Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41 m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst. Den blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2014.[1] På Stevns Klint markerer et lag af fiskeler tydeligst i hele verden som et gyldent søm en af de største naturkatastrofer og masseudryddelser i Jordens historie. Fiskeleret indeholder unormalt meget iridium. Foto: Wikipedia.

En ny naturlov skal bremse den alarmerende ødelæggelse af Danmarks biodiversitet. Det gøres ved at yde naturen retfærdighed på lige fod med os andre. Naturens ret til at eksistere indskrives i loven, og visse strengt beskyttede områder anerkendes som retssubjekter. Lovforslaget er en målsætningslov, der indeholder bindende mål for beskyttelsen af biodiversiteten samt alle væsentlige bestemmelser for lovens forvaltning og gennemførelse

Af Jacob Gammelgaard, cand. jur. og forfatter

Et flertal af de politiske partier var før folketingsvalget 2022 enige om, at udarbejde en ny naturlov, der skal afsætte 30 procent af Danmarks areal til beskyttede naturområder, heraf 10 procent under “streng” beskyttelse for at imødekomme EU’s biodiversitetsstrategi for 2030.

Biodiversitetsrådets første beretning fra november 2022 viser, at Danmarks natur er blandt Europas mest ødelagte. Højst 2,3 procent af landarealet er beskyttet og ingen steder opfylder kravet til streng beskyttelse. Det ser noget bedre ud på havet, men der er lang vej igen.

Rådet skriver direkte, at beskyttelse af Danmarks natur forudsætter en omstilling af samfundet. Det er jo opsigtsvækkende. Rådet siger hermed, at sædvanlige midler til beskyttelse af naturen ikke er gode nok. Der skal mere drastiske midler til for at vende det løbske tab af biodiversitet.

Naturen som en del af vores demokrati bliver et bærende princip i lovforslaget, som skal forhandles i Folketinget på Christiansborg (billedet).  Naturen skal inddrages i de demokratiske processer og i lokalsamfundet på lige fod med alle os andre. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Mens vi venter på, at den nye regering skal indfri løftet om en naturlov, fremsættes her et forslag til hvordan en sådan lov kan udformes og efter hvilke principper, vi bør gå frem.

Det første drastiske middel til at beskytte naturen er, at retfærdighed skal gælde ikke blot for os selv, men også for naturen.

Tag som eksempel Stevns Klint, der er Danmarks vigtigste geologiske monument. Sidste år afgjorde en fredningssag at trampestien langs klinten skal udvides. Godt for klinten og godt for publikum. Men burde Stevns Klint ikke have haft indsigelsesret? Naturfredningsforeningen førte klintens sag, javel, men blev det gjort godt nok og hvad nu hvis Stevns Klint havde fyret sin advokat? Eller hvis Vadehavet havde haft en stemme i Fredningsnævnet, da sagen skulle afgøres? Det kan synes en absurd tanke, men ville det ikke tværtimod føles retfærdigt, at naturen på den måde kunne tale sin egen sag?

 For at naturen kan ydes retfærdighed, skal den have ret til at eksistere. De fleste anerkender, at naturen og dens økosystemer er levende. Ikke blot er de levende: Vi forstår nu organisk liv som netværk af sansende væsener, der organiserer sig selv socialt. Det betyder, at de er intelligente og udviser omsorg for deres næste. Disse egenskaber er alle værdige til vores idé om retfærdighed.

Når naturen og dens økosystemer nu er omfattet af vores begreb om retfærdighed, må vi også anerkende, at de har ret til at eksistere. At eksistere skal hér forstås som retten til fri og naturlig udfoldelse. I princippet det samme som vores egen ret til at leve som frie individer.

Naturens ret til at eksisterer kendes fra adskillige eksempler rundt om i verden, ikke alle lige vellykkede. Mest kendt er floder og naturparker i New Zealand og Ecuador, som ved lov er anerkendt som juridiske personer.

Det første eksempel i Europa på naturen ret til at eksistere er en spansk lov fra 2022, der anerkender en indsøs ret til at eksistere. Loven, der blev til efter stort pres fra lokalbefolkningen, erklærer søen og søbunden som en juridisk person og opretter en bestyrelse og repræsentantskab til varetagelse af dens interesser.

“Señor Strandsø”

 Naturens ret til at eksistere anerkendes i den nye naturlov idet strengt beskyttede naturområder ejer sig selv. Herved anerkendes naturområderne som juridiske personer på lige fod med fysiske personer, myndigheder, virksomheder og foreninger.

De eksisterende ejendomsforhold ophæves ved lov og de strengt beskyttede naturområder overgår til selveje. Denne omlægning af ejendomsretten gælder både privat og offentlig ejendom og kan efter loven ske ved aftale, opkøb eller ved ekspropriation.

Den selvejede natur bliver fuld beskyttet under grundlovens sikring af den private ejendomsret og af lovforslagets princip om hensyntagen til de kommende generationer. Pointen er, at naturen altid har været ejet af andre. Når naturen nu ejer sig selv, får den en lovbeskyttet ret til eksistere.

De strengt beskyttede områder udgør efter loven 10% af territoriet. De øvrige 20 % af territoriet er under “almindelig” beskyttelse og får ikke status som juridiske personer. Men de beskyttes gennem en forstærket indskrænkning i råderetten til for eksempel græsning, kystsikring, sprøjtning, biavl, jagt, husdyrhold, dambrug, fiskeri, sejlads og friluftsliv.

 De selvejende danske naturområder repræsenteres hver af en bestyrelse, der udpeges af Miljøministeren. Udpegningen skal sikre en repræsentativ sammensætning af medlemmerne. Men medlemmerne repræsenterer ene og alene det selvejende naturområde og er kun bundet af lovens regler og deres egen samvittighed. Det svarer til, hvad der gælder for Folketingets medlemmer.

Personer kan beskytte egne interesser, virksomheder kan repræsentere sig selv og foreninger kan formulere deres egne mål. Derfor er der intet til hinder for, at et naturområde kan varetage egne interesser.

Naturlovens målsætninger forpligter regeringen til handling og opfølgning helt på linje med klimalovens målsætninger. Naturloven og klimaloven er søsterlove og vil have samvirkende målsætninger. Det gælder især udtagning af land- og skovbrugsjord til naturgenopretning, der støtter klimaloven mål om netto-nul udledning af drivhusgasser. Foto: Tingey-injury-law-firm/Unsplash

Det selvejende naturområde kan frit indgå aftaler om køb og salg, pålignes skatter og afgifter og være part i enhver sag i forvaltningen. Selvejet kan opkøbe jord, have indtægter fra f.eks høslæt og turisme, eller anlægge sag ved domstolene mod f.eks en kommune. Selvejet kan indgå aftaler med andre naturområder, også på tværs af landegrænserne, hvad der er særligt relevant for de beskyttede havområder.

Den ny naturlov er en målsætningslov, der skal sikre, at tab af biodiversitet senest i 2030 er vendt til fremgang, og at alle beskyttede økosystemer er fuldt genoprettede i 2050. Lovens målsætninger svarer til dem, der findes i Biodiversitetsrådets anbefalinger og i EUs biodiversitetsstrategi 2030.

Naturlovens målsætninger forpligter regeringen til handling og opfølgning helt på linje med klimalovens målsætninger. Naturloven og klimaloven er søsterlove og vil have samvirkende målsætninger. Det gælder især udtagning af land- og skovbrugsjord til naturgenopretning, der støtter klimaloven mål om netto-nul udledning af drivhusgasser.

Der skal udarbejdes af et periodisk værdi- og nytteregnskab for samfundets udbytte af sunde økosystemer. Der er tale om svimlende tre-fire cifrede milliardbeløb. Klimarådet, Biodiversitetsrådet og det Økonomiske Råd samarbejder om opgaven.

Naturen som en del af vores demokrati bliver et bærende princip i lovforslaget.  Naturen skal inddrages i de demokratiske processer og i lokalsamfundet på lige fod med alle os andre. Naturen status som juridisk person fører til, at vi må lave om på vores naturbegreb.

Jacob Gammelgaard, cand. jur. og forfatter. Privatfoto

De fleste vil modsætte sig tanken om at naturen skulle have stemmeret. Det har virksomheder og foreninger jo heller ikke. Men de kan have en stemme i udvalg, de kan høres i offentlige sager og de kan gøre indsigelser mod skatter og lokalplaner. Naturen bør have samme demokratiske rettigheder.

FNs Generalforsamling vedtog i 2021 at adgang til et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret. Naturrettigheder og menneskerettigheder er ikke det samme. Men uden beskyttelsen af naturens rettigheder giver det næppe mening at opretholde et begreb om universelle menneskerettigheder. Vores ret til livet afhænger af deres ret til at eksistere. Begge er betinget af planetens grænser for udnyttelse. Det er derfor lovforslaget siger, at naturen er en uadskillelig del af vores demokrati.

Den fulde tekst til lovforslaget med bemærkninger kan læses her.

Bannerfoto: Giza, Ægypten. Foto: Dario Morandotti/Unsplash

Kommentarer

  1. Finn Jensen

    Rigtig god ide at lade naturområde komme til orde. Netop naturområder har ikke sin egen stemme. De få grønne organisationer bliver overroulet hver gang når
    det Er kommunerne der skal træffe afgørelserne.

  2. Bjørn E. Danelund

    I planlagte naturnationalparker skal naturen selvfølgelig aldrig entydigt have førsteprioritet

    Spørgsmålet om der enten skal være et naturområde eller et friluftslivområde, det er en helt forkert stillingtagen og derfor er det heller ikke rigtigt, at Rewilding tilhængere mener at i de planlagte naturnationalparker skal naturen selvfølgelige have en entydigt førsteprioritet.

    Det er sådan: Rewilding er kun et risikabelt eksperiment, og der er slet ikke enighed om at det hjælper biodiversiteten.

    Hensynet til de nuværende brugere i de danske skove behov og ønsker omtales slet ikke hverken af Rewilding tilhængere, politikere eller af pressens medarbejdere.

    Der er som om mennesker der aldrig kommer i skoven, Rewilding tilhængere, politikere og pressens medarbejdere slet ikke gør sig nogen tanker om hvad de nuværende brugere i de danske skove mener, som åbenbart er helt usynlige og slet ikke har eksisteret på noget tidspunkt.

    Øv øv…Det gør os meget vrede at rewilding tilhængere og politikere tillader sig en ene råderet over vores fælles statsskove!

    Hvad er så lige værdien af en anden biodiversitet end den nuværende biodiversitet?
    Er det måske bare en ”herlighedsværdi” men helt uden nogen nytte?

    Og så lige: Det må også være brugernes meninger om skovenes anvendelse som er en vigtig væsentlig kilde.

    Det er slet ikke OK at de nuværende skove skal ændres og det er mest sandsynligt at disse nye tiltag kun medfører en større omkostningskrævende naturpleje (NNP med dyr +Urørt med stor pleje) og så bliver de nuværende statsskove ikke længere rigtige skove, men bliver slet ikke til naturnationalparker med vild natur, men kun til sørgelig iscenesat kultiveret natur, med mindre fremkommelighed for alle og synsindtrykket vil ændre sig fra den smukke skov til at vores statsskove nu kun bliver til nogle sørgelige park-trælossepladser.
    Folketingets nye formand Søren Gade (V) som har det overordnede ansvar for Folketinget har tidligere udtalt at et stateligt ansvar for at der udføres en dyremishandling aldrig vil være Ok og det er helt forkert at Lov L229 fritager staten for ikke at overholde dyrevelfærdsloven. Det er derfor ikke i den gode sags tjeneste, for at skabe en bedre biodiversitet at dyrevelfærdsloven slet ikke overholdes. Overordnet skal dyrevelfærdsloven sikre, at alle dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
    Om lovregler:
    Offentlighedens færdsel og ophold på strande, klitfredede områder, skove, udyrkede arealer og veje og stier i det åbne land sker på eget ansvar.

    Lovreglen fritager ikke ejeren for evt. ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

    Så naturbeskyttelseslovens formulering om, at ”adgang sker på eget ansvar” når man færdes i medfør af lovens adgangsregler, kan næppe tillægges nogen betydning.

    Grundlaget en lovgivning om NNP er et lovbestemt tyveri om at stjæle vores nuværende sikkerhed og brugsret i de danske statsskove
    Borgen har slet ikke forstået hvad det egentlig drejet sig om og er blevet udsat for den fremført vedholdende kampagne, særlig fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) samt flere andre interessenter om at biodiversitetskrisen raser og der nu er et behov for nye tiltag. naturen får prioritet.

    Ifølge Naturstyrelsen skønsmæssig vurdering er der i statsskovene 40-50 millioner besøg om året.

    Miljøministeren har en pligt til at indgå i en dialog med de aktive sportsfolks om de opstået problemer der er årligt 3.500.000 ture i de danske skove.

    De store græssere og elge kan være farlige for alle i de danske statsskove og der er ikke et eneste sted en evidens for, at store græssende dyr har skabt og vedligeholdt lysåbne skove.”

    Stop venligst nu: Ulve, vildsvin skal slet ikke leve i den fri natur i Danmark det skader alt for meget.

  3. Ulla Gottliebsen

    Det bliver interessant at se, hvem der får bemyndigelse til at agere “naturens stemme”.

  4. Jan Stampe Nielsen

    Bravo Ulla Gottliebsen

  5. Nora Tams

    TUSIND TAK TIL JACOB GAMMELGÅRD FOR AT GIVE FORSLAG TIL JURAEN I EN KOMMENDE NATURLOV
    Det er vigtigt at der kommer egentlig lovgivning for den øvrige natur, faktisk er vi her til lands ret sent ude. Der vil helt sikkert komme masser af modstand, tænk bare på at det kun er godt 100 år siden at kvinder fik ret til at stemme, eller at det kun er godt 30 år siden at revselsesretten over for egne børn blev afskaffet.
    Nu skal vi så til at forstå helt ind under huden at alt liv er unikt, at alle levende organismer er opbygget efter samme opskrift, at alle lever af groft taget de samme byggesten, at alle ikke-grønne væsener er nødt at leve af andre levende organismer. På samme måde er alle levende organismer afhængige af miljøet, derfor skal der udvises den største varsomhed, ved brug pesticider, der som bekendt er udviklet samtidig med at man har kolossale monokulturer af f.eks. korn, svin, kvæg. Vi ved jo godt at store populationer giver øget risiko for infektioner. Trøsten er at vi godt kan undgå meget af bøvlet ved at tænke os om. Vi kan godt skaffe mad til alle uden at ødelægge miljøet.

  6. Gitte Ramsgaard

    Jamen det bliver da noget nyt at ejendomsretten i Danmark ophæves. Hvis EU ophører med at smide millioner af kroner efter græsningsstøtte, som de store fonde og staten modtager, hvor vigtigt er det så at holde dyr bag hegn? Det hele lugter meget fælt af en rigtig god forretning i naturbevarelsens navn. DN som altid har været imod hegn, skovler allerede nu penge ind på at lade dyr gå ude hele året uden at tage vare på dem i henhold til endnu gældende dyrevelfærdslov. Føj det stinker fælt!

  7. Bjørn E. Danelund

    Hvad sker der lige nu hvor SVM regeringen har besluttet, at der skal indføres brugerråd i naturnationalparkerne, som tager mere hensyn til lokalbefolkningerne og de enkelte byråd?

    De planlagte Naturnationalparker er et meget stort forsøg hvor der ikke findes nogen beviser for at det fremmer en bedre biodiversitet og der er praktisk talt ingen, der ønsker de store og høje omkransede hegn.

    Det er helt forkert at indsætte store græssende dyr, samt at de nuværende brugere og de nuværende dyr i skoven fremover skal leve under en meget stærk forringet sikkerhed.

    Den manglende sikkerhed vil begrænse mange nuværende aktiviteter i vores skove.

    Ovenstående har slet ikke indgået i Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse.

    Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens
    § 21, jf. § 49, stk. 1.

    ”Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Miljøstyrelsens afgørelse af 1. august 2022 om, at etablering af Naturnationalparker ikke er omfattet af krav om miljøvurdering”.

    Her et kort uddrag:
    Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Naturstyrelsen, som statslig lodsejer, har inddraget offentligheden i tilstrækkeligt omfang ved udarbejdelse af projektbeskrivelse for etablering af Naturnationalpark Gribskov.
    Flertallet har lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at projektforslaget til Naturnationalpark Gribskov var i offentlig høring i perioden fra den 28. april 2021 til den 23. juni 2021, dvs. en høringsperiode på 8 uger, og at der i perioden indkom i alt 77 høringssvar fra både landsdækkende og lokale foreninger og virksomheder, myndigheder og privatpersoner, herunder naboer.

    Flertallet bemærker i den forbindelse, at der ikke er krav om, at myndigheden skal svare eller imødekomme de indsigelser, som indkommer, men at høringssvarene er samlet i et høringsnotat, hvor styrelsen efter emner har forholdt sig til de indkomne svar, samt at en række af disse konkrete har ført til ændringer af projektet.

    Alle de forslag, der er udarbejdet af offentligheden, er afvist, og hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen har kommenteret på de fremsendte høringssvar og borgerforslag.

    Et mindretal i nævnet (Kristian Pihl Lorentzen) finder, at offentligheden ikke har været inddraget i tilstrækkeligt omfang.

Skriv en kommentar