Hvem skulle have troet, at brugen af kunstgødning havde potentiale til at udslette menneskeheden på kloden?
Af Harald Pedersen, mediegrafiker
NPK GØDNING var jo en fantastisk opfindelse. Landmanden kunne høste dobbelt så meget som tidligere på sin mark, hvis han brugte kunstgødning. Et af de vigtigste biologiske kredsløb vi har i verden og årsagen til, at vi alle er her i dag, blev brudt, da den nye gødningsform erstattede en humusholdig jord som idealet for god markdrift.
HELE biodiversitetskrisen og CO2-problematikken stammer fra mangel på humus i vores dyrkningsjord overalt i verden. Det er lidt af en påstand det ved jeg godt. Det, at alt organisk materiale fra årets høst skal føres tilbage til marken og blive til humus på ny, har man fuldstændig ignoreret og brændt halmen af i varmeværker i stedet. Det brud med den lukkede cirkel om tilbageføring af organisk materiale til marken er katastrofal for biodiversiteten overalt. Den golde jord som konventionel markdrift efterlader levner ikke plads til hverken insekter eller andre dyr, der er simpelthen ikke mad til dem.
HUMUSINDHOLDET på en dansk konventionel mark er under 2 pct. ifølge Jordakademiet, og det betyder, at der absolut ingen biologisk aktivitet er i jorden. Humus er halvt eller helt omsat organisk materiale. Ved det at der ikke er noget til at binde partiklerne sammen i jorden mere vil den mineralisere og erodere og blæse væk over tid. Jordakademiet er et privat firma som ejes af far og søn. De arbejder som konsulenter for økolandbrug og gartnerier, deres opgave er at rådgive om hvordan man skaber maximal humus i jorden.
JORDAKADEMIET hævder, at med 1 pct. forøgelse af humusindholdet i Dansk landbrugsjord vil vi ikke have noget CO2 problem overhovedet, ved det at processen med dannelse af humus binder CO2 i jorden i store mængder. En forøgelse af humus i jorden på f.eks. 5 pct. i hele Europa ville jo være en revolution. Det må da være umagen værd at undersøge dette argument nærmere.
GEOLOGEN Erling Fundal, stifteren af Jordakademiet har igennem livet forsket i humus og dens betydning for en sund landbrugsjord, hans søn arbejder ligeledes med rådgivning angående humus’ betydning for frugtbarheden i jorden. I stedet for at bruge hundredvis af mia. kroner på at opsamle CO2 og pumpe det ned i gamle olieborings skakter kunne man jo bruge de mange penge på at betale landmænd for at forhøje humusindholdet i deres jord og derved blive CO2 problematikken kvit. Det ville være en Win Win situation, landmanden sparer derved også penge på kunstgødning. Jeg kan lige se for mig at landmændene kæmper om at have mest humus i deres jord, godt betalt af staten.
SOM EN sidegevinst vil vi få flere insekter og fugle i landskabet med en levende jord som basis. Lad os nu komme i gang. Jeg ved godt, at hvis man beder konventionelle landmænd om at lave kompost i dag, vil de føle sig bombet tilbage til stenalderen, men det er det, som skal til for at råde bod på fejltagelserne fra for 70 år siden, da man tilsidesatte alle principper for godt landmandskab og tog imod kunstgødning med kyshånd.
I 1950 VAR der 130.000 husmandsbrug, 60.000 mellemstore gårde og 1800 større landbrug i Danmark – det har jeg slået op på internettet. Det er vigtigt at forstå at landbefolkningen for 100 år siden stod fadder til den sprudlende variation af dyr og insekter vi så dengang. Der var husmænd på mindre landejendomme, som levede af jorden og deres husdyr. Det var afgørende for den lille landbruger at få jorden til at være frugtbar og levende. Alle havde en mødding som med jævne mellemrum blev udbragt til det jordstykke man nu havde til rådighed. Selv om man måske ikke tænkte i kompost så var det faktisk det som skete med den mødding alle havde på bagsiden af stalden.
ALLE VAR selvforsynende med næsten alle fødevarer, det var simpelthen for dyrt at gå til slagteren efter en flæskesteg. Det husdyrhold, man havde på alle gårde, skaffede mad til alle mulige andre dyr i nærheden. Ved det at jorden var levende, kunne fasaner agerhøns og harer trives med bl.a. overskudskorn fra høsten. Den levende jord var et godt sted at opholde sig for mange slags dyr og insekter.
DET SOM er galt i dag, er at der ikke er mad til nogen dyrearter på den golde mark, som landmanden efterlader når han har høstet. Udsivning af kvælstof til havmiljøet vil få en ende, hvis der var humus i Dansk konventionel jord. Humusholdig jord holder ekstremt godt på næringsstofferne.
HVAD HOLDER os tilbage – vi kender alle metoderne til at gøre det rigtige?
Harald Pedersen er mediegrafiker og har arbejdet på Jyllands-Posten i 23 år. Samtidig drev han et lille husmandsbrug i 10 år, så sine børn vokse op med kalve til opfedning og smågrise, og hvad der ellers hører til på et lille sted. Jorden dyrkede han med egen kompost og efterafgrøder, og høsten blev klaret med en lille Claas Columbus mejetærsker.
Engang i midtfirserne, mens jeg boede i Vysteby, og fik velsmagende brugsvand fra en århundreder gammel stensat brønd fik jeg brev fra kommunen, “Dit brøndvand har nu nået grænsen for nitrat på 50 mg/l, og du skal derfor skifte til kommunevand.” –
En anlægsudgift på cirka kr.60.000.
Henvendte mig til naboen, storbonden, som dyrkede al jorden omkring mit sted:
“Er det virkeligt nødvendigt at sprøjte med så meget nitrat og gift?
sv. Ja, hvis man vil holde jorden ren.
Ja men al den gift dræber mikrolivet i jorden,
sv. mikrolivet har ingen betydning, jorden skal kun støtte afgrøden, jeg tilsætter det som planterne skal leve af, og det planteværn der forhindrer ukrudtet i at brede sig
Har fået pålæg fra kommunen at betale 60.000 for kommunevand, det er jo dit nitrat, så jeg vil anmode dig om at betale.
sv. Du får gratis gødning når du vander haven, så det er dig der skal betale mig!”
Tak for et godt indlæg i debatten 🙏
I virkeligheden ved folk det godt – men derfra og gå tilbage til ingen gødning? Nej uha da, det koster på bundlinjen, så hellere lade stå til og jordenkloden tørre ud 🥺
Mennesket er sin egen værste fjende!