Kun de rådne æg mangler som kasteskyts, når vrede tyske landmænd angriber politikerne i stedet for problemerne
Af Hans Ole Mathiesen, direktør
De tyske landmænd griber dybt i den ikke-demokratiske værktøjskasse i disse uger:
Da den tyske økonomiminister Robert Habeck tog færgen fra den lille færgeterminal i Schlütsiel på kanten af det tyske vadehav godt 20 kilometer syd for den dansk tyske grænse, anede han ikke at rejsen skulle ende i kaos. Et besøg på vadehavsøen Hallig Hooge endte nemlig i rent kaos. Da færgen returnerede til Schlüttsiel stod rasende landmænd og blokerede for, at ministeren kunne forlade færgen. Færgen måtte forlade havnen og afvente situationen.
Nyhedsmagasinet Der Spiegel konstaterede, at det igen var manden, man forsøgte at ramme, ikke de politiske beslutninger i Forbundsdagen, og dette billeder gentog sig dagen efter: Her blev kansler Olaf Scholz og Sachsen-Anhalts ministerpræsident Reiner Haseloff overfuset af en gruppe borgere, da de besøgte et område, der var ramt af ødelæggende vandmasser.
I begge tilfælde er det åbenbart grupper, opildnet af radikale højreekstremister, der med alle tænkelige midler går efter personerne og ikke så meget efter sagens substans. I sagen fra Schlüttsiel var protesterne initieret af et medie, der kalder sig ”Freie Schleswig-Holsteiner”, der havde bedt alt med hjul om at komme og protestere.
Få uger senere dukkede omkring 30 køretøjer op til en demonstration lige syd for grænsen ved Süderlügum og denne gang var demonstrationen ledsaget af den kontroversielle Landfolk-fane, beretter det tyske medie SHZ.
Fanen blev skabt i netop Slesvig-Holsten i 1927/28 og anvendt af landmænd i nationalt prægede demonstrationer mod såvel bøndernes egne organisationer, som i demonstrationer mod den demokratiske retsstat, det stod svækket i disse år (Wochenblatt für Landwirtschaft und Landleben 8/2 2021). Denne gang gik det ikke ud over politikere, men fanens sorte, røde og hvide farver giver rigeligt mindelser om tidligere antidemokratiske tilstande i Tyskland. Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved om det gavner landbrugets sag.
Wikipedia skriver om Land-Volk bevægelsen i Slesvig-Holsten og bevægelsens flag:
Den slesvig-holstenske landbobevægelse, som hurtigt spredte sig til andre dele af det tyske rige, blev dannet som reaktion på 1920’ernes landbrugskrise, som forværredes i 1927. Mange bønder befandt sig i eksistentiel nød, mens der blev udpantet skat mod bønderne. Folkebevægelsen på landet organiserede en skatteboykot, udfordrede statsmagten mere end én gang og udførte angreb med sprængstoffer. Deres symbol var et sort flag med en hvid plov og rødt sværd. Programmet for den landlige folkebevægelse omfattede etnisk nationalisme, anti-parlamentarisme og antisemitisme. Bevægelsen kunne derfor udnyttes og “genbruges” af NSDAP, det tyske nazistparti. Bevægelsens ledere var Claus Heim og Wilhelm Hamkens, der dog begge ragede uklar med nazisterne.
Redaktionen tilføjer:
Herhjemme er det kun Bæredygtigt Landbrugs formand Peter Kiær, der har stillet sig positiv overfor de tyske landmænds protester. På et webinar 8. februar 2024 om de europæiske traktordemonstrationer og bestyrelsens syn på, hvornår det kan blive aktuelt at ty til demonstrationer, informerede Kiær om bestyrelsens syn på, om og hvornår danske demonstrationer kan blive aktuelt. Konklusionen var, at landmændene godt kunne begynde at gøre traktorerne klar! Tjek dæktrykket lød opfodringen!
I den franske avis Le Monde skriver økonomen Thomas Piketty 12. februar 2024 om årsagerne til de voldsomme landbrugsoptøjer i landet, at:
”Den franske og europæiske landbrugskrise har vist, at ingen bæredygtig udvikling er mulig uden en drastisk reduktion af de sociale uligheder og iøjnefaldende uretfærdigheder i vores økonomiske system. I stedet går de offentlige myndigheder i Paris og Bruxelles i gang med et gammeldags hovedkulds hastværk for at relancere pesticider og forurening uden at give sig selv midlerne til at tackle uretfærdigheder og liberale dogmer. Dette er så meget desto mere dårligt tilpasset, da landbrugsverdenen i dag er den mest ulige af alle professionelle universer. Ingen levedygtig løsning kan findes uden at tage udgangspunkt i denne grundlæggende materielle virkelighed.”
Og Piketty slutter med følgende:
”Hvad kan vi konkludere af alt dette? For det første, at globale løsninger ikke giver mening. Afskaffelse af afgiften på landbrugsdiesel eller genindførelse af pesticider vil naturligvis indbringe mange flere penge for dem, der allerede tjener 150.000 euro, end for dem på 15.000 euro. For det andet, at det ikke giver mening at reagere på konkurrence fra udenlandske pesticider ved at reducere standarderne for fransk produktion.
En meget bedre løsning ville være straks at indføre beskyttelsesforanstaltninger, der har til formål at få den pågældende import til at betale for den uberettigede fordel, de opnår ved manglende overholdelse af franske standarder. Det er ved at tackle ulighederne i landbrugsverdenen og udfordringerne ved økologisk landbrug direkte, at vi kommer ud af den nuværende krise.”
Der er rigtig mange landmænd, der godt kan betegnes som ekstremister, og hvis samfundet piller ved nogen af de alt for mange fordele, som de har fået raget til sig, så ruller de ud på vejene og protesterer med deres store traktorer.
Pingback: ”Mens vores fødevaresystem truer en trængt planet, truer trængte landmænd løsningerne” | Gylle.dk
Per Bennicke
Har selv været (hobby)landmand en gang, og på det tidspunkt var det begrænset, hvor langt man på traktor måtte køre i afstand fra ens gård. Såvidt jeg husker var det omkring 10 km., men det kan have ændret sig?
Hvis der stadigt er en begrænset afstand, må man kunne stoppe en traktorinvasion på dette grundlag.
Kjeld Hansen må vide noget om det.