En kommende CO2-afgift, som især vil ramme kødindustrien, vil sætte skub i en meget bedre udvikling til gavn for landdistrikterne
Af Karen Lumholt, journalist, medstifter af Familiepolitisk Netværk og redaktør i Selskabet for Fremtidsforskning
Det er en almindelig opfattelse, at Inger Støjbergs modstand mod en CO2-afgift på landbruget er i landdistrikternes interesse. At hendes forsvar for landbrugets ret til at udlede CO2 – faktisk en tredjedel af alt det, vi udleder – skulle være et værn imod affolkning i landbruget.
Det passer ikke! Det forholder sig stik modsat. En CO2-skat vil skabe mere liv på landet. Ikke mindre. En CO2-afgift vil nemlig gavne landbrugets omlægning til et mere ekstensivt landbrug. Det betyder landdistrikter med flere mennesker. Og mere liv.
”Billigt kød efterspørges stadig til eksport. Men hvorfor skal danske landdistrikter lægge jord til industrier, som både ødelægger naturrigdommene, dræber fiskene og skaber affolkning? Skal vi ikke lade de andre om at producere billige svin?”
Et mere alsidigt og bæredygtigt landbrug, hvor husdyr, planter, jord og økosystemer behandles med omsorg og respekt, samtidig med at landskaber og biodiversitet genskabes, vil skabe flere arbejdspladser, ikke færre.
Den nuværende landbrugspolitik har gennem mange år favoriseret store industrielle brug via subsidier. De store industrilandbrug har – som de fleste vil vide – fået de fleste støttekroner. Denne industrialisering er den primære årsag til, at landdistrikterne er blevet affolket. Små familielandbrug har måttet klare sig på ringere vilkår. Denne politik har lagt mange små lokalsamfund øde.
De store industrilandbrug har kunnet låne til kæmpe investeringer og er nu så forgældede, at kun store kapitalstærke fonde, ofte med udenlandske ejere uden relation til lokalområdet, kan købe dem. Unge landmænd, som gerne vil bidrage til lokalsamfundet, har ikke en chance.
En kommende CO2-afgift, som især vil ramme denne kødindustri, vil sætte skub i en meget bedre udvikling til gavn for landdistrikterne:
For det første vil landmænd blive mere motiveret til at lægge om til en klimavenlig, mere plantebaseret produktion. Denne nødvendige innovation understøttes af en voksende interesse for plantebaserede fødevarer her og i vores nabolande. Ikke kun detailhandelen, men også verdens bedste restauranter – de danske – efterspørger gode plantebaserede råvarer og ikke mindst meget mindre kød. Især en industriproduktion med billig kvantitet, penicillinresistens og døde smågrise vil blive valgt fra.
Billigt kød efterspørges stadig til eksport. Men hvorfor skal danske landdistrikter lægge jord til industrier, som både ødelægger naturrigdommene, dræber fiskene og skaber affolkning?
Skal vi ikke lade de andre om at producere billige svin?
En forhåbentlig høj CO2-afgift vil øge innovationen. Nye landbrug vil overtage, hvor svinelandbruget skæres ned. Nye ejerformer, fx andelslandbrug, vil se dagens lys, som udover at producere de varer, den nye generation efterspørger, giver nye landmænd en chance for at starte op uden gæld. En CO2-skat vil derfor føre til mere diversitet i mere end en forstand.
Mindre brug drives mere ekstensivt. Det betyder flere mennesker – familier med børn. Det giver et bedre skattegrundlag, flere penge til kommunen og mere liv på landet. Flere børn betyder at flere små skoler vil overleve. Skoler som afgør små samfunds overlevelse.
Færre svin betyder mindre gylle. Det gavner vandmiljøet – søer, vandløb, åer og kystområder. Men også mange mennesker skyr gyllen. Den går udover huspriserne – og får mennesker til at flytte.
Den største betænkelighed ved at flytte på landet er for mange potentielle tilflyttere risikoen for at komme til at bo ved et svinelandbrug.
En høj CO2-skat vil altså gavne naturen – vandmiljøet og alle de arter, der i disse år trues af landbrugets forurening. Men den vil også gavne de familier, der gerne vil leve på landet.
Så nej, Inger Støjberg, en CO2-skat er ikke en trussel mod det gode liv på landet. Tværtimod. En CO2-skat betyder færre svin og flere mennesker.
Ja tak!
Den begrædelige og såre velkendte situation “ude på landet” kan næppe italesættes mere klart og præcist end i dette indlæg af Karen Lomholt. Tusind tak for det – det ville være interessant at høre en replik fra Inger Støjberg.
Sådan, tak for indlægget om et forgældet og forældet landbrugssystem som i den grad trænger til fornyelse og helt andre øjne på hvordan og hvad der skal gro i vores allesammens Danmark!
Tak til Karen Lumholts kirurgisk præcise tekst om den skade, som industrilandbruget forvolder mennesker, natur og klima. Gad vide hvad Inger Støjberg ville svare…
Ja vi glæder os til at sige:
FARVEL TIL DANSK LANDBRUG
og
VELKOMMEN TIL FREMTIDES LANDBRUG
Tak til Karen Lumholt og GYLLE.DK