En Guajajara skovvogter sørger ved træ fældet ved pirathugst i Amazonas. Foto: Tommasso Protti. 

 

Af Jacob Gammelgaard,  cand.jur, exam.art. og forfatter

Naturrettigheder er et nyt værdigrundlag for bæredygtige samfund, der vinder frem verden over. Kronikken ridser grundbegreberne op og foreslår en omskrivning af grundloven.

I år kan vi markere 50-året for naturrettigheder som begreb. I 1972 skrev den amerikanske jurist Christoffer Stone et skelsættende indlæg med titlen “Har træer retsevne?” (Should Trees Have Standing?) i en verserende sag om ødelæggelse af et skovområde i Californien.

Det juridiske spørgsmål var naturligvis, om træer kunne optræde som part i sagen og tillægges samme rettigheder som andre fysiske og juridiske personer. Dengang svarede retten (senere også højesteret) nej; men i dag er der flere lande, hvor svaret er ja.

Allerede i 1982, vedtog FNs generalforsamling World Charter for Nature, den første internationalt vedtagne formulering af det, vi i dag kalder naturrettigheder. FNs generalsekretær rapporterer nu hvert år om naturrettighedernes globale tilstand. Adskillige lignende erklæringer er kommet til siden.

Naturrettigheder har i dag udviklet sig til et vidt forgrenet fænomen over  hele verden. Naturrettigheder optræder nu på alle kontinenter i retssale, i lokalsamfund, i erklæringer, i love, i forfatninger, som en del af folkeretten, og båret frem af talrige NGO’er og borgerinitiativer. Et kendt eksempel er Lake Erie Bill of Rights fra 2019, vedtaget af et byråd i Toledo, Ohio. Søen tildeltes egne rettigheder og evnen til at sagsøge enhver, der forurenede søen. Ikke uventet blev Charteret siden erklæret forfatningsstridigt i et søgsmål anlagt af landbrugsinteresser.

I Europa er naturrettigheder allerede en del af forfatningerne i Schweiz og Tyskland. Fra andre medlemslande er der talrige eksempler på fortalere for naturrettigheder i lokale borgerinitiativer, i retssager og i forslag til lovændringer.

De grundlæggende begreber

Naturrettigheder udtrykker et nyt retligt forhold mellem lov og natur. Natur forstås som alt levende; ikke blot dyr, planter, svampe og mikroorganismer, men også biosfæren i sin helhed. Naturfænomener kan også være omfattet. Til eksempel er floder og bjerge nu anerkendt som levende væsener med status som juridiske personer i New Zealand, Colombia og Bangladesh.

Med tiden er der udviklet en form for konsensus om principerne for de grundlæggende naturrettigheder. Enkelte af disse principper har allerede vundet indpas i retspraksis eller lovgivning rundt om i verden. Rettighedernes formulering varierer alt efter hvor de optræder og indholdet kan være forskelligt, men de kan sammenfattes som følger.

Alt levende har ret til:

  1. At eksistere og blive respekteret som en værdig skabning.
  2. At udfolde sine genetiske og naturlige evner fuldt ud.
  3. At udvikle sig naturligt, d.v.s. at arter og naturlige fænomener skal kunne eksistere og reproducere sig selv i et tidsperspektiv, der i princippet er upåvirket af menneskelig indgriben.
  4. At genetablere sig efter ødelæggelse eller skadevoldende handlinger.

Hertil kommer nogle opstillede fortolkningsprincipper, der tilstræber ligestilling mellem natur og mennesker:

  1. Forbud mod forringelse af enhver gældende beskyttelse for arter og økosystemer. Eksisterende beskyttelse kan ikke omgøres ved lov.
  • In dubio pro natura – enhver tvivl skal komme naturen tilgode. En retlig standard, der forpligter myndigheder til at træffe forholdsregler og afgørelse i naturens interesser, hvor der foreligger en videnskabelig underbygget sandsynlighed for eksisterende eller kommende skader på økosystemer. Det er ikke nødvendigt at føre bevis for en faktisk indtruffet skade; sandsynligheden herfor er tilstrækkelig.
  • Robusthed – forstået som tilstedeværelsen af specifikke, minimale betingelser for arter og/eller økosystemers naturlige eksistens og udfoldelse.
Whanganui floden på New Zealand fik som den første status som person i 2016. Foto: James  Shook/Creative Commons.

Naturrettigheder og bæredygtighed

Naturrettighederne kan beskrives som et værdigrundlag for reelt bæredygtige samfund indenfor det råderum, der sættes af de ni planetære grænser. Disse grænser er oprindeligt beskrevet af et hold klima- og miljøforskere fra Stockholm Universitet og løbende videreudviklet som model for komplekse balancepunkter (eller kæntringspunkter) i planetens biosfære. Enhver overskridelse af en af grænserne er en dynamisk (eller kaotisk) forringelse af planetens bæredygtighed. De første fem af de planetære grænser er allerede overskredet. De er:

1) tab af biodiversitet,

2) udledning kvælstof og fosfor,

3) nye kemiske stoffer,

4) klimaforandringer, og

5) ændring i arealanvendelse.

De fire næste kan snart blive revet med i faldet (partikelforurening, forsuring af havene, forbrug af ferskvand og nedbrydning af ozonlaget).

 Den gængse opfattelse af bæredygtighed, f.eks den der fremgår af miljølovgivning, menneskerettigheder, megen offentlig debat, m.m., kan gengives i modellen nedenfor:

Model for den gældende opfattelse bæredygtighed

Vi kan diskutere, om cirklerne bør overlappe på anden vis, eller om modellen reelt afspejler tænkningen i f.eks FNs mål for bæredygtig udvikling. Tilbage står, at reel bæredygtighed kun findes et sted i midten, hvor der isoleret set er balance mellem udnyttelse og gendannelse af biosfæren. Resten, d.v.s. næsten alt andet, ligger udenfor og er kun delvist eller slet ikke beskyttet mod ødelæggende menneskelig adfærd.

Model for naturrettigheder og bæredygtighed

I en ideel model for bæredygtighed vil biosfæren (naturen) omslutte alle de andre interessesfærer. Det er logisk nok. Vi har kun én planet med begrænsede ressourcer og levevilkår til deling. I denne model er naturens ret til at eksistere overordnet alle andre rettigheder. Menneskerettigheder er indeholdt i – og i et vist omfang underordnet – naturrettigheder. Menneskers rettigheder kan ikke fornægte ikke-menneskeligt livs ret til at eksistere. Modellen udtrykker derfor en ligestilling mellem menneskers og andre arters rettigheder. Det er enten en modsigelse eller en etisk nødvendighed, alt efter hvordan man anskuer det.

Konflikten mellem menneskerettigheder og andre arters rettigheder vil altid eksistere: vi dræber dem og spiser dem, og vores overlevelse som art er betinget heraf. Endelig er økonomiske interesser underlagt alle andre interesser og kan ikke overskride det levendes ret til at eksistere indenfor en bæredygtig planets grænser. Dette er ingen lille pointe. Det betyder, at al økonomisk aktivitet skal tilpasses, begrænses, afvikles eller udvikles i harmoni med naturgrundlaget, dvs. en cirkulær økonomi.

Tre eksempler på grundlovssikrede naturrettigheder

Den schweiziske grundlov blev revideret i 1999 og indeholder nu en artikel 120 om beskyttelse af genetisk arvemateriale fra dyr, planter og andre organismer. Denne artikel indførte et begreb om det levende væsens værdighed (Würde der Kreatur) som en skelsættende retlig standard for beskyttelse af menneskers, dyrs og miljøets sikkerhed. Den schweiziske grundlov ligestiller hermed alle levende væsener ret til beskyttelse af deres genetiske integritet, dv.s. deres ret til at eksistere som art.

Ecuadors grundlov fra 2008 indeholder den hidtil mest omfattende grundlovssikring af naturrettigheder i artikel 71: “Naturen, eller Panchamama, hvor livet genskabes og finder sted, har i sin helhed ret til respekt for sin eksistens og for sin opretholdelse og for genskabelsen af sine livskredsløb, strukturer, funktioner og evolutionære processer.”

Bestemmelsen har været inspirerende for miljøbevægelser verden over og har ført til omfattende miljøsager ved landets domstole.

Den tyske grundlov, som ændret i 2002, udtaler i artikel 20a: “Under ansvar for kommende generationer beskytter staten livets og dyrenes naturgrundlag ved lov og […] indenfor rammerne af den forfatningsmæssige orden]”. Bestemmelsen betyder reelt at miljøets og faunaens tilstand er ligestillet med principperne om demokrati, velfærdssamfund og retsstat. Det er et ganske vidtgående eksempel naturens rettigheder, der skal tilgodeses overalt i lovgivning og forvaltning.

I en opsigtsvækkende dom fra 2021 erklærede den tyske forfatningsdomstol den tyske klimabeskyttelseslov i strid med forfatningens artikel 20a. Dommen kritiserer at den tyske regerings træghed i nedbringelse af CO2 udledninger vil medføre uforholdsmæssige store indgreb i en kommende generations rettigheder, når målet om klimaneutralitet i 2050 skal indfries. Dommen anerkender derfor reelt en konflikt mellem hhv. borgernes rettigheder og hensynet til klimabeskyttelse, som samfundet som helhed må løse. Mon ikke den danske klimalov ville lide samme skæbne, hvis den var tysk?

Danmark og Irland er i øvrigt de to eneste EU-lande uden grundlovssikret miljøbeskyttelse.

Naturen bør have rettigheder i Grundloven

Dansk lovgivning er ringe stillet til at modstå de forandringer, der kommer. Det kan illustreres af fire centrale områder i dansk lovgivning.

1. Grundlovens frihedsrettigheder er fra det 19. århundrede, men den er tavs om det 20. århundredes menneskerettigheder og den er helt blank på miljø, klima og biodiversitet i det 21. århundrede.

2. Menneskerettigheder siger intet om beskyttelse af biodiversitet, om forholdet til andre væseners rettigheder eller om planetens grænser for vækst. Man kan sige, at menneskerettighederne er ved at blive kørt over af klimaforandringer.

3. Dansk miljølovgivningen, der er en integreret del af EUs regeldannelse, har ført til store forbedringer på et stort antal områder. Men miljølovgivningen lider bl.a. af, at den er sektoropdelt, og at den har et uløst afvejningsproblem mellem menneskers og andre arters rettigheder. Resultatet er at lovgivningen ikke har kunnet dæmme op for den accelererende ødelæggelse af naturværdier og de planetære grænser for vækst.

4. Den danske klimalovs afgørende svaghed – og grunden til at den vil slå fejl – er, at klimaet ikke er repræsenteret som en part på linje med f.eks. industriens og landbrugets organisationer.

Naturrettigheder er en etik, der skal bøde for vores destruktion af den naturlige verden. Derfor er naturrettigheder også et grundlag for en begrundet optimisme om den naturlige verdens fremtid. Foto: Dikaseva/Unsplash

Derfor er det nødvendigt at naturen får rettigheder på lige fod med mennesker og juridiske personer i alle aspekter af lovgivningen. Økosystemer og andre arter skal retligt ligestilles med – og beskyttes mod – mennesker. Borgernes rettigheder skal tilpasses og formodentlig indskrænkes i nær fremtid, ellers kæntrer planetens biosfære. Vores livsgrundlag og økonomien er truet og vores samfund kan blive revet midt over i konflikter om adgang til svindende ressourcer i fremtiden, der som bekendt allerede er begyndt.

En dansk grundlovsbestemmelse

Den danske grundlov er faktisk en enestående sejlivet og succesfuld lov. Det skyldes teknisk set at ændringer i den er så forbasket besværlige, at borgere og Folketing som regel giver op. Resultatet er, at Grundloven ikke har meget liv ude i samfundet – politisk, retligt eller etisk.

Det er meget uheldigt. For vi har stærkt brug for i fællesskab at formulere normer for, hvordan samfundet skal modstå klimaforandringer og tabet af det fælles eksistensgrundlag for alt levende omkring os. Det er faktisk kun en grundlovsproces, der kan skabe tilstrækkelig bredde og dybde i et sådant fælles værdigrundlag.

Når vi åbner for en ændring af grundloven, så vælter hele butikken: Alle interessegrupper har deres opsparede ønsker og forslag. Alle vil høres. Fint. Der er brug for det. Sidst vi havde en ændring var i 1953. Lad os få en process over fem år. Eller ti. Lad os få et forfatningsråd med indbyggede borgerinitiativer. Ligesom Chile lige har gjort det (og nu skal til det igen!), ligesom Frankrig gør det. Noget der virker. Vi har talenter og ideer overalt.

Her er et forslag til en paragraf om naturrettigheder i Grundloven. Når den dag kommer, hvor vi står med en ny grundlov, vil der formodentlig kun være et par forholdsord tilbage af forslaget. Fint nok. Det er processen, der tæller.

§ nn. Alle former for liv har værdighed og har ret til beskyttelse af sine genetiske og biologiske egenskaber. Alt liv skal sikres mulighed for udfoldelse, udvikling og genetablering som art eller økosystem. Staten udformer lovgivning om dyr og planters og andre livsformers rettigheder og deres håndhævelse under hensyntagen til kommende generationer. Enhver er berettiget til at søge myndighedernes beskyttelse af disse rettigheder uanset om der foreligger påviselig skade.

Naturrettigheder og retfærdighed

Naturrettigheder er et kodeks om retfærdighed for ikke-menneskelige væsener: i kravet om et værdigt liv og i fordelingen af jordens og havets goder.

Ikke-menneskeligt liv har individualitet, intelligens og sociale fællesskab. Det gælder også planter, der har både selvhed, handleevne og umådelig livskraft. Det er alle egenskaber, vi forbinder med et liv, der har etisk krav på social og individuel retfærdighed.

Ved at gøre naturrettigheder til en del af vores lovgivning og vores sociale normer kan vi langt om længe yde retfærdighed til alt andet liv. Med ‘langt om længe’ menes sådan nogenlunde siden Platon og det gamle testamente indførte en hhv. filosofisk og religiøst begrundet adgang til brutalisering af dyr og planter.

Naturrettigheder er en etik, der skal bøde for vores destruktion af den naturlige verden. Derfor er naturrettigheder også et grundlag for en begrundet optimisme om den naturlige verdens fremtid. Uden naturrettigheder forfalder vi let til klimaangst og moralsk usikkerhed.

Den kinesisk-amerikanske digter Mei-mei Bersenbrugge har skrevet, at vi skal se energien mellem mennesker og planter. Den energi kender vi hver gang, vi kigger ud af vinduet eller går ud i en have. Det er også næstekærlighed. Vi ved det godt. Det har vi altid gjort.

 

Jacob Gammelgaard er forfatter, cand.jur og exam.art. Hans seneste bog fra 2021 er øko-romanen Liff – blandet kor for plantestemmer i perioden mellem den femte og sjette masseudryddelse.

Liff er planters beretninger om sig selv gennem 70 millioner år. Plantestemmer råder selv over fortællingen og bogens sider.

Liff er en bog om den vegale eksistens. Planterne fortæller om tid, sted, bevægelse, sanser, vækst, sex, slægt, selvhed, frygt, vilje og hensigt – når man er plante.

Liff beskriver også 5½ epoker med slægten homo. Centralt i bogen står planternes fortællinger om deres uafsluttede evolutionære forhold til mennesker – og hvad der siden sker.

Liff er skrevet af Jacob Gammelgaard, som hermed udgiver sin første bog siden hans tre meget roste spændingsromaner, der udkom på Lindhardt og Ringhof i 90’erne. Dengang mente anmeldere, at bøgerne kunne måles med det bedste i genrens internationale klasse.

Liff har visse træk til fælles med en roman og er på omslaget benævnt som sådan, men det er blot vejledende. Liff er frem for alt sig selv: en beretning på tværs af artsskel; et kor af humoristiske, satiriske, poetiske og apokalyptiske plantestemmer fra den vegrocæne epokes scenekant.

Bannerbillede: Naturrettigheder optræder nu på alle kontinenter i retssale, i lokalsamfund, i erklæringer, i love, i forfatninger, som en del af folkeretten, og båret frem af talrige NGO’er og borgerinitiativer. Et kendt eksempel er Lake Erie Bill of Rights fra 2019, vedtaget af et byråd i Toledo, Ohio. Foto: Tash Guimond/Unsplash.

One Comment

  1. Holger Øster Mortensen

    De færreste kan vist være i tvivl om, at landbrug og skovbrug udgør en væsentlig andel når talen falder på tab af biodiversitet. Sammen står de for 35 procent af vores klimapåvirkning. Man kan med fordel læse Jørgen Steen Nielsens lange artikel i Information 24. sept.

Skriv en kommentar