Hjernevæksten hos humlebi larver kan bremses af sprøjtegifte, og det påvirker deres evne til at udføre en simpel læringsopgave som voksne humlebier ifølge en ny undersøgelse. Forskere ved Imperial College i London brugte mikro-CT-scanningsteknologi for at afsløre, hvordan specifikke dele af humlebiens hjerne voksede unormalt, når de blev udsat for sprøjtegifte som larver
De fleste tidligere undersøgelser har testet virkningen af sprøjtegift eksponering på voksne bier, fordi disse dyr direkte indsamler sprøjtegiftforurenet nektar og pollen. Imidlertid viser denne undersøgelse, at bilarver også kan påvirkes af den forurenede føde, der bringes tilbage til kolonien, hvilket gør dem dårligere til at udføre visse opgaver senere i livet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Imperial College London 4. marts 2020.
Hjerneskade på larvestadiet
Den ledende forsker, dr. Richard Gill fra Institut for Life Sciences ved Imperial College, udtaler:
”Bikolonier fungerer som superorganismer, så når giftstoffer kommer ind i kolonien, har disse potentialet til at forårsage problemer for udviklingen af bilarverne i den.
Det er bekymrende, at når unge bier fodres med pesticidforurenet mad, fik det dele af hjernen til at vokse mindre, hvilket førte til, at som ældre voksne bier har de mindre og funktionsnedsatte hjerner; en virkning, der syntes at være permanent og irreversibel.
Disse fund afslører, hvordan kolonier kan blive påvirket af pesticider uger efter eksponering, når deres larver bliver til voksne bier, der muligvis ikke er i stand til at fouragere ordentligt. Vores arbejde fremhæver behovet for retningslinjer for anvendelsen af pesticider for at belyse denne eksponeringsvej.”
Holdet, der offentliggjorde deres resultater i Proceedings of the Royal Society, brugte detaljerede mikro-CT-scanninger for at opnå en hidtil uset indsigt i udviklingen af humlebiens hjerne under påvirkningen af sprøjtegifte.
Fodret med neonikotinoider
Kolonien var fodret med et nektarerstatningsstof tilsat en gruppe sprøjtegifte kendt som neonikotinoider, hvoraf nogle er forbudt inden for EU, men bruges vidt ud over hele kloden. Når larverne kom ud af deres pupper som voksne, blev deres indlæringsevne testet efter tre dage og efter tolv dage, og nogle individer fortsatte med at få deres hjerner undersøgt ved hjælp af mikro-CT-teknologi på Natural History Museum.
Disse resultater blev sammenlignet med larver fra kolonier, der ikke blev fodret med sprøjtegifte, og med individer, der blev fodret med sprøjtegifte, når de allerede var blevet voksne.
Bier, der blev fodret med sprøjtegifte, mens de udviklede sig som larver, viste signifikant nedsat indlæringsevne sammenlignet med dem, der ikke var fodret. Forskerne testede dette ved at undersøge, om bierne kunne lære at forbinde en lugt med en madbelønning.
Mindre hjernemasse
Forskerne scannede hjernerne fra næsten 100 bier fra de forskellige kolonier og fandt, at de, der var blevet udsat for pesticider, også havde et mindre volumen af en vigtig del af insekthjernen, kendt som svampekroppen.
Svampekroppen vides at være involveret i læringsevne hos insekter, og dårlige resultater med læringsopgaven korrelerede med mindre svampekropsvolumen. Dette understøtter formodningen om, at mindre svampekropsvolumen i forbindelse med eksponering af pesticider er årsagen til biernes dårlig indlæring.
Bier, der blev udsat for pesticider under larveudviklingen, men ikke som voksne, viste lignende indlæringsvanskeligheder og reduktion af svampekropsvolumen, når de blev testet både efter tre og tolv dage som voksne. Dette antyder, at virkningerne af larveeksponering i det mindste inden for de ikke eksponerede ni dage, de var voksne, ikke kunne overvindes, hvilket peger på en potentielt permanent effekt.
Forskerholdet har tidligere været pionerer i brugen af mikro-CT til at scanne bihjerner og har med denne undersøgelse vist, hvordan teknologien kan bruges til at teste økologiske spørgsmål, der kræver måling af små, men vigtige forskelle i størrelse og form.
Hvis sprøjtegifte påvirker biyngelens hjerneudvikling – ja så påvirker den vel også menneskeyngelens?
Artikel i Samvirke januar 2020: “Vi bliver ikke klogere”
– med henvisning til at menneskers intelligens toppede i `80erne.
Uddrag:
“Sprøjtemidlerne er godkendte, men studier af børn af kvinder, der arbejder i landbruget eller på gartnerier, har vist, at der er en sammenhæng mellem den mængde insektgift, barnet er udsat for i fosterstadiet og barndommen, og barnets intelligens.”
-som anført i kommentaren ovenfor, viser dansk forskning også at menneskefostres hjerner kan skades af sprøjtemidler