Landet over kører protestlandmændene i Bæredygtigt landbrug en usand kampagne, hvor formanden, svineproducent Peter Kiær (th.), påstår igen og igen, at moderne sprøjtegifte aldrig vil kunne sive ned i grundvandet. Den faglige viden siger det stik modsatte. Avisklip fra Dagbladet, 24. januar 2022 og pressefoto fra BL

Den intensive brug af pesticider både i landbruget og i byområder har ført til øgede fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvandsressourcerne. Selvom godkendelse af nye pesticider kræver dokumentation for, at de ikke udvaskes til grundvandet, kan selv godkendte pesticider i dag findes i grundvandsmagasiner

Det har tidligere været antaget, at leraflejringer beskytter grundvandet mod forurening, men i dag ved vi, at lerlag er sårbare over for pesticidudvaskning, fordi de indeholder bioporer og sprækker, der fungerer som hurtige transportveje for vand og opløste pesticider. For at forbedre praksis for godkendelse af pesticider og for at vurdere landbrugets indvirkning på grundvandskvaliteten er det presserende, at vi udvikler værktøjer til at identificere, hvilke leraflejringer der er mest sårbare over for pesticidudvaskning.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse den 4. februar 2022.

Den nye undersøgelse viser, hvordan nedsivning af pesticider til grundvandet gennem lerlag kan foregå, og resultaterne fra projektet viser, at nedsivningen af pesticider fra jordoverfladen langt overvejende foregår gennem bioporer såsom regnormegange og huller fra trærødder, der kan blive tilbage, selv efter at træerne for længst er væk, samt via små lag af sand i lerjorden. Nedsivningen gennem selve leret er ubetydelig.

Lerprofil med brud (sorte linjer), bioporer (grønne dobbelte linjer) og sand linser. Den røde stiplede linje viser en typisk pesticidtransportrute gennem permeable sandlinser, der forbinder bioporer og glaciotektoniske brud.

Måden, nedsivningen foregår på, er kendt i forvejen fra andre undersøgelser, men er ikke undersøgt på alle typer lerjord. Projektet skulle derfor afklare, hvorvidt nogle morænelerstyper er mere sårbare for pesticidnedsivning end andre. I undersøgelsen blev fire lokaliteter undersøgt, hvor de tre lå på lerjorder, der ikke var undersøgt i forvejen. Sprækker og bioporer blev optalt i udgravninger i forskellig dybde, der blev udført nedbrydningsforsøg for relevante pesticider og foretaget computerberegninger for nedsivningen.

De øverste 2 meter af udgravningen, hvor udtørringsbrud dominerede de øverste 1,5 meter. Linealen er 1 meter lang.

Undersøgelserne viste, at der inden for hver type af moræneler er stor variation i de forhold, som styrer nedsivningen af vand og forurening, og at denne variation overskygger forskellene mellem de undersøgte morænelerstyper. Dermed er en generel rangordning i sårbarhed for pesticidnedsivning til grundvandet baseret på lertype ikke mulig på basis af rapportens resultater.

Konceptuel model af moræneler, der viser typer af sprækker, bioporer og associerede redoxforhold sammen med foretrukne strømningsveje (blå) og deres repræsentation i LUC-forsøgene. Sprække- og makropore-redox-forholdene, der er repræsenteret i undergrunden, er Feoxid-reduceret (grå sprækker) og Feoxid-farvet (røde sprækker). Den geokemiske udvikling af sprækkerne og bioporerne er beskrevet i Jørgensen et al. (2017).

Kommunerne har hidtil kunnet foretage konkrete vurderinger af risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet baseret på lokal viden om kilder til forurening, geologi, grundvandsdannelse og grundvandskemi. Resultaterne fra denne undersøgelse understøtter, at denne tilgang fortsat er den rigtige.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.

Bannerfoto fra rapporten med tydelige nedsivningskanaler.

Kommentarer

  1. Alle andre end giftproducenterne og bønderne har da hele tiden været klar over, at sprøjtegifte ikke forsvinder og bliver til ingenting, men at de derimod ender nede i vores allesammens grundvand.

    Læg en tusind procents afgift på sprøjtegifte, og gem pengene i en fond, der kan bruges til, at holde de vandværker skadeløse, som får konstateret rester af sprøjtegifte i deres drikkevandsboringer.

  2. Pingback: Ny forskningsrapport dokumenterer risiko for nedsivning af sprøjtegifte, hvor der engang var skov | Gylle.dk

  3. Pingback: Nu kommer redningsplanen for rent drikkevand til 355.000 borgere i Aarhus | Gylle.dk

Skriv en kommentar