Den danske forvaltning af EU’s landbrugsmidler er stadig behæftet med grove fejl og kan medføre krav om tilbagebetaling til EU. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra Statsrevisorerne.
Det begyndte for mere end 10 år siden med den daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), der så gennem fingrene med en alt for lempelig administration af EU’s landbrugs-støttemilliarder. Imidlertid ville EU ikke finde sig i sløseriet, og det resulterede i et krav om tilbagebetaling af 750 mio. kr. Det krav er fortsat til behandling ved EF-domstolen i Bruxelles.
Efterfølgende har fødevareministre som Hans Chr. Schmidt (V) og Eva Kjer Hansen (V) dog fortsat den “liberale” politik, og det har medført yderligere krav om tilbagebetalinger.
Efter et kontrolbesøg i juli 2006 kritiserede EU-revisorerne bl.a., at de danske myndigheder havde godkendt flere arealer, som ikke opfyldte betingelserne for at få støtte. De danske myndigheder medgav efterfølgende, at der i årene 2005 og 2006 “havde være nogle svagheder” i forhold til tildelingen af landbrugsstøtte.
Men kritikken af de danske myndigheder fortsatte efter endnu et revisionsbesøg i januar 2008, hvor tildelingen af betalingsrettigheder blev undersøgt. EU slog fast, at den danske stat skulle betale godt 160 mio. støttekroner tilbage til EU-kassen.
Senest er der i 2013 rejst krav om tilbagebetaling af 85 mio. kr.
Sagerne har den beske krølle, at regningen for den sløsede administration ikke kan afleveres til de støttebegunstigede jordejere. Selvom de uretmæssigt har modtaget millioner af kroner i statsstøtte, er de uden skyld i politikeres og embedsmænds svigt. De mange millioner skal derfor udredes af statskassen, dvs. af skatteyderne selv. Siden 2004 har de sløsede fødevareministre påført samfundet en unødvendig udgift på mere end en mia. kr.
I en ny beretning fra statsrevisorerne, der blev offentliggjort 13. november, konstaterer de seks statsrevisorer, at forvaltningen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet stadig ikke fungerer tilfredsstillende, og at der er lagt op til nye sager med tilbagebetaling.
Konkret er det galt med arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskontrollen og projekttilskudsordningerne under EU’s Landdistriktsfond.
“Statsrevisorerne skal pege på, at mangler i forvaltningen indebærer risiko for krav om tilbagebetalinger fra EU,” skriver Statsrevisorerne.
På regeringens forslag til finansloven for 2014 er der afsat midler til at ansætte 41 årsværk ekstra i NaturErhvervsstyrelsen. Det skal ifølge regeringen styrke kontrollen med den danske udbetaling af landbrugsstøtten, så man en gang for alle for styr på tingene.
Det er dog en beslutning, som ikke alle politikere er glade for. Nogle skyder skylden på “systemet”.
“Min umiddelbare reaktion er, at det godt nok lyder voldsomt. Det fortæller noget om, at systemet som sådan er blevet for bureaukratisk,” lød det fra Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, da regeringens forslag blev offentliggjort, ifølge Altinget.dk.
