. Det betyder, at flere vandforsyninger akut står overfor at skulle etablere nye drikkevandsboringer og samtidig investere i bedre rensnings- og testmetoder.

Jernbanenettet mangler 15 milliarder kroner

Endelig er det jernbanenettet, der er en vigtig nerve i Danmark for både pendlere og godstransport, som er udfordret. Også her er den samlede vurdering, at infrastrukturen er under-niveau. Selvom tog er en af de mere klimavenlige transportformer, er investeringerne i vores jernbaneinfrastruktur reduceret over de sidste fire år og tendensen viser, at faldet vil fortsætte. Det kræver investeringer på op mod 15 milliarder kroner at få udnyttet det nuværende jernbanenet til fulde. Hvis jernbanen skal kunne understøtte Danmarks klimamål og reduktionen af CO2-udledning yderligere, kan behovet for investeringer blive endnu større.

Politisk vakuum har kostet Danmark dyrt – men vi kan stadig nå det

Når Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, vurderer udviklingen i State of the Nation rapporterne fra 2016 til 2020, er der på de fleste områder ikke sket det store. Faktisk er den danske infrastruktur blevet lidt dårligere de sidste fire år.

Adm. direktør Henrik Garver, FRI

Ifølge Henrik Garver, som er administrerende direktør i FRI, skyldes det, at der har været et politisk beslutningsvakuum i Danmark de senere år. Der er ikke blevet truffet de nødvendige politiske beslutninger som skal sikre vores vitale samfundsinfrastruktur. Hertil kommer, at infrastrukturen kun bliver yderligere udfordret af bl.a. klimaforandringer, stigende trafik, øgede krav til skoler, daginstitutioner og generel offentlig service.

En del af problemerne skyldes rigide krav omkring de kommunale anlægslofter, at reglerne omkring stormflod, skybrud og klimasikring m.v. ikke tager hånd om udfordringerne og at der ikke er fastlagt en retning for udviklingen af vores transportinfrastruktur for perioden efter 2020. Der udestår også reelle initiativer i forlængelse af Klimaloven.

Og endelig er der helt grundlæggende ikke investeret nok i vedligeholdelsen af den danske infrastruktur, hvilket gør, at vi nu står med et efterslæb på op mod 175 milliarder kroner. Efterslæbet er stort og det haster med gøre den danske infrastruktur mere klimarobust. Jo længere vi venter, desto dyrere bliver det. Derfor ser Henrik Garver også frem til en række kommende politiske initiativer, bl.a. regeringens klimahandlingsplaner.

”Det er bekymrende, dels at vi ser en nedadgående tendens for infrastrukturen i Danmark, dels at vi på så mange områder er dårligt forberedt på klimaforandringerne. Det er en bunden opgave at fremtidssikre Danmarks infrastruktur. Vi ved, at det er markant dyrere at udbedre skader end at klimasikre, så jeg vil opfordre til, at vi hurtigst muligt finder de nødvendige politiske løsninger. For hver dag, der går, bliver regningen større. Vi skal fokusere på at optimere anlæggelsen, udbedringen og driften af infrastrukturen, så det sker med det lavest mulige klimaaftryk. Efter fire års tornerosesøvn bør vi kunne sætte ambitionerne højere,” udtaler Adm. direktør i FRI, Henrik Garver.

Hvis politikerne i morgen vedtog en ny infrastrukturinvesteringsplan, gjorde noget ved rammerne omkring stormflod, skybrud og klimasikring og gav kommunerne bedre mulighed for at investere i klimatilpasning, vedligeholdelse og energioptimering, vurderer FRI, at det er muligt at sikre infrastrukturen mod klimaforandringer og samlet set bringe den op på et godt niveau inden for en kortere årrække. Samtidig vil nye projekter kunne blive designet på en måde, så de bidrager til at reducere Danmarks klimaaftryk.

FRI’s State of the Nation 2020 kan hentes gratis.

Kontakter

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, adm. direktør Henrik Garver +45 3525 3742 eller hg@frinet.dk

Grey Public, Mikkel Andersen, +45 3119 4900 eller mikkel.andersen@grey.com

Comments

comments

En kommentar til National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

  • Steen Ole Rasmussen skriver:

    Den generelle mangel på rettidig omhu i forhold til de problemer, som skyldes menneskeskabt global opvarmning, er tydelig.

    Fra tidernes morgen, al den tid jeg har fulgt med, dvs. fra siden ca. 1975, er opmærksomheden omkring problemet, menneskeskabt global opvarmning og deraf følgende udfordringer, blevet styret af de store meget kortsigtede politiske og økonomiske interesser. Medierne har lagt op til, at problemets omfang skulle og kunne defineres i en demokratisk diskurs, hvor enhver med sin lægmands viden, havde lige ret til at byde ind i forhold til, hvad der er videnskabeligt sandt omkring udfordringernes sande karakter. Resultatet har været og er, at man har lænet sig op af en stor kollektiv løgn, dvs. fortrængning omkring problemets alvor.

    Regningen kommer nu, sådan som de rådgivende ingeniører viser sort på hvidt, dvs. inden for en verden af tal og begreber, som de ledende forstår. Det koster, det er dyrt ikke at have set problemet og handlet på det rettidigt.

    Vores demokratiske frihed er værd at kæmpe for. Men demokratiet har misforstået sit opdrag, når flertallet af frie borgere vælger at se stort på den viden, som videnskaben alene kan definere på sine metoders betingelser.

    Vi står lige nu over for nogle gevaldige udfordringer, som skyldes den måde, som det demokratiske og især det globale økonomiske system er skruet sammen på.

    Globaliseringen og det åbne samfund er udfordret af corona og global opvarmning.

    D.24/2 indskærpede Brussel over for EUs medlemslande, at man ikke greb alt for drastisk ind over for det nye virus, lukkede af for regioner og landegrænser. Nu, hvor Italiens sundhedsvæsen ligger underdrejet og sygdommen spreder sig helt ukontrolleret i hele EU, fordi man ikke måtte gribe til bekæmpelsen af sygdommen med rettidig omhu, så begynder man alt for sent at gribe ind.

    Når man ikke ville have, at nationerne brugte de effektive metoder over for sygdommen, så var det af politiske grunde. Det ville anfægte økonomien og være med til at restaurere bevidstheden om nationale grænser som et værn mod en ekstern trussel, dvs. en bevidsthed som går imod globaliseringen, som i forvejen er truet af Brexit og Donald Trumps stupide nationalisme.

    Alligevel så styrtbløder aktiemarkederne. De kunstige værdier, skabte af det fænomen, som jeg har skrevet flere bøger om, nemlig de markedsendogent skabte penge, braser mod jorden, forsvinder som de bobler, de hele tiden har været.

    Vore ledere har ofret klimaet og menneskets livsbetingelser for markedets falske værdier. Derfor står mennesket over for en global human eksistentiel krise.

    http://arbejdsforskning.dk/ugenskommentar.php

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.