drikkevand

Skatteyderne betaler for landbrugstoppens juridiske proforma slagsmål

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

Landbrugets private lobby-organisationer slipper ofte billigt ude af retssager mod samfundet, selvom de påfører myndighederne betydelige udgifter. Selv når landbruget aflyser søgsmål, man selv har anlagt, slipper landmændene med blot at betale egne udgifter, mens regningen for myndigheder-nes advokatbistand havner hos skatteyderne

Når landbrugets organisationer anlægger retssager mod offentlige myndigheder, sker det ofte under stor ståhej og med bistand fra dyre advokater. Derimod er entusiasmen ofte ikke den samme, når landbruget skal møde op i retten og dokumentere sine anklager. Så trækker de pludselig stævningen tilbage for at søge forlig, hvor de slipper for at betale modpartens udgifter.

To aflyste søgsmål fra henholdsvis Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, som redaktionen har set nærmere på, dokumenterer, at myndighederne accepterer selv at betale millionudgifterne til advokater, til trods for at sagsøgerne selv opgiver deres søgsmål.

Begge lobbyorganisationer lancerede højlydte søgsmål mod det offentlige, men valgte i sidste øjeblik at aflyse sagerne. I en aktuel sag mod Nævnenes Hus endte det offentlige med en regning på 119.000 kr., selvom det var Landbrug & Fødevarer, der annullerede sin egen stævning. I en sag fra 2019, som søsterorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Fødevarestyrelsen, løb regningen op i 2.578.022,68 kr. Fødevarestyrelsen sagde ja til at lade BL slippe for at betale styrelsens udgifter, så også den regning blev sendt videre til skatteyderne.

Hverken Nævnenes Hus eller Fødevarestyrelsen har givet en troværdig begrundelse for rimeligheden i at lade offentligheden betale disse betydelige udgifter, selvom det er sagsøgeren, der selv trækker sin stævning tilbage.

Uhyggelige konsekvenser

Den seneste sag, mellem Landbrug & Fødevarer og Nævnenes Hus, drejede sig om beskyttelse af drikkevandet til 30.000 husstande i nordsjællandske Egedal kommune. Ved Bjellekær Kildeplads ligger der syv vandboringer, som kommunen ville beskytte mod forgiftning fra nedsivning af sprøjtemidler. Derfor forbød kommunen i september 2016 sprøjtning i et område på 67 hektar omkring boringerne.

Det ville Landbrug & Fødevarer ikke finde sig i, uanset at landmændene får erstatning for de tab, som giftforbuddet måtte give dem. Landbrug & Fødevarer indbragte derfor – på vegne af de ni landmænd, der er omfattet af forbuddet mod gift – sagen for det statslige Miljø- og Fødevareklagenævn, men nævnet gav i december 2017 kommunen medhold.

Godsejer Lars Hvidtfeldt, L&F

Det ville Landbrug & Fødevarer heller ikke finde sig i. Til Ritzau erklærede daværende viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt: »Kommunen har udstedt påbud til landmændene på et grundlag, som vi mener ikke er fagligt i orden, og som kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet.«

Læs resten

National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

Ny rapport peger på, at Danmark mangler op mod 175 milliarder for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Værst ser det ud for vores vandforsyning, de kommunale bygninger, veje og broer samt jernbanenettet. Klimaparatheden halter for stort set alle infrastrukturområder

København, den 5. marts 2020 – Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) udgiver i dag rapporten ’State of the Nation 2020’. Rapporten vurderer hver fjerde år alle infrastruktursektorer i Danmark og måler på en række forskellige parametre, blandt andet den nuværende tilstand, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og som noget nyt i 2020-rapporten også bæredygtighedsaspekterne af den fysiske infrastruktur inden for transport, energi, miljø og offentlige bygninger. En af hovedkonklusionen er, at Danmark, for første gang siden rapportens start i 2008, har oplevet en forringelse i infrastrukturen i forhold til den forrige undersøgelse. Den samlede infrastruktur har et estimeret efterslæb på op mod 175 milliarder kroner.

Danmark dumper klimatesten

Klima og bæredygtighed er nye analyseområder i State of the Nation 2020, og her viser rapporten, at store dele af infrastrukturen er i dårlig klimaform både på den korte og på den lange bane.

På den korte bane er den udfordret i forhold til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, hvilket senest er kommet til udtryk ved de oversvømmelser Danmark har set i Ribe, Holstebro og Vejle som følge af et usædvanligt vådt 2019, og en rekordvarm, våd og blæsende start på 2020.

På den lange bane halser infrastrukturen også langt efter. Der er langt mellem initiativerne, der skal bringe os tættere på det bæredygtige og CO2-neutrale samfund, og som skal være med til at forhindre endnu flere ekstreme klimaforandringer i fremtiden. Det er dermed både håndteringen af de nærværende klimaudfordringer, som den danske infrastruktur dumper i, og manglen på konkrete tiltag og initiativer, der skal fremtidssikre Danmark og sikre et reelt bidrag til forebyggelse af fremtidens klimaforandringer.

Kommunale veje, broer og bygninger har det skidt

Læs resten

Ny lov vil stoppe sprøjtning omkring vandboringer

Efter årtiers kamp for det rene drikkevand vil en ny lov tvinge selv de mest egenrådige landmænd til at droppe giftsprøjtningen af danskernes vand.

Ny lov vil stoppe sprøjtning omkring vandboringer. Det lover Miljø- og Fødevareministeriet

Danskernes drikkevand er noget af det mest dyrebare, vi har, og det skal beskyttes bedre, mener regeringen. Det skal være slut med sprøjtemidler omkring vandboringer. Og det er blot første skridt i en styrket indsats for drikkevandet, ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet den 3. oktober 2019.

I alt for mange danske drikkevandsboringer er der overskridelser af kravværdien for sprøjtemidler. Det betyder, at boringer må lukke, og at drikkevandet nogle steder må hentes fra andre boringer eller blandes op med rent vand. Men nu tager regeringen første skridt mod at forbedre beskyttelsen af drikkevandet. Det sker på baggrund af en bred aftale blandt Folketingets partier.

Folketinget skal efter efterårsferien 1. behandle et lovforslag, som pålægger kommunerne at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO’er. De skal vurdere, hvilken indsats der er brug for i BNBO’er, der ligger på landbrugsjord, og øvrige arealer med erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler, så drikkevandet beskyttes bedst muligt.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

– Det er fuldstændigt naturligt for os danskere, at vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet. Og det skal det fortsætte med at være, også for vores børn og børnebørn. Derfor er det også både problematisk og alvorligt, at der har været flere og flere fund af rester af sprøjtemidler i vores drikkevand, her er et stop for sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder et vigtigt skridt. Regeringen ønsker desuden, at landmændene stopper med at gøde nær vandboringer på de arealer, der er følsomme over for nitrat, der ligesom sprøjtemidler kan udgøre en risiko for drikkevandet, siger miljøminister Lea Wermelin.

Mange kommuner er allerede i fuld gang med at gennemgå områderne omkring deres vandboringer. På cirka 10 procent af det samlede BNBO-areal har kommunerne allerede vurderet, at man skal stoppe med at sprøjte. En del kommuner har også lavet forbud mod at gødske i BNBO’er for at beskytte mod nitratudvaskning.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.